Et nyt center for miljøvurdering åbner onsdag på Aalborg Universitet. Den nyudpegede leder af centret, professor Lone Kørnøv, mener, der er brug for centret, både for miljøets skyld og for at samle den ekspertise, som kan støtte kommuner, virksomheder og miljøministeriet i deres arbejde med miljøvurdering.


Hvorfor er der behov for et samlet center for miljøvurderinger?

"Det har rødder i særligt to forhold. Det ene er, at miljøvurdering er blevet meget mere komplekst de senere år, hvilket blandt andet viser sig ved, at der i dag er langt flere tiltag, der skal miljøvurderes. Det andet er, at vi har haft en strukturreform med nedlæggelse af amterne. Ekspertisen er ikke som sådan forsvundet, men er blevet spredt. Vi står både med myndigheder, som er selvkørende og både kan og vil løfte opgaven alene. Men vi står altså også med ganske mange myndigheder, som synes, at det er noget af en udfordring, men som samtidig gerne vil løfte opgaven. Og det er et af de områder, hvor vi som et samlet center kan gå ind - og som fagmiljø har gået ind tidligere - og være med til at klæde kommunerne på til både at kvalificere og løfte opgaven og samtidig hæve kvaliteten af deres miljøarbejde," siger Lone Kørnøv.
 

Hvem skal have glæde af et miljøvurderingscenter?

"Helt overordnet er vi her for miljøets skyld. Og så er vi her for dem, som skal løfte opgaven med miljøvurdering, og det er i høj grad kommunerne og regionerne og bestemt også virksomheder og andre samarbejdspartnere. Dybest set er vi her for, at de aktører, som skal løfte opgaverne, kan blive klædt bedre på."


Hvilken relevans har et miljøvurderingscenter for samfundet?

"Det har en stor relevans, fordi vi arbejder i spændingsfeltet mellem forskning og praksis. Vi vil ikke bare formidle vores forskning, vi vil gerne lave den i samarbejde med andre. Der er der, hvor vi som forskere kan være med til at gøre en forskel. Vi skal bygge de broer, der er nødvendige for, at vores forskning er relevant, og at den bliver brugbar for det omgivende samfund."


Hvilke projekter skal centret arbejde med?

"Det bliver i høj grad en videreførelse af det arbejde, som vi har lavet hidtil. Dvs. vores traditionelle forskning og undervisning, som i høj grad allerede nu sker i samarbejde med myndigheder, virksomheder og rådgivere. Vi vil fortsætte med at lave fælles forskningsprojekter. Derudover vil centret gå ind og efteruddanne, holde kurser for virksomheder og myndigheder og agere sparringspartnere. Og det er at kunne gå ind og være sparringspartnere."


Hvilke forskningsfelter skal centret dække?

"Vi dækker i dag projektvurderinger, altså VVM, vurderinger af planer og programmer, hvor der foregår rigtigt meget i disse år. Vi har i centret også kompetencer inden for vand-, natur- og landskabsvurderinger. Vi er også inde og arbejde med livscyklusvurderinger, samt carbon footprint, som jo, qua det fokus, der er på klima i denne tid, er et område, som vi dyrker mere og mere."


Hvorfor er det AAU, der har fået opgaven?

Historisk set har der på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning været en kritisk masse både i forhold til natur-, miljø- og energispørgsmål, og det er den ånd, centret viderefører. Oveni det har vi været i stand til at have mange samarbejder ud af huset, som gør, at vi i dag er 26 mennesker tilknyttet huset og som på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med miljøvurdering. Vi er det største center i Danmark. Vi favner bredt i forhold til miljøvurdering, fordi vi ikke kun har erfaring med én type, men en bred vifte."


Hvem betaler?

"Centret er finansieret gennem de grundforskningsmidler, som universitetet får, og så er det igennem de samarbejder, vi har ud af huset, hvor vi har fælles forskningsprojekter, f.eks. med virksomheder eller med lokale og statslige myndigheder. Der er ikke kommet nye bevillinger, det bygger på penge, vi allerede får, forskningssamarbejder ud af huset og brugerbetaling."