Biolog svarer Landbrug og Fødevarer: Jeg har aldrig sagt, at vi ikke må regulere ulve

Her ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal svare? For det er, som om du stiller spørgsmålet til de svar, jeg allerede har givet i mit indlæg i RÆSON.

Du siger også, at jeg 'fremhæver ulvens naturlige tilstedeværelse som noget, der ikke bør reguleres,' om end jeg i mit indlæg opsummerer de forskellige slags problemulve og skriver, at de gerne må reguleres uden at nævne, at det ikke skal gøres.

Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal svare her, for du tildeler mig en mening, som jeg ikke har. Jeg føler helt ærligt, at du har skrevet indlægget til en anden person end mig.

Landbruget er en bred størrelse

Du siger, at landbruget er min ærkefjende nummer et. At det må være dejligt for mig hverken at have ulven eller landmanden som nabo.

Det slår mig som lidt sært, at du så gerne vil fortælle folk, hvad jeg synes, i stedet for bare for eksempel at spørge mig. Jeg vil gerne nuancere det lidt:

Som jeg ser det, er landbruget en bred størrelse. Det er både små, økologiske planteproducenter med blot et par hektar; gårde med en lille produktion af kød, hvor dyrevelfærd prioriteres; samt storbønder, der har tusindvis af dyr på fabrikker og en signifikant andel af det danske land.

At pulje alt landbrug sammen i en stor bunke og konstatere, at jeg hader det hele, virker lidt fattigt. 

Alexander Holm

At pulje alt landbrug sammen i en stor bunke og konstatere, at jeg hader det hele, virker lidt fattigt. Særligt taget i betragtning af, at jeg er ret eksplicit i min kritik af netop de praksisser indenfor landbruget, som jeg mener er problematiske.

Det er for eksempel, når man drukner de indre danske farvande i kunstgødning og gylle eller rutinemæssigt klipper i sine dyr på ulovlig vis.

Jeg synes heller ikke, det er en særligt god idé at fælde regnskov for at lave soja til dyr, som man så producerer med et kæmpe proteinunderskud, mens man efterlader både Sydamerikas regnskove og det danske miljø i værre forfatning.

Landmænd er helt almindelige mennesker

Alt dette synes jeg at have gjort meget klart. Jeg mindes også, at have taget en snak med din direktør om det for et års tid siden.

I den henseende, når det kommer til detaljer om, hvad jeg mener, er en god idé eller ej, kan jeg godt tale for mig selv, og sige, hvad jeg mener – der er ingen grund til, at du forsøger at gøre det for mig (du lader, med al respekt, heller ikke til at være særligt god til det).

I øvrigt har jeg endnu til gode at møde en landmand, jeg ikke bryder mig om.

Det er helt almindelige mennesker; nogle af dem har bare nogle andre meninger og interesser end mig - hvilket er fuldstændigt okay. Vi kan vel heller ikke alle sammen rende rundt og synes det samme.

Slutteligt vil jeg gerne sige, at jeg er fuldstændigt enig med dig i, at vi skal have en pragmatisk tilgang til ulveforvaltningen.

I min optik er det en forvaltning, hvor ulve, der kan forcere korrekt opsat og vedligeholdt ulvesikkert hegn, skydes, da de er for svære at sameksistere med.

En forvaltning hvor de ulve, der begynder at miste deres skyhed, skydes, da de ikke skal gøre folk utrygge. En forvaltning hvor de ulve, der er til fare for hunde, reguleres.

Samme vej som vildsvinet

Jeg synes, det giver god mening at holde styr på ulvene, for når der sker noget, som for eksempel for nylig, hvor en ulv, for første gang i de otte år, man har holdt øje med det, forcerede et ulvesikkert hegn, er det dårligt for alle: Landmanden, fårene, ulven selv.

Alle taber på det. Den slags er dybt problematisk, hvis sameksistens er målet, og derfor synes jeg – selvfølgelig – at problemulve skal reguleres. For alles skyld.

I øvrigt har jeg endnu til gode at møde en landmand, jeg ikke bryder mig om. Det er helt almindelige mennesker; nogle af dem har bare nogle andre meninger og interesser end mig - hvilket er fuldstændigt okay.

Alexander Holm

Ud fra det, du skriver, antager jeg dog, at I gerne så en forvaltning, der var mere vidtrækkende end som så. Hvad det omfatter, og hvad det er for ulve, I gerne så, der ligeledes skulle skydes, ved jeg ikke – men taget i betragtning af hvordan I gik til forvaltningen af vildsvinet, bliver jeg bekymret.

Men tak for at svare og næste gang du/I eventuelt vil have en dialog i debatspalterne her, skal I endelig ikke holde jer tilbage fra at skrive til mig først, og høre hvad jeg mener, inden I begynder at gætte.

Jeg er ret nem at komme i kontakt med. Ligesom staten og politikerne, hvis man altså er Landbrug og Fødevarer.

PS. Bare lige for at gøre det fuldstændigt klart, nu da du siger, at jeg ikke udviser nogen sans for humor: Den sidste sætning var en joke.

Jeg laver sjov med, at Landbrug og Fødevarer har nemt ved at komme i kontakt med staten, da I er dem staten lytter allermest til vedrørende klima- og miljøspørgsmål, om end I er en landbrugslobbyorganisation, der primært repræsenterer store dyreproducenter.