KTC : Miljøklagenævn må have flere hænder

Vi mener, at mange kommuner er afventende med at meddele afgørelser, blandt andet fordi de afventer retningslinjer fra Miljøklagenævnets afgørelse. Den lange sagsbehandlingstid i Miljøklagenævnet bidrager altså yderligere til forlænget sagsbehandling i kommunerne.
Carl Aage Dahl
Adm. direktør, Dansk Landbrug
Miljøklagenævnet
Nævnet er den øverste klageinstans over for blandt andet landbrugets miljøgodkendelser, som kommunerne behandler. Nævnet kan behandle sager fra landmænd, der mener, at de uretmæssigt er blevet nægtet en godkendelse. Oftest er det dog grønne organisationer, som forsøger at omstøde en miljøgodkendelse, som en kommune har givet en landmand.
Miljøklagenævnets kapacitet er en alvorlig klods i bestræbelserne på at komme de lange lange sagsbehandlingstider for landbrugets miljøgodkendelser til livs. Det er både formanden for de kommunale miljøchefer (KTC) og Dansk Landbrug enige om.
Altinget har bedt Miljøklagenævnet oplyse, hvor mange sager de har liggende, og hvor mange ansatte som arbejder med sagerne.
Her viser det sig, at selvom landbrugets nye miljøregler trådte i kraft 1. januar 2007, har miljøklagenævnet stadig 130 sager liggende efter de gamle regler. Oven i denne bunke ligger så yderligere 115 sager efter den nye husdyrlov. Til de to bunker af klager er der fire årsværk ansat inklusive en chef for området.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet















