Debat

Bæredygtigt Landbrug til Rådet for Grøn Omstilling: Dansk minkavl er ikke et problem for miljøet

Det er decideret faktuelt forkert, når Rådet for Grøn Omstilling fremstiller dansk minkavl som et problem for miljøet. Minkavlerne overholdt alle gældende og strenge miljølove og miljøkvoter, skriver Peter Kiær i en replik.

Forureningen var mindre i dansk minkavl end i udlandet, skriver Peter Kiær.
Forureningen var mindre i dansk minkavl end i udlandet, skriver Peter Kiær. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Kiær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

'Forbyd minkavl permanent', lyder det i et debatindlæg på Altinget fra Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling.

De nu arbejdsløse minkavlere overholdt naturligvis samtlige gældende miljølove og miljøkvoter her til lands

Peter Kiær, formand, Bæredygtigt Landbrug

Minkproduktionen forurener både vand- og luftmiljøet og hører ikke hjemme i en grøn omstilling af landbruget, skriver de.

Udover at indlægget fra Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen afslører en modbydelig disrespekt for nogle af verdens dygtigste minkavlere, som med et statsministervink og uden lovhjemmel blev frarøvet deres livsværk med 'hjælp' fra udkommanderet politi og militær. Det er desuden decideret faktuelt forkert at gøre dansk minkavl til et problem for miljøet.

Minkavlere overholdt gældende og strenge miljølove
De nu arbejdsløse minkavlere overholdt naturligvis samtlige gældende miljølove og miljøkvoter her til lands, som er ret strenge love og kvoter, hvis nogen skulle være i tvivl. Og selv om de to 'eksperter' i Altinget mener at kunne påvise en knap så god udnyttelse af fosfor i minkerhvervet som i øvrige brancher, glemmer de behændigt at nævne, at udnyttelsen var bedre her til lands end hos deres avlskolleger i udlandet. Derfor burde man da netop producere de mink, som der er stor international efterspørgsel efter, herhjemme.

I øvrigt er det et mærkværdigt argument i sig selv, at fordi minkene gav røde tal i mange regnskaber, burde erhvervet lukkes for altid. Hvad så med flybranchen der giver kæmpe underskud og vist nok forurener en hel del?

Det kunne desuden være morsomt at se de reelle følger af Rådet for Grøn Omstillings logiske tænkning. Der er således ikke kvoter for det, der udledes fra byerne, så havde man da for lang tid siden forbudt fosfor i vaskemidler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion