Biolog: Danmark har ikke brug for endnu en motorvej, der forringer biodiversiteten

Fragmentering og isolering af bestande og populationer af dyr såvel som planter er nøgleproblemer i nedgangen af biodiversiteten.

Dette problem kan ikke løses fuldstændigt ved faunapassager, da ikke alle organismer benytter sig af faunapassager.

Større pattedyr — som hjortevildt — benytter flittigt faunapassager, hvis de er placeret korrekt, men brugen af faunapassager for insekter og andre invertebrater er dårligt undersøgt.

Mange vigtige og sårbare arter hjælpes derfor sandsynligvis dårligt ved denne metode, da større pattedyr og padder kun står for en lille procent af artsrigdommen. 

Modstridende udsagn i rapport

I rapporten står der meget misvisende: "Alle tre linjeføringer kan gennemføres med afværgeforanstaltninger, så økologisk funktionalitet for bilag IV-arter opretholdes, og der ikke sker skade på udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. De tre linjeføringer kan gennemføres, så målsatte områder ikke forringes, og målopfyldelsen efter vandrammedirektivet ikke forhindres. Ingen af linjeføringerne kan gennemføres uden omfattende påvirkninger, bl.a. af beskyttet natur".

Det giver ikke mening at komme med udsagnet om, at der ikke sker skade samtidig med, at man gør opmærksom på, at området kommer til at lide under omfattende påvirkninger.

Rikke Trachsel
Biolog

Dette udsagn er modstridende i sig selv, men samtidig med at "omfattende negativ påvirkning" af Niras beskrives ved at "påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette ikke er muligt, vil kompenserende foranstaltninger være påkrævede for eksempel udpegning af erstatningsbiotoper". 

Det giver ikke mening at komme med udsagnet om, at der ikke sker skade samtidig med, at man gør opmærksom på, at området kommer til at lide under omfattende påvirkninger.

Det kan desuden diskuteres, hvorvidt det at skabe ny erstatningsnatur som for eksempelvis de moser, der skal nedlægges, er på grænsen til greenwashing — det lyder fint, man får mere areal, men man kan ikke bare på få år erstatte en gammel mose.

Ny natur vil ofte blive anlagt på næringsrig landbrugsjord og vil derfor have langt dårligere kvalitet end udgangspunktet — uanset størrelsen.

Mest et politisk ønske

De beregninger, der er lavet ud fra en stigende trafikaktivitet med stigende antal mennesker, tager ikke højde for den grønne omstilling eller nye tendenser indenfor fødselsraten.

Dette giver et falsk indtryk af behovet for en motorvej.

Hvis man i stedet i ligningen indberegnede samkørsel og billigere offentlig transport, vil nødvendigheden for en motorvej falme.

Prioriteringerne for fremtidens trafik bør være langsigtet og miljømæssige ansvarlige. Hvis projektet ikke bidrager med større signifikante bedringer, bør det overvejes, om dette ikke mere er et politisk ønske frem for et egentligt behov.

Motorvejen vil ødelægge ro og idyl

Området mellem Viborg og Silkeborg er omfattet af flere dale og ådale, der er med til at forme den naturlige dynamik i landskabet.

Ud over, at broer og dæmninger vil hæmme den naturlige bevægelse og genudveksling af dyr og planter, vil dette også have en stor negativ indvirkning på den menneskelige oplevelse af landskabet.

I det hele taget vil projektet, uanset hvilken af de tre løsninger, komme til at påvirke en stor gruppe af mennesker, der netop har valgt at bosætte sig i området for sin ro og idyl.

Projektet kommer til at have en stor negativ påvirkning på oplevelsen og turismen forbundet med Hærvejen.

Rikke Trachsel
Biolog

Mange af småsamfundene i området har et aktivt og stærkt fællesskab, som man desværre ofte mangler i de byer, der er blevet til pendlerbyer.

Området har været beboet i mange år og har en rig lokalhistorie og kulturhistorie, hvor mange oldtidslevn, som eksempelvis gravhøje, kan opleves.

Projektet kommer til at have en stor negativ påvirkning på oplevelsen og turismen forbundet med Hærvejen.

Hærvejen er med sine knap 500 kilometer en af de længste vandreruter i Danmark og måske den ældste, som stadig er i brug.

I de senere år er Hærvejen blevet genopdaget som en rekreativ rute for både cykel- og vandreture og er velbevandret af såvel danske som udenlandske besøgende.

Løsningen på klima- og biodiversitetskrisen er mere natur ved først og fremmest at beskytte og genopret økosystemerne — fredninger skal respekteres og overholdes. Dernæst ved at prioritere bæredygtig forvaltning af vores landområder og vandmiljø. Dernæst ved at skabe nye naturområder og derved skabe mere sammenhængende natur.