Bæredygtigt Landbrug: Komplekse miljømodeller hæmmer retssikkerheden

Af Nikolaj Schulz
Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

På rigtig mange områder skaber mennesket sine egne regler. På miljø- og landbrugsområdet er det modsat. Uanset hvad politikere vedtager, er naturen og vandmiljøet underlagt naturlovene.

For at forstå naturlovene, så udarbejder videnskaben modeller i ét væk.

For vandmiljøet udarbejdes der blandt andet statistiske og mekanistiske modeller, der i sidste ende kommer til et art "resultat", og dette videnskabelige resultat skal fra en forskerverden udmøntes til love og regler.

Hvornår er en model tilstrækkelig?
Det foregår lidt ligesom i Askepot: Hug en hæl og klip en tå. Det er jo nærmest umuligt at overføre videnskabelig usikkerhed, kompleksitet og sammenhæng til retligt bindende regler.

De retligt bindende regler ender stort set altid med at være umiddelbare og firkantede – og til tider grænsende til det arbitrære.

Det er jo nærmest umuligt at overføre videnskabelig usikkerhed, kompleksitet og sammenhæng til retligt bindende regler. 

Nikolaj Schulz
Chefjurist, Bæredygtigt Landbrug

Seneste vandplanperiode byggede eksempelvis på en lysdæmpningsmodel (Kd), der var så misvisende, at landbruget skulle fjerne mere end 100 procent af nitratudledningen i mindst et opland. Ja, man må til tider spørge sig selv, hvornår en model er tilstrækkeligt god…

Asiatiske krabber i Vejle Fjord
Der er fortsat for meget, der er ukendt terræn, for eksempel var der forrykte mængder asiatiske krabber i blandt andet Vejle Fjord i 2018.

Krabberne spiser blandt andet ålegræsset, der er en central indikator på, hvorvidt fjorden er i god tilstand.

Ja, det kan til tider virke nytteløst at begrænse udledninger, hvis krabberne – uanset hvad – spiser selve indikatoren. Som man spørger, får man svar – det gælder også på dette område.

På trods af krabbernes massive tilstedeværelse undersøger videnskaben ikke krabbernes betydning for den indikator, der fortæller, om der er opnået god økologisk tilstand.

Fortidens synder
Man ved også alt for lidt om næringsstofferne i det øvre sediment i fjorde og kystvand, herunder fortidens synder i form af spildevand med fosfor og dynd på bunden.

Det er slet ikke umuligt, at udledningerne i dag er ganske tilstrækkelige til at opnå god tilstand, men at årsagen til den manglende målopfyldelse netop er fortidens synder, som vi i stedet burde fokusere vores indsats mod.

Jeg skal ikke gøre mig til videnskabelig overdommer, men blot påpege, at selv om videnskaben graver dybt, så er der også afgørende emner, der ikke er blevet belyst i forbindelse med de kommende vandplaner.

Derfor er det sikkert som amen i kirken, at nogle vil være utilfredse, når vi når målstregen.

Klageadgang er afskåret
Hvis man føler sig forurettet, om det så er miljøorganisationer eller os i Bæredygtigt Landbrug, og man derfor gerne vil efterprøve indholdet af vandplanerne, så skal det foregå ved domstolene, fordi klageadgangen reelt er afskåret.

Det bliver en udfordring, fordi man risikerer, at retssagen står og falder med, om man på nogle få dage kan belære et dommerpanel i komplekse miljømodeller. Derfor er det helt afgørende, at der er fuldstændig åbenhed i de modeller, der anvendes.

Hvis Miljø- og Fødevareministeriet ikke sikrer en storsindet åbenhed, så vi alle kan få adgang til modellerne, datagrundlag, ja selve programmeringen, så kan vi jo reelt ikke kontrollere, hvad det er, der foregår i selve motoren.

Når ministeriet vælger en kompleks regulering, må det tilsvarende stille krav til den åbenhed, der ligger bag den metode, der i sidste ende fastlægger resultatet.