Ingen ekstra penge til skovpolitik

I kommissoriet hedder det, at udvalgets anbefalinger skal danne baggrund for en revision af det Nationale Skovprogram, og indsatserne "skal kunne gennemføres inden for Miljøministeriets eksisterende økonomiske rammer".
Dansk Skovforening, der organiserer de private skovejere, er glad for, at udvalget nu er nedsat, men informationschef Martin Einfeldt undrer sig over, at miljøministeren ikke er parat til at investere i skovene.
"Det lyder ikke særligt ambitiøst. Vi er sikker på, at samfundet kan få enorme værdier ud af skovene, hvis man investerede i dem. Der er så mange uudnyttede muligheder," siger han og understreger, at han er sikker på, at udvalgets arbejde vil påvise fornuften i at investere mere i skovene.
I Danmarks Naturfredningsforening er man ligeledes tilfreds med, at udvalget nu er nedsat, men foreningen understreger, at de fine ord i kommissoriet skal følges op med penge til konkrete tiltag.
"Det er utilfredsstillende, at der tilsyneladende ikke er afsat penge til at gennemføre de anbefalinger, som udvalget kommer med. Det er svært at se, at man skal kunne rykke for alvor, uden at det må koste noget," siger foreningens skovpolitiske medarbejder, Nora Skjernaa Hansen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Kommunalteknisk Chefforening: Der er behov for en national biodiversitetsordning
















