Aktører til SF: Tilbudsaviserne giver liv til lokalsamfund

De seneste måneder er debatten om de små klistermærker på postkasserne med "reklamer nej tak" igen-igen dukket op. Og Carl Valentin fra SF var tirsdag 15. marts i Altinget med påstanden om, at regeringens undskyldninger for bevarelsen af nej tak-reklameordningen er "halvdovne og useriøse".

Carl Valentin bygger sin kritik på tre formodninger. Han tror, at folk, der modtager tilbudsaviser, ikke læser dem. Han tror, at landdistrikterne og det lokale demokrati fint kan overleve uden tilbudsaviserne, og endeligt tror han tilsyneladende, at der udledes over 300.000 tons CO2 fra de husstandsomdelte tilbudsaviser.

Alle tre ting er forkerte, og det er desværre ganske symptomatisk for debatten om tilbudsaviserne.

Mange har glæde af aviserne

Carl Valentin mener, at "langt de fleste af os" oplever, at postkassen er fyldt med uønskede reklamer. Hvis du ikke læser dine tilbudsaviser, kan du fravælge dem.

Det er sigende for debatten, at det konsekvent negligeres, at rigtig mange almindelige danskere har stor glæde af dem.

Mads Brandstrup, Henrik Hyltoft og Thomas Torp
Hhv. direktør, Danske Medier, markedsdirektør, Dansk Erhverv og direktør, Grakom.

Det er nemmere at fravælge tilbudsaviserne end at tømme postkassen, og vi har i Danmark en uhyre velfungerende ordning, som alle danskere kender.

Omkring halvdelen af danske husstande har tilmeldt sig nej tak–ordningen, og den anden halvdel har valgt at beholde tilbudsaviserne. Og 86 procent af modtagerne af tilbudsaviser læser dem.

Det er sigende for debatten, at det konsekvent negligeres, at rigtig mange almindelige danskere har stor glæde af dem.

Lokale forretninger udkonkurreres

Carl Valentin tror ikke, at det betyder noget for landdistrikterne og ugeaviserne, hvis tilbudsaviserne forsvinder. Det er forkert. Den lille købmand, pizzeriaet eller den lokale tøjbutik kan ikke konkurrere på digital markedsføring.

De kan ikke skabe synlighed på Facebook, Instagram og Google, for de har ikke nødvendigvis kompetencerne eller pengene til at betale tech-giganterne for at komme forrest i søgningerne.

De største tabere bliver de lokale ugeaviser, der omdeles sammen med tilbudsaviserne.

Mads Brandstrup, Henrik Hyltoft og Thomas Torp
Hhv. direktør, Danske Medier, markedsdirektør, Dansk Erhverv og direktør, Grakom.

De kommer til at tabe kampen til de store koncerner og til Zalando, Bootz og andre, der står forrest på Google. De store vindere bliver tech-giganterne.

De største tabere bliver de lokale ugeaviser, der omdeles sammen med tilbudsaviserne. For hvis tilbudsaviserne ikke er med til at finansiere omdelingen, så forsvinder det økonomiske fundament under de lokale ugeaviser.

Man må ikke undervurdere, hvad det kan betyde for sammenhængskraften i de mindre samfund rundt omkring i Danmark.

Forkerte tal

Carl Valentin skriver desuden, at der udledes over 300.000 tons CO2 fra tilbudsaviserne. Det er svært at forstå, for det er kun et år siden, at Carl Valentin selv fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget, hvor tallet var "knap 200.000".

Det er ærgerligt og en anelse foruroligende, at Carl Valentins argumentationen baserer sig på faktuelle fejl.

Mads Brandstrup, Henrik Hyltoft og Thomas Torp
Hhv. direktør, Danske Medier, markedsdirektør, Dansk Erhverv og direktør, Grakom.

I mellemtiden er mængden af husstandsomdelt materiale faldet, og i 2020 blev der omdelt 57.000 tons tilbudsaviser. Tallet i 2022 bliver endnu lavere. Derfor er det underligt, at Carl Valentins CO2-tal er steget med 50 procent på et år.

Men forklaringen er simpel: det er lodret forkert. Det var også forkert for et år siden, for den faktiske CO2-udledning er 70.000 tons.

Hvis man forestiller sig, at en ja tak–ordning ville fjerne halvdelen af tilbudsaviserne, ville man således umiddelbart spare 35.000 tons CO2, men den faktiske besparelse vil være langt mindre, hvis der overhovedet er en besparelse.

Bæredygtig markedsføring?

Man skal nemlig også huske på, at når vi dropper trykt markedsføring, så får vi mere digital markedsføring. Det er der også CO2-udledning forbundet med, så den reelle CO2-besparelse ender med at være særdeles tvivlsom.

Endeligt trykkes størstedelen af tilbuds- og ugeaviser på Svanemærket eller FSC- og PEFC-certificeret papir, som sikrer, at papiret kommer fra skove, hvor der er gode forhold for biodiversitet, vandmiljø og skovarbejdere – og der bruges aldrig træ fra truede skove til danske tryksager. Papiret kan genanvendes helt op til 25 gange.

Det er ærgerligt og en anelse foruroligende, at Carl Valentins argumentationen baserer sig på faktuelle fejl. Det mudrer debatten. Selvfølgelig er det helt fair, at vi kan være uenige og have forskellige politiske prioriteter. Men fakta bør ikke være til debat.