Debat: Vi udsætter dagligt vores krop for langt giftigere ting end pesticider

DEBAT: Debatten om pesticider er kørt af faktasporet. Skulle vi ikke i stedet prøve at debattere ud fra faglighed og veldokumenteret forskning, spørger Martin Gejl.

Af Martin Gejl
Ejer og direktør i Agrolab A/S

Hvad tror du er farligst for din sundhed? At drikke et glas vand med pesticider inden for grænseværdien? Eller at fjerne neglelak med acetone?  

I Danmark snakker vi utrolig meget om pesticider. Forståeligt nok, da det også debatteres meget af politikere og pressen.

Pesticidernes blakkede ry
En af grundene til, at pesticiderne har et dårligt ry, skal findes i den måde, som de beskrives på i medierne. Pesticider kan sammenlignes med for eksempel antibiotika, der bruges til at bekæmpe bakterier.

Brugte man antibiotika i plantebeskyttelse, ville de sikkert være betegnet som baktericider. De ville dog ikke være relevante at bruge, da de ikke er specifikke nok og ville slå en masse af de gode bakterier i jorden ihjel også.

Antibiotika har ikke samme dårlige ry som pesticider, selv om de i bund og grund er det samme. Antibiotika gør meget godt for mennesket til bekæmpelse af sygdomme. Det gør pesticiderne også i forhold til at sikre en stabil produktion af sikre og sunde fødevare til en stigende verdensbefolkning.

Men til forskel fra pesticiderne bliver antibiotika ikke sprøjtet ud i miljøet i samme udstrækning.

Hvad betyder grænseværdien?
Vi hører ofte om, at nu er der fundet et pesticid over grænseværdien i vores grundvand. De fleste tænker straks, at det er jo farligt, når det er over grænseværdien.

Ingen forholder sig dog rigtigt til, hvad det vil sige, at noget er over grænseværdien. Grænseværdien er i EU's drikkevandsdirektiv fastsat til ikke at overstige 0.1 µg af et pesticid i drikkevandet.

Denne grænseværdi har intet med sundhedsrisiko eller giftighed at gøre. Den er fra begyndelsen af 1980'erne. Det var detektionsgrænsen på det tidspunkt, altså den værdi, hvor vi med sikkerhed kunne sige at have fundet det stof, vi ledte efter.

Den er sat ud fra et princip om, at vi ikke vil have pesticider i vores drikkevand, hvilket er positivt.

Der er kun beskeden interesse i at se på, hvad grænseværdien betyder for vores sundhed, og hvor giftige de pågældende produkter er.

Den debat er væsentlig at have, inden vi skræmmer livet af befolkningen og misinformerer dem. Det er forståeligt, at folk er nervøse for deres sundhed. Og med den pressedækning, der er på pesticider, kan man hurtigt få den opfattelse, at de udgør en kæmpe sundhedsrisiko.

Hvis man ikke forstår, hvad det er for nogle grænseværdier, der bliver snakket om i pressen, er det klart, at man bliver nervøs, når man hører, at noget er over grænseværdien. Men sammenlignet med de stoffer, vi ellers udsætter os for i hverdagen, er det ikke pesticider i grundvand, vi skal være nervøse for i en sundhedsmæssig sammenhæng.

Pesticider er gennemtestede
Pesticider er nogle af de mest kontrollerede og testede stoffer, vi har.

De gennemgår alle en meget stram risikovurdering, inden de godkendes. Før et pesticid kan godkendes, skal der gennem forsøg dokumenteres alle aspekter af effekter på miljøet.

Disse forsøg bliver lavet under kontrollerede forhold og efter velafprøvede forsøgsprotokoller af certificerede forsøgsenheder, på samme måde som medicin. Dette gøres for at sikre, at forsøg kan udføres ensartet og veldokumenteret.

Så set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er der ikke den store risiko ved pesticider i de doseringer, den danske befolkning udsættes for. Hvis man er meget bange for sin generelle sundhed, er det vigtigere at kigge på alle mulige andre stoffer, man udsætter sig for i hverdagen (se faktaboks).

