Alternativet: Gammelt garn spøger på havbunden med skræmmende konsekvenser

For at starte med det sidste så foreslår Alternativet en lovgivning, der skal mærke og registrere fiskegarn, før de bliver solgt, så man kan finde ud af, hvem der har dumpet eller mistet dem. 

Fiskere, som taber eller dumper garn uden at registrere det eller melde dem savnet, kan så få en bøde, når man finder deres garn, ligesom man kan tage stikprøver hos fiskerne og bede dem redegøre for deres mærkede garn og ligeledes give dem en bøde, hvis de har mistet dem uden at indberette det. 

Forbyggelse er før forsøgt – men uden held

Det er ellers ikke, fordi Folketinget ikke tidligere forsøgt at forebygge spøgelsesnet. I 2020 indførte vi en indberetningspligt for tabte fiskeredskaber.  

Det er ikke mange år siden, at man anså spøgelsesnet som et ubetydeligt problem i vores farvande.

Sascha Faxe og Torsten Gejl (ALT)
Hhv. miljøordfører og naturordfører

Den ser dog ikke ud til at virke. Der har i perioden fra 2020 – 2024 været 18 indberetninger om tabte fiskeredskaber, og selvom der ikke er optælling af, hvor mange garn fiskerne har mistet i den periode, kan man antage, at der er dumpet væsentlig flere, når man læser DTU Aquas estimat om, at der er i alt 49.000 spøgelsesnet i danske farvande. 

Som forskerne bag DTU Aquas rapport også skriver, så finder de indikatorer på, “[…] at der i det danske garnfiskeri er en underrapportering både omkring skader på redskaber og på rapporteringerne om mistede redskaber.”

Mens en mærkningsordning kan forebygge, at tusinder af spøgelsesnet ender på havets bund, skal vi selvfølgelig have lavet undersøgelser, der viser præcis, hvor mange garn der ligger på bunden af danske farvande, og hvor de ligger, og vi skal have dem på land og destrueret. 

Et undervurderet og underbelyst problem

Det er ikke mange år siden, at man anså spøgelsesnet som et ubetydeligt problem i vores farvande. Indtil NGO’en North Nature satte sig for at undersøge forekomsten af spøgelsesnet og ret hurtigt fik lokaliseret og trukket 1300 spøgelsesgarn på land. Og estimerede, at der lå 5.000 flere i Limfjorden.

I dag er civilsamfundsorganisationen North Nature blevet en slags koordinator for opsamling og registrering af spøgelsesnet i danske farvande. 

North Nature har også lavet dykkeruddannelsen Danish Ghostnet Recovery sammen med verdens største dykkerorganisation Professional Association of Diving Instructors, hvor fritidsdykkere uddannes til at håndtere spøgelsesnet og fjerne dem fra havbunden.

Fiskegarn er normalt det sidste, en dykker vil nærme sig, så det er vigtigt at kende strøm og bundforhold og kunne skære sig løs, hvis man bliver viklet ind i de tons tunge net. 

Det er ikke sikkert, at det er muligt at trække alle 49.000 spøgelsesnet op af vores farvande. Nogle ligger meget dybt, andre er viklet ind i skibsvrag, men langt størstedelen skal på land, og det koster penge.

Her afsatte finanslovspartierne i 2021 et millionbeløb af til at opsamle spøgelsesnet, hvilket blandt andet har bidraget til, at Limfjorden i samarbejde med Limfjordsrådet og North Nature er blevet ryddet for cirka 6.500 spøgelsesnet medio 2025.   

Det er en udfordring, men den kan løses

Alternativet vil arbejde på at få et beløb på næste finanslov også, samt at de igangværende fiskeriforhandlinger får afsat millioner til at tage spøgelsesnet op fra havet. Samtidig forhandler vi i øjeblikket om marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt sammen med miljøministeren, og her vil det jo også være oplagt at sætte penge af til at rense de to havområder for spøgelsesnet. 

Der ligger mange tusinde garn nede i dybet, men det er en af de miljøudfordringer, der kan løses indenfor en overskuelig fremtid. 

Det kræver et stort oprydningsarbejde, og så kræver det, at vi forhindrer, at brodne kar blandt danske erhvervsfiskere med fuldt overlæg skærer deres garn over og lader dem forsvinde i dybet, så fisk og havdyr kvæles langsomt, og det hele ender som mikroplast.