15 grønne organisationer: Miljøet lider under regeringer, der har sikret os bundplacering på naturområdet

Baggrunden for at indføre principperne var et politisk ønske om ikke at ville stille dansk erhvervsliv dårligere i konkurrencen med virksomheder i andre EU-lande. Uanset politisk observans er det jo et meget lødigt ønske.

Men vi ser nu konsekvenserne ramme voldsomt hårdt i Danmark – på naturområdet. Og vil det egentlig ramme danske virksomheder, hvis regeringen dropper tilgangen om at ville sætte det lavest mulige ambitionsniveau for at gennemføre EU's naturlovgivning?

Naturen er i tilbagegang

En central del af EU's naturlovgivning har siden 1992 været det såkaldte habitatdirektiv, som blandt andet pålægger landene at udpege EU-beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder.

Danmark laver seksårige Natura 2000-planer for områderne. For vi er forpligtede til at “sikre eller genoprette” en sund naturtilstand for et antal helt specifikke naturtyper og arter.

Investering i naturgenopretning er ikke alene godt for naturen, men en investering i vores egen velfærd.

Se afsendere i faktaboks

Naturens tilstand må altså ikke forringes. Og EU-landene skal gøre status hvert sjette år for naturtypernes og arternes situation.

Man kan nu se konsekvenserne af den generation af natura 2000-planer, som var gældende for perioden 2016 til 2021 og altså trådte i kraft umiddelbart efter indførelsen af principperne om minimumsimplementering.

Sammenligner man den danske statusrapport for naturens tilstand fra 2019 med den helt nye fra 2025, taler tallene for sig selv.

I 2019 havde knap hver tredje art – 32 procent – en “stærkt ugunstig” tilstand. I 2025 er det knap hver anden art eller 49 procent.

I både 2019 og 2025 vurderes det, at godt tre ud af fire naturtyper eller 77 procent har “stærkt ugunstig” tilstand.

Det er voldsomt og slemt nok i sig selv, men dykker man ned i rapporten fremgår det, at knap halvdelen – 49 procent – af naturtyperne i perioden faktisk har været i “tilbagegang”.

Bedst som man ikke troede, at det kunne blive værre, fordi tre fjerdele af naturtyperne allerede var i elendig tilstand, har halvdelen af de danske naturtyper fået det værre i perioden.

Sikret vores bundplacering

Det er ikke bare beskæmmende, men også i åbenlys strid med EU-forpligtelserne.

EU-landene skal “sikre eller genoprette” en god naturtilstand. Tilstanden må ikke blive forringet. Det konkluderer regeringens egen indberetning til EU imidlertid selv, er tilfældet.

I juni 2024 vedtog EU ny naturlovgivning – naturgenopretningsforordningen. Forordningen har til formål at stramme op på EU's naturlovgivning ved at fastsætte tidsfrister og konkrete mål.

Medlemslandene skal lave nationale naturgenopretningsplaner.

Under de afsluttende forhandlinger i EU blev der imidlertid indført vide muligheder for at anvende undtagelsesbestemmelser.

Da vi som grønne organisationer i sommer skrev til ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), og Folketinget med en anbefaling om at sætte et højt ambitionsniveau for udarbejdelsen af den kommende danske naturgenopretningsplan, svarede ministeren i Folketinget, at den danske naturgenopretningsplan vil blive lavet med udgangspunkt i principperne om minimumsimplementering.

Var man i tvivl om, at skiftende danske regeringer siden 2015 har arbejdet hårdt for at sikre vores absolutte bundplacering i EU på naturområdet, kan man da ikke længere være i tvivl.

Og er man det alligevel, kan man så grave sig ned i tilsvarende konsekvenser for vores vandmiljø, som følge af det lave ambitionsniveau i de tilsvarende danske vandplaner, der skal gennemføre EU's vandrammedirektiv.

Men er der overhovedet en konflikt mellem et højt ambitionsniveau på naturområdet og hensynet til danske virksomheders konkurrenceevne?