Dette er ikke et forsøg på at sige, at vi skal være ligeglade med pesticider. Men der er en registreringsproces, der faktisk sikrer, at vi ikke får sundhedsfarlige produkter på markedet.

Som dansk forbruger, der lever ganske almindeligt, skal man ikke være nervøs for sin sundhed på grund af indtag af pesticider fra fødevarer eller drikkevand. Derimod bør man nok kigge mere på alt det andet, man udsætter sig for.

Rigtig mange hårshampooer indeholder for eksempel cyclopentasiloxane og ethylhexyl methoxycinnamate, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter.

Skrappere regler for postevand
I læskedrikke* som sodavand og øl, du køber i butikken, må der være flere pesticider i end i vand fra vandhanen. Vores drikkevandsdirektiv er nemlig væsentligt skrappere, når man ser på pesticid rester end det er for læskedrikke.

Hvorfor så det? Fordi læskedrikke er at betragte som en fødevare, og her er grænseværdierne regnet ud fra den sundhedsmæssige risiko, hvor der ikke kan spores nogen bivirkninger, plus man ganger en ret stor sikkerhedsfaktor på. Disse værdier ligger langt over grænseværdierne for vores grundvand.

Derfor må der være flere pesticider i læskedrikke end i drikkevand fra hanen. Det gælder kun for læskedrikke, f.eks. sodavand og øl, hvor grænseværdien vil være en kombination af ingredienserne der er brugt.

Grænseværdierne for emballeret drikkevand tappet i EU er de samme som for grundvand 0,1 µg/L. Imidlertid er holdningen til nedbrydningsprodukter ikke de samme i andre EU-lande som i Danmark

Virksomhederne skal selv sørge for at tjekke for pesticider og andre forureninger. Jeg har ikke kunnet få de præcise oplysninger, når det drejer sig om emballeret drikkevand fra ikke-EU-lande.

Så I kan roligt drikke det danske vand fra hanen og spare miljøet for en masse plastflasker.

Vi skal bruge pesticider med omtanke
Nej, jeg mener ikke, at vi bare skal bruge pesticider uden at tænke os om.

Vi skal passe på vores drikkevand og undgå at ende i en situation som i England, hvor man mange steder bruger formuer på at rense drikkevandet for at holde sig under grænseværdierne i drikkevandsdirektivet.

Men vi skal ikke prøve at skræmme befolkningen med sensationsjournalistik og faktaforladte debatter, bare fordi der er mere salg, flere forskningsmidler og flere stemmer i at skræmme befolkningen.

Jeg forventer ikke, at politikere ved alt, men det er nogle gange skræmmende, at de ikke lytter til deres egne eksperter i embedsværket.

Alle pesticider, der godkendes i Danmark, er vurderet af nogle meget kompetente folk i Miljøstyrelsen.

* Skribenten havde i første omgang skrevet flaskevand. Det gælder kun for læskedrikke, f.eks. sodavand og øl, hvor grænseværdien vil være en kombination af ingredienserne der er brugt.

--------------------

Eksempler på stoffer, der er ganske almindelige i vores dagligdag, og deres giftighed over for pattedyr:

Acetaminophen, aktivstoffet i for eksempel hovedpinepillerne Pamol, et produkt, mange danskere indtager mod smerter og også gerne bruger som febernedsættende.

Akut toksicitet LD50 for mus: 367 mg/kg, LDLO(human) 143 mg/kg

Derudover er der beskrevet for produktet, at det er mutagent (påvirker DNA), fertilitetsnedsættende, og at det forøger risikoen for tumordannelse.

Acetone bruges bl.a. til at rense neglelak af med. Er bl.a. klassificeret som fertilitetsnedsættende og er muligvis også mutagent og kan optages gennem moderkagen.

Benzin som rigtig mange af os står og indånder, når vi tanker bilen. Kan forårsage genetiske skader, fremkalde kræft, mistænkes for at skade forplantningsevnen og kan skade det ufødte barn.

