Biokemiker: Algehøst kan være løsningen på iltsvind i danske farvande

Forhindre eller formindske næringsstoftilførsel til vandmiljøet

For at forhindre eller formindske tilførslen kan vi for eksempel nedlægge eller omlægge landbrug. Her risikerer vi at ødelægge et erhverv, der i århundreder har været væsentligt for Danmark, og på sigt, at vi ikke kan være selvforsynende med mad, men må købe det i lande med et mindre klimavenligt landbrug.

Desuden skal vi snarest muligt øge kapaciteten af vore rensningsanlæg, så vi undgår urenset spildevand direkte i vandmiljøet.

Samtidig, men det har ikke så meget at gøre med næringsstofferne, skal vi udbygge vore kloaksystemer, så veje og huse ikke oversvømmes af det ekstreme vejr, som bliver hyppigere og hyppigere.

Og for at undgå olie, tungmetaller med videre fra køretøjer skal regnvand også gennem et specialrensningsanlæg for at fjerne elementer, der kan give iltsvind.

Udnytte næringsstofferne, så de gør gavn

I stedet for en masse kostbar landbrugsomlægning, der på sigt ikke nødvendigvis er til gavn for landet, kunne man anvende en form for bioremediering.

Hvis vi høster algerne, inden de dør, forhindres iltsvindet.

Suzanne Ekelund
Cand.scient. (Biokemi)

Bioremediering er en proces, hvor et biologisk system, for eksempel mikroorganismer, bakterier, svampe, planter, anvendes til at fjerne eller nedbryde miljøforurenende stoffer.

Næringsstofferne i vandmiljøet giver anledning til algevækst. Under denne vækst bruges næringsstoffer fra vandmiljøet og CO2 fra luften. Det er jo godt.

Problemet kommer, når algerne dør og synker til bunds. Her startes en nedbrydningsproces, der forbruger ilt, i værste fald så meget, at der skabes iltsvind. Hvis vi høster algerne, inden de dør, forhindres iltsvindet.

Teknologisk Institut i Danmark arbejder med alger og ser en stor fremtidig værdi i algeprodukter. Alger indeholder værdifulde stoffer, såsom mineraler, omega-3- og -6-fedtsyrer, proteiner og vitaminer. Det gør dem velegnede som ingredienser i blandt andet fødevarer, helseprodukter, kosmetik, dyrefoder og medicin.

I Asien bruges alger hyppigt i fødevarer, men trods den øgede interesse og potentialet for algeproduktion i EU's bioøkonomi, er algeindustrien i Europa stort set ukendt.

Ifølge statistik fra 2016 var algeproduktionen på verdensplan 32,67 megaton i frisk vægt. Heraf var kun 0,57 procent produceret i Europa, herunder EU, UK, Island og Norge.

I Europa er 98 procent af algehøsten fra vilde algebestande. Spanien, Frankrig og Irland har de største algeproducerende firmaer, efterfulgt af Norge, UK, Tyskland og Portugal.

Hvorfor er Danmark ikke med i front her? Hvor er fortalerne for algeproduktion i Danmark for at fjerne næringsstofferne i vandmiljøet?