Aarhus-forskere til kritiker af regnemodel: Her tager du fejl

DEBAT: Jens Borum sår i et debatindlæg tvivl om pålideligheden af NLES4-regnemodellen og anklager dermed inddirekte Aarhus-forskere for ikke at være uvildige. Problemet er bare, at Borum har misforstået en række præmisser for modellen. 

Af Gitte Blicher-Mathiesen og Jørgen E. Olesen
Henholdsvis seniorrådgiver og professor, Aarhus Universitet

Lektor på Biologisk Institut ved KU Jens Borum sår i et indlæg til Altinget 5. januar i år tvivl om pålideligheden af NLES4-regnemodellen, og han anklager indirekte Aarhus-forskerne for ikke at være uvildige.

Det er selvsagt en alvorlig anklage, når forskere sår tvivl om fagfællers uvildighed – og så fjerner det desværre også fokus fra den faglige essens.

Vi sætter i alle sammenhænge fagligheden allerhøjest, og derfor har vi også inviteret til en faglig workshop 1. marts om marginaludvaskning og regnemodellerne NLES3 og NLES4.

Det er en åben workshop, som alle er inviteret til. Vi opfordrer derfor også Jens Borum til at deltage i workshoppen, blandt andet for at styrke den faglige dialog på tværs af landets universiteter og på tværs af fagdiscipliner.

Workshoppen vil gøre det muligt både at gå i detaljer og samtidig skabe et fælles overblik over et teknisk komplekst emneområde.

Centrale begreber
To centrale begreber indgår i Jens Borums debatindlæg:

  • Hvor meget der udvaskes i forhold til tilført kvælstof til dyrkningssystemet (udvaskningsandelen). De nyeste tal viser, at udvaskningsandelen udgør 31 procent opgjort ved en landsdækkende kvælstofudvaskning beregnet med NLES4-modellen i 2011, og
  • marginaludvaskningen, som angiver, hvor meget udvaskningen øges i forhold til øget input af kvælstofgødning. Jens Borum nævner to tal: 30-33 procent og 18 procent. De 30-33 procent angiver marginaludvaskningen, som blandt andet blev anvendt i slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003. Jens Borum skriver, at de 18 procent udgør den anvendte marginaludvaskning i tilbagerulningsnotatet, men som af AU er rundet op til 20 procent.

Tallene kan ikke sammenlignes
Problemet er, at de to begreber (udvaskningsandelen og marginaludvaskningen) betegner helt forskellige ting. De defineres helt forskelligt, og tallene kan derfor ikke sammenlignes eller forventes at have samme værdi.

Der er især forskelle i, hvilke elementer af kvælstofkredsløbet der indgår i de to tal, og i hvordan ændringer i dyrkningssystemet påvirker tallene.

Det første centrale begreb, udvaskningsandelen, handler om at redegøre for tabsposterne i markbalancen for kvælstof. Markbalancen angiver forskel mellem input og output af kvælstof.

Input omfatter handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning som slam med videre, tilført kvælstof med nedbør og deposition, tilført kvælstof via kvælstoffiksering hos kløver og bælgsæd, altså den samlede tilførte mængde af kvælstof.

Output omfatter fraført kvælstof med høstede afgrøder.

Kvælstofudvaskning er den største tabspost fra dyrkningssystemet under danske forhold, men også gasformige tab ved ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning og ved denitrifikation fra omsætning i iltfrie miljøer spiller en rolle.

Kvælstofbalancen er central
Desuden er der en væsentlig post i kvælstofbalancen i form af ændringer i jordens organiske pulje af kvælstof.

Denne er de senere år blevet meget central, fordi der er kommet mange flere efterafgrøder, der om efteråret optager en del af den nitrat, som ellers ville blive udvasket til vandmiljøet.

Når efterafgrøderne ompløjes, vil den optagne nitrat indgå i jordens organiske stof.

I dagens lovgivning er det et krav, at landmændene skal udnytte en andel af efterafgrødernes optagne nitrat, for eksempel i den efterfølgende afgrødes kvælstofforsyning.

Der vil også være betydelige ændringer i jordens pulje af organisk stof i dyrkningssystemerne, især afhængig af, om der indgår græsmarker i dyrkningssystemet.

Anbefaling: Lav en midtvejsevaluering 
Det er vanskeligt at opgøre de enkelte tabsposter præcist.

Der blev dog gjort et forsøg på at opstille disse tabsposter i forbindelse med slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 af det daværende Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Jens Borum har ret i det fornuftige i at se på hele dyrkningssystemet igen nu, hvor landbruget efter landbrugspakken må anvende mere gødning.

Det vanskelige er at forudsige, hvordan muligheden for øget gødning fordeles på forskellige afgrødekombinationer og hvordan dette påvirker kvælstoffjernelse med udbytte og hvor meget det påvirker kvælstofudvaskningen.

Det er netop derfor, vi fra AU’s side har anbefalet, at der gennemføres en midtvejsevaluering af hele det store beregningskompleks, der blev gennemført forud for landbrugspakken. Den anbefaling gentager vi gerne.

Marginaludvaskningen misforstås
Det andet begreb, marginaludvaskningen, er særlig vigtigt at se nærmere på.

Primært, fordi det er en misforståelse, når det af Borum og af andre bliver fremstillet som om, vurderingen af marginaludvaskningen var et valg mellem to modeller og to tal: De cirka 30 procent fra NLES3 eller de cirka 20 procent fra NLES4. Det er vigtigt at forstå, at selvom en marginaludvaskning på cirka 30 procent var korrekt for 10 eller 20 år siden, så er det ikke nogen naturlov, at det samme er tilfældet i dag.