Det kan vi så sammenligne med glyphosat (indgår som aktivstof i blandt andet Roundup Bio), som har været meget debatteret af diverse politikere og i pressen:

Akut toksicitet LD50 (rotter) >5000 mg/kg (der bliver sjældent testet højere doseringer, da det ikke er relevant).

Der er ikke fundet andre effekter, dokumenterede mutagene effekter eller hormonforstyrrende effekter.

Dette er typisk for pesticider, da de stort set er umulige at få godkendt, hvis deres profiler viser væsentlig fare for sundhedsskader på pattedyr.

For pesticider bliver der fast sat RfD* (reference dosering) også kaldet ADI (acceptabelt daglig indtag). Denne værdi er langt højere end værdierne for grundvand. For glyphosat er den 1 mg/kg/dag. Hvis du vejer 60 kg, kan du drikke 60.000 liter vand om dagen, hvis grænseværdien er overskredet med en faktor 10.

Reference Dose (RfD): RfD er et estimat af mængden af kemikalier, som en person kan blive udsat for hver dag for resten af deres liv uden nogen mærkbar risiko for skadelige helbredseffekter. Referencemængden måles typisk i milligram (mg) kemisk pr. Kg (kg) kropsvægt pr. Dag.

Forrige artikel L&F: Danskernes mad skal på den politiske dagsorden L&F: Danskernes mad skal på den politiske dagsorden Næste artikel Asbjørn Børsting: Bioøkonomi er nøglen til ny vækst og beskæftigelse Asbjørn Børsting: Bioøkonomi er nøglen til ny vækst og beskæftigelse
  • Anmeld

    Peter Dalgas Kruse

    Giftigt, giftigere, mest giftigt

    Jeg er nok meget naiv, men jeg vil faktisk gerne af med ALT der forgifter mig - uanset om det er meget eller lidt.

    Mennesket påvirker sine omgivelser i stort set alt hvad det foretager sig.
    Men det kan ikke være rigtigt at jeg skal finde mig i "lidt gift" hver gang jeg spiser og drikker. For mig virker det som det oplagte sted at starte. Bagefter skal vi så af med de gifte som vi nogen gange udsættes for som eks. acetone. Mine døtre har belært mig om at neglelakfjerner kan og skal købes UDEN acetone

  • Anmeld

    Martin Gejl · Agrolab A/S

    Alt er gift det er kun spørgsmål om doseringen

    Min pointe er entlig at du bør kigge på alt det andet først. Fordi de stoffer slet ikke bliver reguleret på samme skrappe måde, så vi reelt ikke ved hvor giftige de er. Når nogen sender f.eks. et vaskepulver på markedet, skal de ikke levere en ordentlig dokumentation der viser om produktet kan være kræftfremkaldende eller har andre bivirkninger.

  • Anmeld

    Theis P.

    Begetalisering...

    Jeg syntes der i artiklen her bliver draget nogle sammenligninger der er helt hen i vejret her. Jovist kan man sige at acetone er farligere end pesticider hvis jeg nu sad i en acetonedunst hver dag. Den altafgørende forskel her er, at jeg kan lade være med at omgive mig med acetone. Jeg kan ikke lade være med at drikke pesticidrester...

    Det at forsøge at bagatellisere en uoprettelig forurening af vores grundvand ved den her tåbelige sammenligning er mildest talt grotesk. For så bagefter at tage fat i antibiotika hvor forbruget i fødevaresektoren er ligeså udskældt virker også underligt.

    Martin, det du er ude i er et tydeligt spræl i nettet. Lukkede drikkevandsboringer og bekymrede vandfællesskaber truer dit levebrød og så prøves der febrilsk at henlede opmærksomheden på noget andet for at få lov at fortsætte bare lidt endnu.

    Danmark har været kendt for rent og rigeligt grundvand - og vi har været glade for det. Den illusion begynder at briste "i takt med vi bliver bedre til at mål" (citat fra en anden artikel jeg har glemt). Derfor er folk og politikere bekymrede, ikke på grund af grænseværdier.

