Forsker til Jeppe Bruus: Vi har om nogen forsøgt at forstå de mennesker, som lever med ulve i baghaven

Vi har om nogen været proaktive

Jeg har siden 2009 beskæftiget mig med netop de konsekvenser, ulvene har for de mennesker, som bor i områder, hvor ulvene slår sig ned. Det har jeg gjort som forsker først i Sverige og nu ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet – det institut, som ministeren giver et drag over nakken.

Vi har om nogen – og trods modstand, politisering og for meget få ressourcer – længe før Jeppe Bruus fik ansvaret for ulveforvaltningen, været så proaktive, vi kunne.

Hans Peter Hansen
Seniorforsker, Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet

Når ministeren kritiserer eksperternes manglende forståelse for, hvordan ulve påvirker de lokale borgere, som skal leve med ulvene, så må jeg sige, at hvis der er nogen, der har været tilbageholdende med at handle på borgernes bekymringer, behov og forslag så er det Miljøministeriet og siden Ministeriet for Grøn Trepart.

Omvendt tillader jeg mig også i al stilfærdighed at hævde, at hvis der er nogen som systematisk og forskningsmæssigt har forsøgt at forstå de mennesker, som ministeren henviser til, så er det os.

Vi har om nogen – og trods modstand, politisering og for meget få ressourcer – længe før Jeppe Bruus fik ansvaret for ulveforvaltningen, været så proaktive, vi kunne.

I august 2017 igangsatte jeg i samarbejde med studerende og kollegaer et arbejde, som sigtede på at forstå konsekvenserne for de mennesker, som ministeren taler om. Altså mennesker, som ofte uønsket og pludseligt skal leve med ulve i deres baghave.

Ikke blot forsøgte vi at forstå konsekvenserne for lokalbefolkningen, vi påbegyndte også på eget initiativ en udvikling af metoder, som kunne inddrage berørte borgere i den konkrete og lokale forvaltning af ulve.

Bedre inddragelse af borgere  

De to første projekter løb af stablen i Idom-Råsted fra 2017-2020 under overskriften “Projekt Ulvedialog”. De to projekter tiltrak sig stor mediebevågenhed og mundende ud i en række forslag til en bedre ulveforvaltning.

Flere af forslagene blev efterfølgende adopteret af Vildtforvaltningsrådet (VFR) – et råd, som rådgiver ministeren i vildtforvaltningsspørgsmål. I rådets forslag til en helt ny ulveforvaltningsplan henvises direkte til arbejdet med at inddrage lokale borgere i ulveforvaltningen:

“Et godt eksempel på strategisk inddragelse af lokale (…) er “Projekt Ulvedialog” (…) (som) igennem en række møder har arbejdet sammen med forskere fra DCE for at dele erfaringer, blive klogere og finde ud af, hvordan ulvens tilstedeværelse påvirker borgerne i hverdagen.”

De lokale deltagere i de to projekter, såvel som Vildtforvaltningsrådet, anbefalede desuden, at myndighederne skulle være mere proaktive i at inddrage lokale berørte borgere i ulveforvaltningsarbejde.

Først i 2023 besluttede myndighederne at lave et første forsøg på en egentlig institutionalisering af borgerinddragelsen. Forsøget var for berørte borgere i de to ulveområder Skjern-reviret og Hovborg-reviret.

Vi blev bedt om at udarbejde et forslag til en inddragelsesproces med afsæt i erfaringerne fra “Projekt Ulvedialog”. Til vores ærgrelse var det kun muligt at få myndighederne til at godkende et meget kort forløb i februar til marts i 2023.

Til trods for det korte forløb lykkedes det os at skabe nogle værdifulde erfaringer. De erfaringer blev til et notat med anbefalinger til, hvordan myndighederne fremadrettet kunne arbejde videre med at inddrage lokale i ulveforvaltningen.

Anbefalingerne blev overleveret til myndighederne i juni 2023 og præsenteret for myndighedsrepræsentanter og Vildtforvaltningsrådets ulvearbejdsgruppe på et møde i august 2023. Vildtforvaltningsrådets ulvearbejdsgruppe bakkede op om et fortsat inddragelsesarbejde.

Trods Vildtforvaltningsrådets anbefalinger, såvel som vores egne, blev der ikke fulgt op på med yderligere inddragelse af borgerne, hverken i Hovborg, Skjern eller i andre ulveområder for den sags skyld.

Dette uagtet at de lokale deltagere fra Hovborg og Skjern var blevet stillet et opfølgende møde i udsigt af myndighederne.

Ministeren bestemmer suverænt

Vores arbejde har vakt international opmærksomhed, hvilket naturligvis er tilfredsstillende. Den opmærksomhed havde jeg dog gerne byttet for nogle mere proaktive myndigheder i Danmark.

Den økologiske, sociale og kulturelle påvirkning af ulves genindvandring til Danmark udfordrer alle borgeres naturforhold.

Efter at have fulgt ulveforvaltningen i mange år, inklusive flere ministres håndtering, er Jeppe Bruus formentlig den minister, som har haft mindst berøringsangst overfor ulvene.

Hans Peter Hansen
Seniorforsker, Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet

Vi prøver alle at forstå den nye art, og hvordan vi skal forholde os til den, både på individuelt niveau, forvaltningsmæssigt og politisk.

Efter at have fulgt ulveforvaltningen i mange år, inklusive flere ministres håndtering, er Jeppe Bruus formentlig den minister, som har haft mindst berøringsangst overfor ulvene.

Han har forsøgt at tage fat på de udfordringer, som ulve i naturen medfører for os mennesker.

Han har blandt andet fået en kompensationsaftale på plads med husdyrholdere baseret på “noget for noget”, og han har aktivt støttet etableringen af lokale borgergrupper med den såkaldte “Ulveværnsgruppe” i Oksbøl som den første.

Nogle slår sig på navnet “Ulveværn”, men grebet rigtigt an kan sådanne lokale grupper bidrage til ikke kun større lokal tryghed, men også til den læringsproces, som vi alle – lægfolk, politikere eller såkaldte ‘eksperter’ – står midt i.

Når det gælder de sidste – “eksperterne” – så er det ministeren og hans embedsværk, som suverænt bestemmer, hvilke spørgsmål de skal svare på.