Forskere til Jeppe Bruus: Du skræmmer os væk fra debatten. Det er fuldstændig uholdbart

Anders Blok, Astrid O. Andersen og Stine Krøijer
Hhv. Professor i miljøsociologi, Københavns Universitet, lektor i antropologi, Aalborg Universitet og lektor i antropologi, Københavns Universitet
Torsdag den 25. februar havde Københavns Universitet sammen med gode samarbejdspartnere blandt styrelser og kommuner indbudt til konference om samskabelse af danske landskaber i den grønne omstilling. Vi var selv blandt arrangørerne og deltagerne.
Blandt talerne var Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, som var indbudt til at tale om demokratisk deltagelse i implementeringen af netop trepartsaftalen. Altså den aftale, der på papiret vil udgøre den største forandring af de danske landskaber i årtier, med store implikationer for natur, miljø og klima.
Undervejs fik Bruus imidlertid skabt tvivl om, hvorvidt han og regeringen faktisk ønsker sig universitetets og forskernes bidrag til den demokratiske debat, man om noget må ønske sig om trepartens implementering.
Det blev mere end antydet, at professorerne burde have holdt deres mund.
Hhv. Professor i miljøsociologi, Københavns Universitet, lektor i antropologi, Aalborg Universitet og lektor i antropologi, Københavns Universitet
Angreb på Stig Markager og kolleger
Det skete, da han i kraftige toner angreb Stiig Markager og dennes professor-kolleger for deres indlæg i Berlingske den 8. februar.
Under overskriften “Treparten trækker havets tragedie i langdrag” havde Markager og kolleger her opfordret Folketinget til at fastsætte et lavere niveau for landbrugets kvælstofudledning og at gøre dette hurtige, end treparten vil opnå.
De havde påpeget, at Bruus med overtagelsen af Landbrugsstyrelsen nu var ansvarlig for dette forhold.
På konferencen lod Bruus imidlertid forstå, at forskerne på denne måde var med til at “forurene debatten,” som han sagde. Dette fordi, måtte man forstå, at deres budskab videreførte de historiske konfliktlinjer mellem landbrug og natur, som den grønne trepart forsøger at begrave.
Ideologisk skelnen
Bruus forholdt sig hverken til situationens saglige kerne eller til det forhold, at konferencen var arrangeret ud fra et fælles ønske om faktisk at nå i mål med trepartens ambitioner.
Blandt deltagerne var særligt samfundsvidenskabelige forskere, som ønsker at bidrage med deres viden til den lokale styring af omstillingsprocesser.
De mange deltagere fra både kommuner og styrelser vidner om, at der er en konkret interesse for at sikre en stærkere involvering af såvel eksperter som borgere i processen.
Hvad angår indlæggets saglige kerne, altså om treparten kan forventes at nedbringe kvælstofudledningen tilpas til, at der opnås god økologisk tilstand i danske farvande i en overskuelig fremtid, kan vi blot konstatere, at det forhold har der været behørig med politisk tvivl og debat om.
Som eksperter på området er det rimeligt at tænke, at Markager og kolleger ved noget om sagen. Bruus brugte en rent ideologisk skelnen til at dømme forskernes bidrag ude.
“Nogen” kan anse deres pointe som konfliktoptrappende, i en situation, hvor landbrugets interesseorganisationer og Danmarks Naturfredningsforenings troværdighed hviler på en succesfuld trepart.
Eksklusion er fuldstændig uholdbart
Dybest set sagde ministeren altså, at hvis ikke man støtter trepartens udformning hele vejen, så bør man som forsker holde sig fra den offentlige debat.
Offentligheden er meget dårligt tjent med det, når ministeren på denne vis forsøger at skræmme forskerne væk fra samtalen
Hhv. Professor i miljøsociologi, Københavns Universitet, lektor i antropologi, Aalborg Universitet og lektor i antropologi, Københavns Universitet
Dette forekommer os at være en fuldstændig uholdbar linje på en dagsorden, der om nogen kalder på tæt og løbende involvering af forskere med diverse baggrunde og ekspertiseområder. Herunder den human- og samfundsvidenskabelige forskning, hvis viden netop handler om selve styringen af samfundets omstillingsprocesser.
Offentligheden er meget dårligt tjent med det, når ministeren på denne vis forsøger at skræmme forskerne væk fra samtalen.
Om noget burde ministeren i vores optik snarere lytte til de mange bekymrede og velmenende stemmer, der i disse måneder peger på det demokratiske underskud i trepartens implementering.
Vores forskning peger netop på, at gode inddragende processer også skaber gode, bæredygtige løsninger på lang sigt. Stærkere involvering af såvel eksperter som borgere vil, som vi ser det, være en særdeles god investering, hvis ministeren ønsker at komme i mål med trepartens ambitioner.
Det håber vi da også, ministeren er enig i?
Artiklen var skrevet af
Anders Blok, Astrid O. Andersen og Stine Krøijer
Hhv. Professor i miljøsociologi, Københavns Universitet, lektor i antropologi, Aalborg Universitet og lektor i antropologi, Københavns Universitet
Omtalte personer



