  • Anmeld

    Martin Gejl · Agrolab A/S

    Jeg vil ikke bagatalisere

    Jeg synes det er rigtig godt at vi har et stramt drikkevands direktiv, og vi skal undgå pesticider og alle mulig andre stoffer i vores grundvand.
    Jeg synes bare ikke at vi skal få folk til at tro at de bliver syge af at drikke vores grundvand for det gør de ikke.
    Vi skal forsat have fokus på drikkevandets kvalitet, og have en stram lovgivning.

  • Anmeld

    Mortensen · Direktør

    Blandingsefekten

    Det er rigtig meget der er giftigt, vi kender ikke blandingsrisikoen eller summen af der negative.

    Men vi ved at visse sygdomme, arveligheds og forplantningsproblemer er i fremmarch.

    Vi kan alle være udsatte for samme dumhed, som der praktiseres som argumentation for at opsætte et dorsk grisehegn på 1 1/2 km. Som en mindre hund kan spuringe over, hertil kommer landbrugets uvidenhed om deres dyr! Grise kan svømme flere kilometer hurtigere end mennesker.

  • Anmeld

    Mortensen · Direktør

    Blandingsefekten

    Det er rigtig meget, der er giftigt og vi kender ikke blandingsrisikoen eller summen af det negative.

    Men vi ved, at visse sygdomme, arveligheds og forplantningsproblemer er i fremmarch.

    Vi kan alle være udsatte for samme dumhed, som der praktiseres som argumentation for at opsætte et ubegavet grisehegn på 1 1/2 meters højde op mellem Danmark og Tyskland, som en mindre hund kan spuringe over, hertil kommer landbrugets uvidenhed om deres egne dyr!
    Grise kan nemlig svømme flere kilometer og hurtigere end mennesker.

  • Anmeld

    Frithjof Danielsen

    "Urent" drikkevand er normalt.

    Det er sludder, når folk i Region Hovedstaden taler om rent drikkevand. Allerede i 1950'erne opdagede Københavns Vandforsyning, at der kom saltvand ind fra Øresund, så Vandforsyningen lagde sugerør ind under store dele af Sjælland, bl. a. ved Regnemarks Bakker ved Borup, og søerne Arresø, Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø blev reserveret og indhegnet, så de lokale ikke længere kunne bade i dem. Vandet blev så blandet med grundvand, og bagefter tilsat klor for at fjerne urenhederne. Bagefter blev vandet hældt igennem enorme filtre med aktivt kul for at fjerne kloren. Af og til smagte det ad H til, for det aktive kul skulle være frisk for at virke.
    Og i dag bliver al vandet så tilsat kemikalier, ionbyttere, for at gøre det blødt.
    Men rent uberørt grundvand findes ikke. Det har københavnerne sørget for, og det har ikke en kæft med landbruget at gøre.

  • Anmeld

    Erik Persson · Virksomhedsrådgiver, CEO

    Besynderligt argument

    At vi udsætter os for langt farligere stoffer fra så meget andet, end hvad der i dag kan analyseres for i drikkevandet, er et meget besynderligt argument for at frede bestræbelserne for at 'så rent som muligt' drikkevand.
    Latenstiden fra en påvirkning fra husholdninger eller landbrug til forværreing af drikkevandet er årelang. Derfor skal der naturligvis prioriteres højere omkring vores grundvand.
    Artiklen ligner det evige forsvar for landbrugets dårlige adfærd.

  • Anmeld

    Jørn From · Elektriker

    Pestisider er ligegyldige

    Martin Gejl nævner antibiotika; men undgår bekvemt at nævne MRSA.
    De stoffer han remser op til sidst er skadelige, ja; men jeg bestemmer selv om jeg vil udsættes for dem.
    Det er helt i orden at han vil forsvare brugen af pestisider, det er jo det han.
    lever af. Hold dem venligst ude af min mad og mit vand.
    Selvfølgelig skal vi alle dø en dag, så hvad skal vi med regler om pestisider, vi kan jo også droppe færdselsloven, den er jo nærmest overflødig.

