ARC: Affaldsstatistikker er lige til skraldespanden

DEBAT: Når statistikken for tiende år i træk viser, at Danmark er EU’s topskraldesynder, handler det om, at vi opgør vores statistik på en anden måde end vores EU-naboer. Det gør det vanskeligt at sammenligne og lære af hinanden, skriver Jacob H. Simonsen.

Af Jacob H. Simonsen
Direktør for Amager Ressourcecenter (ARC)

Forleden kunne man her i Altinget læse, at vi her i Danmark for tiende år i træk er Europas skraldesyndere. Suk!

For tiende år i træk må det nemlig samtidig konstateres, at ingen gør sig det mindste umage med at se på tallene, endsige overveje, om det virkelig kan være rigtigt.

Endnu værre bliver det, når man læser, at nogle aktører mener, Danmark topper listen på grund af manglende incitamenter til genanvendelse og forebyggelse. Debatten bliver hermed effektivt afsporet. Vi taler om det forkerte, sigter i blinde og skyder ud i mørket uden mulighed for at ramme skiven.

ARC ønsker en sober debat på et oplyst grundlag. Når vi skal videreudvikle vores allerede velfungerende affaldssystem, bliver vi nødt til at forholde os til fakta.

Sammenhæng mellem velstand og affaldsproduktion
Vi har igennem de seneste 30 år set, at der er en tæt sammenhæng mellem affaldsproduktion og samfundsøkonomisk vækst. Vi har igennem talrige politiske initiativer forsøgt at afkoble de to fra hinanden, hidtil uden den store succes.

Derfor er det også naturligt, at Rumænien ligger i bund med 272 kilo per indbygger i 2017. Det svarer til en tredjedel af den enkelte danskers produktion. Rumænien udmærker sig samtidig ved at være en af de medlemsstater i EU, der deponerer absolut mest af deres affald, faktisk 82 procent. Så lav affaldsproduktion er ikke ensbetydende med at være nummer ét i klassen.

Men kan det derfor være rigtigt, at de relativt fattigere lande som Malta og Cypern har en større affaldsproduktion per indbygger end de umiddelbart rigere lande som Belgien og Ungarn?

I forhold til BNP bør den danske affaldsproduktion ligge i top. Det gør vi også, men hvorfor ligger Sverige så ikke også med i toppen?

Rent faktisk ser det ud til, at vi producerer hele 42 procent mere affald end vores svenske naboer. Kan det virkelig passe?

Danmark og Sverige er næsten fuldstændig identiske i forhold til, hvordan vi behandler vores affald. Under en procent deponeres i begge lande, i Sverige genanvender de 49 procent, i Danmark 48 procent, og derfor energiudnyttes der også en procent mere affald i Danmark end i Sverige. Vi har samme mix af behandlingsformer og dermed ifølge logikken samme incitamenter til genbrug og genanvendelse. Ovenikøbet har vi stort set identisk BNP per capita, og derfor bør det undre, at vi i Danmark producerer markant mere affald per person end vores svenske brødre.

Det kan også undre, at Bulgarien er gået fra at være et af EU sorte affaldsfår med 694 kilo per capita i 1995 til at være blandt EU’s dukse med 416 kilo per capita i 2017. Det virker umiddelbart bemærkelsesværdigt, at affaldsproduktionen per capita kan falde 40 procent, når BNP per capita i samme periode stiger med mere end 100 procent.

Der er ganske enkelt noget galt med affaldsstatistikken.

Statistik er ikke bare statisk
Når statistikken for tiende år i træk viser, at Danmark er EU’s topskraldesynder, handler det om, at vi opgør vores statistik på en anden måde end vores europæiske kollegaer. Vi regner nemlig store dele af det affald, som produceres af servicesektoren, med til begrebet ”kommunalt affald”. Det gør de ikke i andre lande.

Ændringen af opgørelsesmetoden er også hovedforklaringen på, at et land som Bulgarien over en meget kort årrække ser ud til at have formået at have afkoblet affaldsproduktionen fra den økonomiske vækst i samfundet. Noget, som alle EU-lande med garanti gerne ville lære af, men som Bulgarien næppe kan forklare.

Vi kan således ikke bruge opgørelsen over affaldsproduktionen per capita i EU til noget, når nogle tæller æbler, andre pærer og bananer. Vurderingen af, hvilke policy-instrumenter der virker for at opfylde de ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, bliver derved også uklare og tågede.

Vi bliver derfor nødt til at få samme statistiske opgørelsesmetode. Den skulle med den seneste ændring af affaldsdirektivet gerne kunne skimtes i horisonten. Uden et ensartet grundlag er det vanskeligt at sammenligne og lære af hinanden.

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug: Nej, der udledes ikke mere kvælstof efter landbrugspakken Bæredygtigt Landbrug: Nej, der udledes ikke mere kvælstof efter landbrugspakken Næste artikel Geograf: Historisk mulighed for at tegne fremtidens natur og landbrug Geograf: Historisk mulighed for at tegne fremtidens natur og landbrug
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Køleskabe, recirkulering og affald der ikke er affald fordi det recirkuleres

    Det er en ulykke af dimensioner, om den traditionelle teknologiudvikling ikke har bibragt vort samfund den hurtigst tænkelige forøgelse i graden af recirkulering - og bidraget til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.