Aftaleudkast: Kommuner skal have vetoret over kystnære havvindmøller

Folketingets partier nærmer sig en aftale om 'åben dør'-ordningen for kystnære energiprojekter. Flydende solcelleanlæg og en ny vetoret til kommunerne er med i aftaleudkast.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Døren skal holdes åben for mindre kystnære projekter med vedvarende energi, hvis de kan samle lokal opbakning.

Det er grundtonen i en ny aftale som regeringen og et bredt flertal i Folketinget forventes at lukke i den nærmeste fremtid.

Aftalen skal justere 'åben dør'-ordningen for vedvarende energianlæg på havet, hvor projektudviklerne selv udvælger lokaliteten og udfører forundersøgelser modsat havvindmølleprojekter, som udbydes af staten.

Ordningen var oprindeligt tænkt til at motivere olie- og gasselskaber til at investere mere i Nordsøen, men blev siden overført til vindmøller.

Ifølge aftaleudkastet, som Altinget er i besiddelse af, ønsker politikerne at imødegå den lokale skepsis, der ofte er til nye kystnære havvindmølleprojekter. Og som noget nyt gøres ordningen også teknologineutral, så en ny teknologi som for eksempel flydende solceller får en bedre chance for at komme i spil i Danmark.

Ved at ændre ordvalget, er man med til at problematisere udbygning af vedvarende energi. Det er trist, for vi har brug for det modsatte.

Kristine Grunnet
Branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi

Imødegå lokale protester
Af aftaleteksten fremgår det, at ordningen skal bringes i overensstemmelse med "principperne fra energiaftalen i 2018".

Med det menes, at havvind skal opføres længere ude på havet, langt fra de danske kystlinjer, hvor de giver færre visuelle gener, og at kommunerne skal have større indsigelse mod havvindmøller tæt på kysten.

Der har nemlig været en række sager, hvor kystnære havvindmøller har vækket stor lokal vrede. Vindmølleprojektet ved Jammerland Bugt i Nordvestsjælland er et eksempel. Og den slags håber man nu på kan være fortid ved at ændre kommunernes indsigelsesret til en regulær vetoret for kommuner beliggende inden for 15 kilometer fra et projekt.

”Fremtidige projekter kan således kun gennemføres, hvis der kan opnås kommunal opbakning hertil fra samtlige berørte kommuner. Den kommunale vetoret har til formål at øge den lokale opbakning til projekterne,” hedder det i aftaleteksten.

Problematiserer udbygning 
Altinget har forsøgt at få KL’s kommentar til en eventuel vetoret, men det har landsorganisationen ikke ønsket at give på nuværende tidspunkt.

På Christiansborg bekræfter ordførere, at der arbejdes på en aftale, men ønsker heller ikke på nuværende tidspunkt at kommentere, da der stadig udestår nogle svar på tekniske spørgsmål fra regeringen, lyder det.

Hos brancheorganisationen Dansk Energi kommenterer man til gengæld gerne på aftaleudkastet.

Kristine Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi, mener overordnet politikerne lægger op til fornuftige ændringer af 'åben dør'-ordningen, men hun ærgrer sig over kommunerne skal have en ny vetoret – selvom hun er usikker på, hvad forskellen reelt er til indsigelsesretten i dag.

”Ved at ændre ordvalget er man med til at problematisere udbygning af vedvarende energi. Det er trist, for vi har brug for det modsatte,” siger Kristine Grunnet og henviser til, at for at nå Folketingets klimamål skal der udbygges med meget mere vedvarende energi.

Potentiale i flydende solenergi
Hun er derimod godt tilfreds med, at politikerne lægger op til teknologineutrale udbud, der alt andet lige får sat flere teknologier i spil og øger konkurrencen.

”Det åbner mulighed for solenergi på vandet. Det har der ikke været nogle rammer for indtil nu, men det er en teknologi, der kan være perspektiver i,” siger Kristine Grunnet.

SF’s klimaordfører, Signe Munk, er en af dem, der har presset på for at få lavet danske regler for solenergi på havet.

”Flydende sol rykker i øjeblikket i en række andre lande. For eksempel har Ørsted lige tabt en budrunde på en havvindmøllepark i Holland til et konsortium, der vil kombinere havvindmøllerne med flydende solceller. Danmark skal ikke sakke bagud på nye grønne teknologier, fordi vi er for langsomme til at sikre de rette rammebetingelser,” lød det i september fra Signe Munk til Altinget.

I aftaleteksten hedder det, at energiselskaber har efterspurgt at kunne ”etablere flydende sol under ordningen".

Og der kan godt være et stort potentiale i danske solceller på vand, ligesom der også er det på land. Sådan lød det fra Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for planlægning på Aalborg Universitet København, tilbage i september.

”Det er rigtig fint, at der bliver arbejdet med retningslinjer for solceller på havet. Men vi skal sørge for, at der bliver en politik, som giver mulighed for at sætte dem op, hvor de hverken generer naturen eller skaber lokal modstand. Og det har vi ikke i øjeblikket,” sagde Brian Vad Mathiesen sidse år til Altinget.

En aftale om justering af åben dør-ordningen for vedvarende energi på havet forventes at være på dagsordenen, når energiforligskredsen mødes senere på ugen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristine van het Erve Grunnet

Områdechef, Hofor
master of european studies (Aalborg Uni. 2001)

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00