  • Anmeld

    Karl Rølle

    Hvad med insekterne?

    Miljøstyrelsen har lige forbudt landbruget at sprøjte med neonikotinoider, som EU allerede havde forbudt for at beskytte Bierne, alle ved at bier er en stor gevinst for planteavlere, åbenbart ikke bønder og V politikere?
    Andre insekter er føde for en stor del af vores fuglebestand og her hvor vi bor, i landbrugsområde er det kun gået en vej med fuglebestanden og det er nedad. Hvorfor mon? For lidt plads p.g.a. intensiv dyrkning/sprøjtning måske?

  • Anmeld

    Carsten Ulendorf

    Specialisterne fordrejer sandheden

    Det største problem efter min mening er at specialisterne ofte fordrejer sandheden eller lyver. Så når vi ikke ved, hvad vi skal tro på, så må vi afvise. I 70'erne påstod specialisterne hårdnakket, at penicillin til grisene ikke var noget problem. De var enten uvidende eller uhæderlige. Dette troværdighedsproblem er en bremse på vores udvikling. Jeg ved ikke, at hvordan man løser det.

  • Anmeld

    Jesper Edvardsen · Selvstændig

    Akut tokcisitet vs. kronisk tokcisitet

    Det undrer mig, hvorfor der i forsvar af pesticider, altid fokuseres så enøjet på den akutte toksicitet, når det er den lille dosis, som indtages dagligt - den kroniske toksicitet - der er den interessante... og potentielt farlige.

    Det svarer til at tale om, hvor mange smøger du skal ryge på een gang, før det er farligt, når alle og enhver ved, at det er langtidspåvirkningen, der er det store problem.

    Således også med pesticider i mindre (og under grænseværdien) doser, men over flere år; hvad er effekten af det?
    Og så har vi slet ikke talt om cocktail-effekten...

  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Coctail-effekten

    Det er interessant (og skræmmende), at kombinationen af to pesticider (Maneb og Paraquat) kan bruges til at gøre celler i en celle-kultur syge, så cellekulturen kan bruges til at forske i Parkinsons Sygdom.
    Så mon ikke det er bedst at undgå pesticider generelt, for hvad ved vi egentligt om coctail-effekterne?

  • Anmeld

    Per Christiansen · Bygningskonstruktør

    Med morgen kaffen

    Igen et bestilt indlæg, fra BL eller endnu værer.
    Min svigerfar døde af store huller i hjernen, hjernen forsvandt bare.
    Teorien er at det var pga, sprøjtemidler op igennem 60-70-og 80 erne
    Tarzansyndromet lever i bedste velgående.
    Jeg har hørt at nogle hardcore landmænd tager en shots sprøjtemiddel til morgen kaffen i stedet for en snaps.
    Det er jo ikke farligt overhovedet. Syntes budskabet at være.
    Sjovt med en sammenligning med pencilen, som landbruget fodrer svin med og derved fremavler multiresistente MRSA bakterier.
    Men det er jo nok heller ikke et problem.

  • Anmeld

    Knud Haugmark · Cand. mag.

    Alkohol er faktisk ret giftigt

    Alkohol giver store problemer for samfundet. Hjerte- karsygdomme, fedme, kræft og skrumpelever. Ulykker, vold, demens og meget mere. Alligevel fremstiller man økologisk øl og vin uden brug af pesticider, og de sundhedsbevidste forbrugere drikker hjernen ud med dejlig ren økologisk samvittighed...

  • Anmeld

    Karl Johan Hald · Pensionist

    Hvordan fravælger jeg pesticider?

    Hvordan fravælger jeg og mine børn og børnebørn uvedkommende stoffer feks pesticider i vores fælles grund/drikkevand?
    Jeg vil gerne vide hvordan vi fravælger selv svage koncentrationer af pesticider i vores/ mit grundvand?
    Jeg HAR og KAN fravælge/ undgå acetone, tobak osv osv!
    Skal vi fravælge dansk sprøjtebaseret landbrug? De har lov at forvalte ca 50cm jord, men det er vores alles grundvand og luft!
    DK er internationalt forpligtet på at forureneren selv rydder op efter sig. Hvem mon det er?

