Grønne organisationer: Det underminerer hele idéen om marine naturnationalparker at tillade havbrug

Fire år senere er virkeligheden en anden 

Det var en vision, som både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund fandt stærk og nødvendig.

Danmark skulle skabe sine egne marine fyrtårne, som kunne vise vejen for, hvordan vi reelt løfter havnaturen.  

Fire år senere er virkeligheden desværre en anden. Arbejdet med parkerne har været sat i bero i lange perioder, mens man afventede en fiskeriaftale.

Den landede i juli 2025, og med den får vi store trawlfri områder blandt andet i Bælthavet – en vigtig milepæl for havnaturen.

Hvis parkerne skal leve op til de løfter og visioner, der blev givet, bør havbrug ikke tillades inden for rammerne af de marine naturnationalparker. 

Maria Reumert Gjerding og Torben Kaas
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening, og formand, Dansk Sportsfiskerforbund

Men de øvrige store presfaktorer er stadig til stede i de to foreslåede marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.  

Råstofindvinding fjerner levesteder. Klapning af havneslam lægger sig som et tæppe over bundnaturen og spreder miljøfarlige stoffer i havet, mens havbrug udleder store mængder kvælstof, kobber og organisk materiale direkte i det marine miljø. 

Når opdrættede fisk desuden slipper ud og blander sig med de vilde bestande, risikerer vi direkte genetisk forurening af vores naturlige fiskestammer. 

Havbrug underminerer idéen

At regeringen nu lægger op til at fortsætte tilladelse til havbrug i Lillebælt – inden for den kommende marine naturnationalpark og inde midt i et kommende havstrategiområde – står i skærende kontrast til de oprindelige løfter med parkerne.

Havbrug er lokalt en meget belastende aktivitet for det marine miljø, fordi havbrug udleder store mængder næringsstoffer, kobber og organisk materiale direkte i vandet, og dermed forværrer den i forvejen kritiske tilstand i Lillebælt.

At tillade havbrugsaktiviteter, samtidig med at området udpeges som naturnationalpark, er derfor ikke bare paradoksalt – det underminerer hele idéen om, at den marine naturnationalpark Lillebælt skal være et sted, hvor naturen får ro til at komme sig.

Det svarer i praksis til, at vi i de danske naturnationalparker på land tillod konventionelt landbrug, dumpning af forurenet jord og etablerede nye grusgrave i områderne. 

Maria Reumert Gjerding og Torben Kaas
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening, og formand, Dansk Sportsfiskerforbund

Hvis parkerne skal leve op til de løfter og visioner, der blev givet, bør havbrug ikke tillades inden for rammerne af de marine naturnationalparker. 

Det er netop spørgsmålet om, hvorvidt disse aktiviteter – som i dag er tilladt flere steder i både Øresund og Lillebælt – fortsat skal tillades i de kommende marine naturnationalparker, der er omdrejningspunktet for forhandlingerne. 

Vi er meget bekymrede for, at man i de kommende naturnationalparker vil lade råstofindvinding, klapning og havbrug fortsætte i parkerne. 

Dermed vil parkerne i langt størstedelen af områderne ikke indebære nogen yderligere beskyttelse.

Man risikerer, at de nye naturnationalparker bliver reduceret til streger på et kort, krydret med lidt midler til formidling og naturgenopretningsprojekter – men uden reel naturbeskyttelse.

Åbenlyst i strid med formålet

Det svarer i praksis til, at vi i de danske naturnationalparker på land tillod konventionelt landbrug, dumpning af forurenet jord og etablerede nye grusgrave i områderne.

Det ville være åbenlyst i strid med formålet og fuldstændig uforeneligt med enhver forståelse af, hvad en naturnationalpark er.

Ingen ville acceptere, at beskyttet natur på land blev behandlet sådan.

Alligevel er det den logik, der nu risikerer at blive lagt ned over havet: at vi kalder områderne marine naturnationalparker, men fortsat tillader netop de aktiviteter, der underminerer naturen og ødelægger de økosystemer, parkerne var sat i verden for at beskytte.

Hvis Danmark skal leve op til den ambition, kræver det, at naturen får førsteprioritet i de marine naturnationalparker.

Hvis parkerne ikke ændrer på status quo, mister vi både en oplagt mulighed for at beskytte havnaturen, og der brydes samtidig et politisk løfte. 

Maria Reumert Gjerding og Torben Kaas
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening, og formand, Dansk Sportsfiskerforbund

For Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund betyder det, at områderne bør udpeges som havstrategiområder, så der lægges en klar plan for udfasning af de mest skadelige aktiviteter – råstofindvinding, klapning og havbrug og i takt med at de skadelige aktiviteter udfases, kan parkernes areal udvides.

Den lokale opbakning til ambitiøse parker er stor. Kommuner, forskere, frivillige initiativer og lokale aktører i både Øresund og Lillebælt står klar med konkrete projekter om stenrev, ålegræs og vidensbaseret forvaltning.

Og der er afsat midler i både finansloven i 2022, havplanen, trepartsaftalen og Havnaturfonden, som tilsammen kan understøtte en beskyttelse og genopretning, der gør parkerne reelle og meningsfulde.  

Forhandlingerne på Christiansborg bliver et svar på, om regeringen fortsat står ved ambitionen om, at de marine naturnationalparker skal være “spydspidser” for den danske havnatur – og ikke blot symbolpolitik. 

Hvis parkerne ikke ændrer på status quo, mister vi både en oplagt mulighed for at beskytte havnaturen, og der brydes samtidig et politisk løfte. 

Hvis ambitionen derimod fastholdes, har Danmark en unik mulighed for at skabe marine naturnationalparker, der gør en reel forskel for havet og for lokalområdet.

Havnaturen har ventet længe nok. Nu må politikerne levere de marine naturnationalparker, der blev lovet.