Miljøtekniker: Der er ingen, som kender omfanget af ulovlige ødelæggelser af naturen. Det er et problem

Hundredvis af ulovlige ødelæggelser

Hvis mine erfaringer med ulovlige ødelæggelser af beskyttet natur kan overføres til hele landet, så kan det estimeres, at der årligt i Danmark sker mere end 800 ulovlige indgreb.

Læg dertil de overgreb, der aldrig bliver opdaget, fordi arealerne ligger meget langt væk fra, hvor andre end ejeren færdes. Jeg hører desuden i forbindelse med mit arbejde fra flere af kommunerne, at nogle ulovligheder ikke bliver håndhævet, fordi myndighederne ikke har ressourcer til det.

Overgrebene på den beskyttede natur i Danmark registreres ikke systematisk – hverken hos Naturstyrelsen eller hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Så der er reelt set ingen, der har overblikket over omfanget og graden af naturødelæggelserne. Det svæver i det uvisse. Så min opfordring vil være, at styrelserne skaffer sig dette overblik ved at de ulovlige overgreb på naturen indberettes.

Mangler gerningskode

Her på det seneste har problemstillingen med, at nogle få landmænd spreder gylle på frosne jorde, været i medierne. Dette, fordi regeringen har stillet forslag om, at bødestraffene hæves til 50.000 kroner.

At den grønne trepartsminister er tydeligt forarget over, at nogle landmænd ulovligt spreder gylle på frossen jord, kan man forvisse sig om ved at se det åbne samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 19. marts 2025, hvor Jeppe Bruus skulle svare på spørgsmål om ulovlig spredning af gylle på frossen jord.

Forargelsen var særlig stor, da det på samrådet kom frem, at Gråsten Landbrugsskole på sociale medier i februar i år havde skrevet, at der på skolens marker blev spredt gylle i frostvejr.

Hvis de ulovlige ødelæggelser af beskyttet natur og forureninger med gylle og ensilagesaft fortsætter som hidtil, så undermineres den grønne trepart.

Sten Bøgild Frandsen
Miljøtekniker, Kolding Kommune

I lighed med ødelæggelserne af naturområder mangler der i forhold til antallet af sager om gyllespredning på frossen jord også et overblik.

Da justitsministeren 9. maj 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) på vegne af Folketingets Retsudvalg blev stillet spørgsmålet om, hvor mange politianmeldelser landets politikredse samlet set havde modtaget i februar 2025 om gyllespredning på frossen jord, så var svaret, at det kunne man ikke svare på, fordi man i politiets registre ikke har en “gerningskode”, der dækker over gylle på frossen jord.

Spredning af gylle på frossen jord er naturligvis et problem for vandmiljøet. Hård frost optræder imidlertid mere og mere sjældent. Hvad der derimod optræder oftere og oftere er meget våde vintre.

Og det giver nogle steder anledning til massive forureninger af vandløbene med ensilagesaft fra landbrugsejendomme med mange kvæg.

Forureningerne opstår dels ved, at ensilagesaften løber i afløb, videre til dræn, for til sidst at ende i vandløbene. Og dels ved, at der på nogle kvægejendomme sprinkles såkaldt restvand med indhold af forurenende stoffer ud på vandmættede marker i vinterperioden.

Trepart risikerer at blive undermineret

I tidsskriftet Teknik & Miljø fra maj 2025 kunne man læse, at Thisted Kommune i otte ud af otte tilsyn havde konstateret fejl i afløb fra faste opbevaringspladser på kvægejendomme, hvor det gav anledning til forurening af nærved liggende vandløb – samt problemer med forurening af ensilagesaft i vandløb fra 11 ud af 18 kvægejendomme.

Af en aktindsigt, som Danmarks Sportsfiskerforbund har fået hos ni landbrugskommuner, kan det konstateres, at “kun 17 ud af 120 alvorlige forureninger med gylle og ensilage af vandløb i perioden 2022-2025 har ført til politianmeldelse eller bødestraf”.

Når den grønne trepart om få år for alvor bliver sat i værk, vil det i sagens natur føre til betydelige forbedringer med flere store naturprojekter, som også vil være til gavn for vandmiljøet.

Men hvis de ulovlige ødelæggelser af beskyttet natur og forureninger med gylle og ensilagesaft fortsætter som hidtil, så undermineres den grønne trepart.

Det er nødvendigt, at der skabes et overblik over omfanget og karakteren af de ulovlige naturødelæggelser og de ulovlige udledninger af gylle og ensilagesaft.

En obligatorisk indberetning fra kommuner og andre myndigheder vil være oplagt.

Tilsvarende vil det være ønskeligt, hvis man fra politiets journalsystemer kunne foretage relevante udtræk i forhold politianmeldelser på natur- og miljøområdet.

Uanset at kommunerne for tiden ikke har ressourcer til at øge tilsynet med den beskyttede natur og ulovlige udledninger til vandløbene, så er det en nødvendighed, hvis antallet af ulovligheder skal bringes ned. Højere bødestraffe gør det ikke alene.

Dertil kunne man ønske sig, at landbrugets organisationer gennem mere oplysning og vejledning støtter op om, at den beskyttede natur og vandmiljøet ikke ødelægges.