Danmark har ikke plads til solcelleparker

17. maj 2017 kl. 00.30
Der er så mange ønsker og planer for, hvordan fremtidens skove, landbrug og energiproduktion skal se ud, at det vil kræve 140 procent af Danmarks arealer i 2050 at opfylde alle ønskerne.
Der er ikke ret mange, der synes, det er smukt at kigge på en mark med solpaneler.
Søren Gram
Projektleder i Teknologirådet
Bare når det gælder energiproduktion, ser det ud til, at 10 procent af Danmark skal bruges til vindenergi, biomasse og solceller.
Fakta
Det skriver Teknologirådet om solceller:
Solceller kan forventes at få voksende betydning i takt med, at de bliver billigere. Som energikilde udnytter de solenergien langt mere effektivt pr. arealenhed end biomasse. Arealbehovet kan mindskes ved i størst muligt omfang at integrere dem i bygninger eller anbringe dem langs motorveje og lignende. Det samme gælder i et vist omfang for solfangere. Men i forbindelse med lokale fjernvarmeværker er der også tendens til at lave store solvarmeanlæg på bar mark. Noget lignende kan ske med solceller, fordi man på store anlæg kan få større kapacitet pr. investeret krone.
Sådanne store anlæg kan virke meget dominerende i landskabet. Det vil være nødvendigt at prioritere og planlægge placeringerne og reservere arealer på steder, hvor anlæggene er til mindst mulig gene, herunder på visse bygningers tage og facader.
Solceller kan forventes at få voksende betydning i takt med, at de bliver billigere. Som energikilde udnytter de solenergien langt mere effektivt pr. arealenhed end biomasse. Arealbehovet kan mindskes ved i størst muligt omfang at integrere dem i bygninger eller anbringe dem langs motorveje og lignende. Det samme gælder i et vist omfang for solfangere. Men i forbindelse med lokale fjernvarmeværker er der også tendens til at lave store solvarmeanlæg på bar mark. Noget lignende kan ske med solceller, fordi man på store anlæg kan få større kapacitet pr. investeret krone.
Sådanne store anlæg kan virke meget dominerende i landskabet. Det vil være nødvendigt at prioritere og planlægge placeringerne og reservere arealer på steder, hvor anlæggene er til mindst mulig gene, herunder på visse bygningers tage og facader.
Kilde: Rapport: Prioritering af Danmarks areal i fremtiden
Men der er altså brug for en strammere prioritering, med mindre Danmark på magisk vis vokser sig 40 procent større i løbet af de næste cirka 30 år. Og en af de ting, der ikke bliver plads til, er de store marker fyldt med solceller, som ellers i stigende grad dukker frem på Danmarkskortet i disse år.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Livet på landet er den nye slagmark
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april