  • Anmeld

    henning,peter · fredsvagt pens socialpæd

    Pensioneret professor RASMUSSEN

    Rasmussen argumenterede for at mer end 200 ugiftige stoffer.Man havde ikke undersøgt disse stoffer - hvis de blev blandet kunne de blive til giftige stoffer.Han gjorde opmærksom på at det især var gældende for pesticider.
    Geil er forsent ude.Klima,grøn levevis er blevet en bevidst del af vores liv og især ungdommen.Selv vores regering praler af at være grøn - dog stemmer de stadig modsat.
    med fredelig hilsen Peter Henning,Helsingør fredsvagt siden 2001
    ps grøn politik er vigtigere at gøre en indsats i dag - end krige

  • Anmeld

    Kjeld Hansen · gårdejerr

    Fortidens synder? Sludder...

    Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen stiller sig straks i kø ved håndvasken, hver gang et nyt landbrugskemikalie påvises i det rene grundvand.
    Landbrugets automatreaktion kan læses gang på gang i Landbrugsavisen, uanset at fakta er helt anderledes.
    ”Fortidens synder” råber de i kor, mens de vasker hænder.
    Martin Gejl, der angiveligt er ejer og direktør i Agrolab A/S, føjer sig villigt ind i dette råbekor.
    Men det beroligende mantra virker ikke mere. Befolkningen har længe anet uråd, og med den seneste VAP-rapport fra december 2017 har vi fået syn for sagn: Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen lyver, når de råber ”fortidens synder” til os. Det samme gør Martin Gejl.
    Det er nutidens landmænd og gartnere, der forgifter grundvandet i stadig større omfang med lovlige sprøjtegifte, der bærer navne som 1,2,4-triazol, CyPM, CGA108906, Flupyrsulfuron-methyl, Glyphosat, Mesotrion og Bentazon.
    I perioden juli 2014 til juni 2016 blev syv ud af 21 undersøgte sprøjtegifte (33 pct.) påvist i grundvandet. Heraf overskred tre sprøjtegifte og fem nedbrydningsprodukter grænseværdien. Og vel at mærke er – og var – sprøjtegiftene alle lovlige at bruge til landbrugsformål.

    https://gylle.dk/den-store-loegn-om-fortidens-synder/

  • Anmeld

    Knud Erik Balle · Pensioneret journalist

    Fakta og grænseværdier

    Kære Martin Gejl
    Du taler om fakta, men er det ikke kun fakta i dit og dine ligesindedes hoveder. Grænseværdier er et svævende begreb. Hvordan er de fastsat? Har man virkelig ladet folk blive syge eller tage ubodelig skade for, at man kunne fastlægge en grænseværdi for giftigheden af et sprøjtemiddel? Eller er det blot et "slag på tasken"?
    Vi bliver hele tiden klogere. I min barndom var DDT et vidundermiddel. At dets nedbrydning i naturen var yderst problematisk, blev man først klar over senere.
    Dit firma, Agrolab, undersøger den slags. Så langt, så godt. Men hvem er dine kunder? Skal du ikke tilgodese dem? Hvor troværdig er du så lige i denne debat?

  • Anmeld

    Martin Gejl · Agrolab A/S

    Knud Erik Balle

    Hej Knud
    Fint indspark. Grænseværdien er som jeg skriver for drikkevand 0,1 mygram/l.
    Den er fastsat i starten af firserne vi kunne ikke måle finere den gang. For fødevare er grænseværdien højere. Den er forskellige for alle midler, den er regnet ud fra forsøg på pattedyr, primært rotter og mus, og bliver opgjort som en MRL værdi (maximum residue level) eller ADI (Aceptabelt daglig intag) du kan se lidt mere om alle disse forkortelser her:
    file:///C:/Users/bruger/Downloads/handout-ordliste_seminar-om-graensevaerdier%20(1).pdf
    Ja vores kunder er bland andet pesticid producenter. Vi arbejder under 2 accreditering GEP god effect praktis, som har med undersøgelse af effekter på de ting midlet skal virke på, og GLP god laboratorie praktis som er de forsøg der har med miljøpåvirkning at gøre. Vi bliver tjekket årligt om vi lever op til disse. Vi skal levere uvildige data, det vil være meget svært at fuske med disse data, og det har vi absolut ingen interesse I.
    Jeg ville ønske at endnu flere stoffer blev test under samme stramme kontrol som pesticider, så ville der være en masse af de stoffer vi ellers bruger som f.eks. rengøringsmidler der ville være mere miljøvenlige og mindre giftige for mennesker.
    Hele registereings processen for et pesticid er nok lidt lang at komme ind på her, men du er velkommen til at kontakte mig hvis du gerne vil have en lidt mere detaljeret gennemgang.

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Martin Gejl provokerer

    Martin Gejl provokerer ved at sammenligne drikkevand med pesticider under grænseværdien med brug af acetone. Det ene påtvinges man, det andet vælger man selv. Gejls taktik kendes fra A-kraft debatten, hvor risikoen ved radioaktiv stråling sammenlignes med faren ved rygning.

    Det er noget sludder, som Gejl skriver, at "En af grundene til, at pesticiderne har et dårligt ry, skal findes i den måde, som de beskrives på i medierne".

    Forskning viser nemlig, at pesticider kan skade børns hjerner: Growing number of chemicals linked with brain disorders in children

    https://www.hsph.harvard.edu/news/press-releases/chemicals-linked-with-brain-disorders-in-children/

    t.o. artiklen om samfundets omkostninger på grund af pesticiders skadelige effekt paa hjernens udvikling, opdateret i 2017. Problemet er, at den kemiske industri får stofferne godkendt ud fra forsøg med rotter, men de er langt mindre sårbare end mennesker – især fostre og børn. Med andre ord – næste generation betaler prisen.

    Neurobehavioral Deficits, Diseases and Associated Costs of Exposure to Endocrine Disrupting Chemicals in the European Union 2015:

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25742515

    Calculation of the disease burden associated with environmental chemical exposures: application of toxicological information in health economic estimation 2017:

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5715994/

    SDU-professor: Vi har slet ikke styr på pesticid-resterne :

    https://www.fyens.dk/indland/SDU-professor-Vi-har-slet-ikke-styr-paa-pesticid-resterne/artikel/3178571

  • Anmeld

    Knud Erik Balle · Pensioneret journalist

    Grænseværdier og grundvand

    Jeg er egentlig bedøvende ligeglad med grænseværdier for sprøjtegiftrester i grundvandet. I Danmark har vi noget af verdens bedste grundvand og dermed fineste drikkevand. Hvorfor skal det udsættes for bare de mindste rester af gift?
    Vi fik også at vide, at RoundUp blev nedbrudt næsten øjeblikkeligt i jorden. alligevel findes nu rester i grundvandet.
    Hvem skal vi stole på? Åbenbart ikke landbruget og dets mange konsulenter, "eksperter" og villige politikere.
    Skal vi blive ved med at acceptere at landbruget sætter indtjening over miljø?
    Økologisk landbrug er ved at bevise dets bæredygtighed, og forbrugerne er mere interesserede end nogensinde før. Hvad holder resten af landbrugerne tilbage?
    Bønder, venstrefolk og ligesindede, som kalder sig liberalister bør slå op i Den Danske Ordbog under "liberalistisk" og se følgende citat fra Information 1992: "En liberalistisk tankegang siger, at de, der ikke kan flyde, må gå til bunds. Hvis vores bønder ikke kan leve af det, de producerer, må de sandelig finde sig et andet arbejde."
    Det gælder i øvrigt for alle os andre ikke-subsidierede mennesker i det Danske samfund!

