L&F til biolog: Ulven har konsekvenser for lokalsamfund og landmænd, som du vist kun er ligeglad med

Noget, der fint afspejles i mange andre dilemmaer i samfundsdebatten, herunder også den om ulve. 

Og der har ved Gud været mange stemmer, når der skulle diskuteres habitatdirektiver, ulvens beskyttelsesstatus, kompensationer til hegn eller angreb på husdyr, og senest har vores statsminister været ude at kalde hele ulvesituationen ”træls.”

Holms kritik mangler balance og humoristisk sans

Ulven er på mange måder en fremkaldervæske for, hvor forskelligt vi ser på natur og frihed for hvem og hvad her i landet. Særlig tydeligt blev det i mediet Ræson, hvor biolog med speciale i naturbeskyttelse, Alexander Holm, sender en vanlig bredside mod hans ærkefjende nummer et; landbruget.

Hvis ulve er uproblematiske, hvorfor skal de så kun være et jysk anliggende?  

Anders Lynge Kjær
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Og i den kontekst kan ulven nemt ophøjes til symbolet på selve konflikten mellem naturbevarelse og landbrugserhverv, men Holm misser desværre noget ganske væsentligt: den nødvendige balance. 

Lad os starte der, hvor Holm latterliggør Anders Kronborgs “forslag” om at flytte ulve til Sjælland og på den mest ufrivilligt morsomme vis afslører, hvor lidt han forstår et åbenlyst retorisk drilleri.

Ved at tage Kronborgs udtalelse for pålydende og derefter malke den i forargede vendinger formår han på en og samme tid at vise, hvor lidt humor han besidder. Og hvor nemt det er at beskylde andre for populisme, mens man selv praktiserer den. 

Så slipper man da også helt for at tage fat i den underliggende pointe: Hvis ulve er uproblematiske, hvorfor skal de så kun være et jysk anliggende?  

Ulve er en stigende udfordring

Mon ikke Kronborg blot forsøger at illustrere den væsentlige skævhed i, at mange af dem, der forsvarer ulvens tilstedeværelse, bor langt væk fra de områder, hvor mennesker faktisk lever med konsekvenserne.

At ulven allerede er set i flere byområder i Jylland, bekræfter, at problemet ikke kun kan reduceres til et landbrugsanliggende. 

Holm fremhæver ulvens naturlige tilstedeværelse som noget, der ikke bør reguleres, mens han ignorerer de konkrete udfordringer, både landmænd og lokalsamfund står over for. Jeg kender alt for mange landmænd, der går rundt med ondt i maven efter ulveangreb.

Og jeg har oplevet mit kvæg bevæge sig utrygt rundt på engene, når ulven er nær. Og i stedet for at forholde sig til de reelle økonomiske omkostninger, husdyrangreb og utryghed forsøger han at miskreditere ved at gribe megafonen og skævvride debatten. 

For vi ser ind i et faktuelt stigende problem. Simpelthen på grund af stigende bestande. Opgørelser fra EU-kommissionen viser, at der siden 2012 er sket ca. en fordobling af antallet af ulve, så der i 2023 er cirka 23.000 ulve i EU.

I Danmark viser de seneste tal fra ulveatlas.dk, at der i oktober 2024 befandt sig 22-42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe i Danmark. 

I Sverige arbejder man nu på en gradvis reduktion af ulvebestanden. For man mener, at rovdyrspolitikken skal tage hensyn til de mennesker, der bor og arbejder i nærheden af ulve, og at forvaltningen af ulvebestanden både skal være økologisk- og socialt bæredygtig.  

Ulvedebatten handler også om utryghed og dyrevelfærd

I sit indlæg fremhæver Alexander Holm, at landbruget modtager økonomisk støtte til opførelse af hegn og kompensation for tab af husdyr, men dette løser ikke det grundlæggende problem:

Den generelle usikkerhed på grund af ulvens tilstedeværelse kan ikke fikses med et økonomisk plaster på såret. Dyrene bliver ikke mindre stressede af den grund – det samme gælder for landmanden, hvor vi så sent som i januar måned har set bekræftede ulveangreb på dyr bag ulvesikret hegn. 

Man forstår, hvor dejligt det må være for ham, hverken at have ulven eller landmanden til nabo.  

Anders Lynge Kjær
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Og skulle man ellers gå ind på den præmis og reducere problemet til et bundlinjespørgsmål, hænger argumentationen heller ikke sammen. Hertil overstiger udgifterne til vedligeholdelsen af ulvehegn alene langt det tilskud, der tilbydes.  

Men man behøver ikke at kunne læse meget mellem linjerne for at få øje på, hvor lidt Holm har tilovers for erhvervet. Nu skal danskerne igen til lommerne, fordi regeringen har forbarmet sig over “...en lille gruppe landmænd, så de kan drive deres forretning.”

Man forstår, hvor dejligt det må være for ham, hverken at have ulven eller landmanden til nabo.  

Ulvedebatten er kompleks, og Holm gør desværre ikke debatten nogen tjeneste her. Virkeligheden er nemlig, at ulvens tilstedeværelse har reelle konsekvenser for lokalsamfund og landmænd. Mennesker, som Alexander Holm vist kun har ligegyldighed til overs for.  

Vi har brug for en pragmatisk løsning, der sikrer en bedre balance mellem natur og menneskelig aktivitet. En ændring af habitatdirektivet i EU bør prioriteres, så ulveregulering bliver en reel mulighed for de lande, der oplever store udfordringer.  

Og hvis vi skal have en reel debat, bør vi anerkende, at der findes legitime argumenter for både regulering og beskyttelse af ulven – og ikke blot afvise kritiske røster som vildledende eller manipulerede af den store stygge landbrugslobby.