Oplagt mulighed for naturen

I juni 2023, da forhandlingerne om EU's naturgenopretningsforordning var intense, meldte Kommissionen meget klart ud om byrdefordelingen ved at gennemføre naturgenopretnings-forordningen:

“Landmænd, fiskere, skovbrugere og andre jordejere og -forvaltere forventes ikke at bære omkostningerne ved naturgenopretning. Tværtimod bør de, der bidrager til at nå målene, ikke blot kompenseres, men belønnes for den høje værdi af de økosystemtjenester, de leverer.”

Det skal være attraktivt for jordejere at genskabe og varetage natur. Det skal være et bærende princip i biodiversitetsloven.

Se afsendere i faktaboks

Med andre ord forudsatte EU-Kommissionen, at landmænd og skovejere mere end kompenseres for de manglende driftsindtægter, man vil opleve, hvis man indgår aftaler med myndighederne om naturgenopretning.

Så hvordan er det lige, at man måtte opleve en forværret konkurrenceevne i forhold til landmænd og skovejere i andre EU-lande, hvis man vælger at indgå en aftale med danske myndigheder med fuld kompensation for driftstab?

Senest til september 2026 skal Danmark forelægge EU-Kommissionen et udkast til den danske naturgenopretningsplan, som skal laves i henhold til EU's naturgenopretningsforordning.

Og der er indgået en politisk aftale om snarest at indlede forhandlinger i Folketinget om en ny rammesættende dansk biodiversitetslov.

Og netop nu forhandler man i EU om EU's budget for 2028 til 2034. Her er mulighed for, at regeringen kan kæmpe for at opretholde øremærkede EU-midler til natur. Men vi kender pt. end ikke regeringens holdning.

Også en investering i velfærd

Som grønne organisationer har vi naturligvis forståelse for det politiske ønske om ikke at ville stille danske virksomheder dårligere end konkurrenterne i resten af EU.

Men i stedet for at holde fast i en forældet tilgang om “enten natur eller erhverv”, som udmøntes i absurde og unuancerede principper om partout at gøre så lidt som muligt – så er det nu, regeringen skal træde i karakter.

Afskaf de håbløse principper fra 2015 og erstat dem med nogle nye og tidssvarende principper: Det skal være attraktivt for jordejere at genskabe og varetage natur. Det skal være et bærende princip i biodiversitetsloven.

Var man i tvivl om, at skiftende danske regeringer siden 2015 har arbejdet hårdt for at sikre vores absolutte bundplacering i EU på naturområdet, kan man da ikke længere være i tvivl.

Se afsendere i faktaboks

Og det vil være både en udmøntning af EU-Kommissionens tilgang og de helt konkrete forpligtelser under FN's Biodiversitetskonvention til netop at sikre at mål og midler peger samme vej.

Når vi som grønne organisationer taler naturens sag, hører vi altid, at “det bliver rasende dyrt”. Derfor slutter vi af med at citere EU-Kommissionen:

“Naturen er ikke kun værdifuld for sin egen skyld, men er også afgørende for at håndtere de indbyrdes forbundne kriser med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening.

Mere end halvdelen af det globale BNP og to tredjedele af EU's økonomiske merværdi er afhængig af naturen og dens økosystemtjenester.

Omkring 72 procent af virksomhederne i euroområdet er kritisk afhængige af økosystemtjenester, herunder dem, der er placeret uden for EU (…).

Tabet af natur på land og til havs anses nu for at være en væsentlig drivkraft bag økonomiske tab og finansielle risici.

Investering i naturgenopretning er derfor afgørende for Europas konkurrenceevne, modstandsdygtighed, velstand og sikkerhed.”

Og “for hver euro investeret i naturgenopretning tilføres samfundsmæssige værdier på mellem fire og 38 euro”.

Så lad os nu få et ambitiøst udkast til en dansk naturgenopretningsplan og en biodiversitetslov, der vil sætte rammerne for et positivt samarbejde mellem jordejere og myndigheder om at vende den katastrofale naturtilstand til en positiv udvikling.

Investering i naturgenopretning er ikke alene godt for naturen, men en investering i vores egen velfærd.