  • Anmeld

    Steen Voigt · out of sight

    Her tanker baby benzin

    Her fjerner baby neglelak fra fars fødder med acetone. Her drikker baby sin morgenkaffe. Her drikker baby sin daglige flaske rødvin. Her tager baby sin smertestillende piller for at dulme tømmermændene. Prøv nu, planteværnskrejler, at tænke på børnene - og ikke os, forlængst forgiftede, voksne. Tak.

  • Anmeld

    Knud Erik Balle · Pensioneret journalist

    Ledsagende foto

    Jeg glemte helt, at kommentere billedet, som ledsager dette debatindlæg. Det ligner sprøjtning af en blomstrende rapsmark.
    Så kan man kun bemærke: Forgiftede honningbier og andre insekter. Kraftigt fald i fuglebestanden på grund af manglede fødeemner.
    Takket være vore dygtige bønder, som rigtig kan producere!

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Kan man kegitimere sine egne forbrydelser mod menneskeheden


    ved at henvise til andres?

  • Anmeld

    Ove Nielsen · Landmand

    svar

    Når jeg læser alt det her så kommer jeg til at tænke på et landbomøde jeg var til med en svineavls konsulent, på et tidspunkt var der en landmad der rejste sig op og sagde, a tror a vil te og skynde mig hjem for at se om mine grise stadig er levende for hvis det passer alt det du står og siger burde alle mine grise være døde.
    Hvis det passer det der er nogle der skriver her så burde vi alle være døde nu, men tvært imod så siger man at levealderen stadig stiger og flere bliver over 100 år gammel fremover, så det hænger ikke rigtigt sammen med det nogle skriver, mine oldeforældre blev kun 50 år hvad der var normalt på denne tid.
    Jeg er 85 år og har sprøjtet med plantebeskyttelse i mere end 60 år og med langt farligere midler end det jeg sprøjter med i dag , så hvad er problemet, folk vil bedrages og de bliver det også, men de ved det bare ikke, ikke mindst med det økologiske.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Det handler ikke om dig , Ove,


    men de som kommer efter dig.

    Et selvmord kan godt være langsomt i et menneske livs optik, men hurtigt i en evolutionær optik.

  • Anmeld

    Ove Nielsen · Landmand

    over 1000 år

    Ja, det er dem der bliver over 100 år, så er det et spørgsmål om de gider leve meget længere.

  • Anmeld

    Øjvind Rasmussen

    Svar Knud Erik Balle

    Det er fuldt lovligt at sprøjte en blomstrende rapsmark. Der sprøjtes mod svampe, med midler som forhindre svampe, men som er helt uskadelige for bier, og andre insekter. Det er derfor det kræver certifikat og opfølgende kurser for, at få lov at udbringe planteværn. ...

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Cand. merc.

    Drop gift - Store væksrmuligheder i landbruget med økologi

    Landmænd har stor succes med giftfri økologisk produktion. Landbrugets eksport af økologiske fødevarer stiger. Her ligger store muligheder for landmændene, der ødelægger landets muldlag ved giftbrug og forgiver borgerne ved nedsivet gift i drikkevandet.

    Læs også den seriøse artikel skrevet af vand-fagfolk her på Altinget - sol ikke får så msnge hits som denne debat, fordi den er seriøs. Og giv den en kommentar til Altingets målinger af popularitet.

    Slutteligt:
    Hvorfor laver landbruget ikke en SWOT- analyse med fokus på MULIGHEDERNE for lønsom, økologisk drift i stedet for?

  • Anmeld

    Ove Nielsen · Landmand

    Annelise Monsen

    Drop gift, det lyder voldsomt godt, nu ved jeg ikke om du har en bil eller to måske, det benzin og olie du fylder på din bil er mere giftig end de planteværns midler som jeg giver marken, sætter du nogensinde en salt bøtte på bordet, det er ren gift, hvad med disse rensemidler du vasker din service og tøj med, der er ren gift der ryger lige ud i kloakken.
    Hvad mener du med Drop gift, økologi er ganske udmærket, men det er billig politik og folk hopper lige på det uden at tænke sig ordentlig om.