Tværtimod giver det god mening, at ændrede afgrøder og løbende forbedringer i dyrkningspraksis, som landbruget har indført – blandt andet på baggrund af forskning – er med til at sænke marginaludvaskningen.

I tilbagerulningsnotatet, som blev udarbejdet forud for landbrugspakken, er der redegjort for, at marginaludvaskningen i myndighedsrådgivning i perioden 1997-2003 har været vurderet til at ligge i intervallet 25-33 procent.

Disse tidligere anvendte tal for marginaludvaskning er opgjort ud fra dyrkningsdata, både som simple gennemsnit af eksperimentelle data og ved anvendelse af forskellige empirisk funderede modeller.

I tilbagerulningsnotatet er der også redegjort for, at marginaludvaskning er en størrelse, der ændrer sig over tid i takt med ændringer i afgrødesammensætning, afgrødernes dyrkning, bedre udnyttelse af husdyrgødning og øget andel af efterafgrøder.

Modeller skal opdateres 
I data fra landovervågningen udgjorde marginaludvaskningen 26-30 procent beregnet med NLES3 for 2006.

Siden da er der sket en forbedring i dyrkningen i form af mere højtydende sorter og bedre plantebeskyttelse, der også øger kvælstofoptagelsen og dermed reducerer marginaludvaskningen.

Desuden anvendes der nu langt flere efterafgrøder, og derfor vil NLES3’s marginaludvaskning, hvis der indgik den nuværende andel af efterafgrøder i dyrkningssystemet, være væsentligt lavere end det førnævnte niveau.

Det er derfor ikke et spørgsmål om at vælge mellem to tal, men alene at angive marginaludvaskningen på det mest opdaterede grundlag for dyrkningspraksis og regnemodel.

Denne praksis med opdateret rådgivning er siden 1997 den helt sædvanlige praksis i myndighedsarbejdet, som den blev leveret af det daværende Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Det er der for så vidt også redegjort for i tilbagerulningsnotatet. Både forskere og landmænd bliver hele tiden klogere, og derfor skal vores modeller naturligvis opdateres i samme takt, så de afspejler virkeligheden og den nyeste viden.

Borum glemmer vigtige forbehold
Jens Borums figur 2 kalder i øvrigt også på en kommentar. Der er dels tale om data fra et ældre engelsk markforsøg, som ikke kan gælde for danske forhold – og da slet ikke danne grundlag for en universel sammenhæng mellem øget tilført kvælstofgødning og kvælstofudvaskning.

Af figuren kan man se, at marginaludvaskningen i de viste data ligger tæt på nul omkring økonomisk optimal gødningstildeling, da udvaskningen under og over økonomisk optimum stort set ligger på samme niveau.

Data fra figuren viser, at man skal væsentligt over økonomisk optimum for at udvaskningen stiger.

Dels fremgår det af den pågældende artikel, at det ene år havde meget lav nedbør (og følgelig lav udvaskning), og i det andet måleår mente artiklens forfattere, at udvaskningen var startet inden målingerne blev påbegyndt.

Det er jo vigtige forbehold, når den slags data anvendes.

Vi laver myndighedsrådgivning på et internationalt højt fagligt niveau, og vi er åbne omkring vores faglighed og diskuterer gerne det faglige grundlag for vores udredning.

Derfor gentager vi også opfordringen til både Jens Borum og andre om at deltage i workshoppen 1. marts.

Forrige artikel DN: Danskerne vil have natur i nationalparkerne DN: Danskerne vil have natur i nationalparkerne Næste artikel L&F: Hvad er alternativet til landbrugsstøtten? L&F: Hvad er alternativet til landbrugsstøtten?
  • Anmeld

    Per Hansen · Agronom

    De langsigtede ændringer i jordens Humuspulje og konsekvenserne heraf indgår ikke i beregningerne fra N_Les.

    Man kan sætte følgende ligning op for markens kvælstofbalance: Udvaskning af N = tilført N(gødskning og deposition) - fraført N med afgrøder-denitrifikation af N i rodzone + ændring af N i humus og planterester(regnet med fortegn).

    Tilførslen og fraførslen er lette at beregne, men hverken denitrifikation i rodzone eller ændring af kvælstof i humus har man særligt godt styr på, og det vil man nok aldrig få, ligemeget hvor ihærdigt man forsker!

    Denitrifikationen i rodzonen er meget afhængig af jordens dræning og mængden af tilført husdyrgødning. Rent ressourcemæssigt er denitrifikation i rodzonen en negativt ting, og den er også med til at forværre klimaændringen og egentlig udtryk for dårligt landmandsskab.

    Jeg mener heller ikke, at det er særligt positivt at øge indbygning af kvælstof i humus, der kan give anledning til større udvaskning i fremtiden. Her vil der dog på kort sigt også være en klimagevinst.

    Vejen frem må være at anskue kvælstofudvaskningen på en mere helhedsorienteret måde. Det synes jeg egentlig ikke anvendelse af en model som N-les overhovedet bidrager til.

    Man burde mere interessere sig for potentialet for udvaskning eller den langsigtede udvaskning ved i højere grad at anvende modeller, der bruger en balancebetragtning og ikke "gemmer" kvælstof i humusfraktionen.

    Det er ikke meget nyt, der er sket på området de sidste 10 år!