Dansk Erhverv: Nye miljømærker forvirrer, men byg oven på dem, vi har

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Flere af regeringens 13 klimapartnerskaber foreslår mere eller mindre gode initiativer for at fremme brugen af grønne certificerings- og mærkningsordninger som løsning til en stærkere klimaindsats og bæredygtigt forbrug.

Her gælder det om at holde tungen lige i munden og sikre, at de rette initiativer og den rette strategi fører til en troværdig og effektiv klimamærkning.

Klimapartnerskabernes initiativer er primært målrettet de troværdige miljømærker, som ejes og drives af uafhængige certificeringsorganisationer, der mærker produkter, serviceydelser og virksomheder.

Enkelte af disse miljømærker er offentlige og baseret på lovgivning, som for eksempel Svanen, EU-Blomsten samt EU’s økologimærke ”Det Grønne Blad”. Langt hovedparten er private og mere eller mindre internationale, som for eksempel GOTS, FSC, Green Key, Cradle-to-Cradle og B-Corp.

Tillid til mærker
Når et produkt bærer et af disse troværdige miljømærker, kan produktet fremvise solid og uafhængig dokumentation for, at det ligger i den miljømæssigt bedre ende af skalaen for tilsvarende produkter på markedet.

Bygges der ikke videre på et marked, som allerede gør det godt, risikerer man, at strategien og bidraget fra mærker bliver mindre eller ligegyldig.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Sådanne relevante egenskaber er afgørende vigtige for indkøbere og forbrugeres tillid til et bæredygtigt produkt og til virksomhedens grønne markedsføring af produktet. Dette har både indkøbere og forbrugere gennemskuet.

En analyse, som Dansk Erhverv lavede i 2018, viste, at 62 procent af danske forbrugere tillægger mærker en betydning i forbindelse med deres indkøb, og en international undersøgelse fra Carbon Trust fra 2020 viser, at 67 procent af befolkningerne i EU-landene synes, et klimamærke i forbindelse med indkøbet er en god ide.

Det er derfor logisk, at flere af klimapartnerskaberne peger på troværdige miljømærker som en vigtig vej til et mere bæredygtigt forbrug.

Troværdige mærkers standarder bruges af virksomheder til at udvikle grønne løsninger baseret på uafhængig certificering og solid dokumentation. Det giver tillid til den grønne løsning og mindre risiko for greenwashing. Uden tillid til de grønne løsninger fravælges de, og omstilling til et bæredygtigt forbrug går unødvendigt trægt i en tid, hvor der netop er brug for effektivitet.  

Flere strategier at vælge imellem
Klimapartnerskabernes initiativer fremfører vidt forskellige løsninger til at styrke miljømærkernes håndtering af klimaudfordringen.

Der foreslås udvikling af helt nye klimamærker eller kortlægning af de eksisterende relevante klimamærker med henblik på enten brancheindsatser eller tilføjelse af data fra klimaberegnere, men her bør klimadata gennemgå en uafhængig verifikation på samme niveau som klimamærket for at sikre troværdigheden.

Der foreslås en styrkelse af de eksisterende offentlige mærker Svanen og Blomsten, for at de tager mere fat på at udvikle relevante klimakrav.

Det er vidt forskellige tiltag med vidt forskellige effekter, og regeringen skal gerne, i samarbejde med erhvervet og mærkerne, vælge en mærkestrategi, der bidrager mest muligt effektivt til en målrettet klimaindsats.                                                                                                                                             

Strategien må gerne tage udgangspunkt i de mere end 30 års erfaringer, som mærkemarkedet har med at udvikle og drive miljømærkede produkter og tænke på tværs af erhvervssektorer, fordi brugen af et klimamærke vil have vidt forskellige muligheder og potentialer. Bygges der ikke videre på et marked, som allerede gør det godt, risikerer man, at strategien og bidraget fra mærker bliver mindre eller ligegyldig.

Gør Svanen og Blomsten til stærke mærker
Svanen og Blomsten er vores offentlige mærker, baseret på lovgivning i Danmark og EU. Det er derfor en politisk opgave at få presset på, så mærkerne tager et langt større klimaansvar.

Svanemærket drives igennem et nordisk samarbejde koordineret af Nordisk Ministerråd (NMR), og Blomsten drives af EU-Kommissionen. Herfra lyder anbefalingen, at regeringen i samarbejde med erhvervslivet presser på i NMR og EU for at gøre Svanen og Blomsten til stærke klimamærker.

Med det rette pres kan Svanen og Blomsten være på plads som troværdige klimamærker inden for fem år og inden 2030. 

De troværdige private miljømærker såsom GOTS, FSC, Green Key, Cradle-to-Cradle og B-Corp skal også have en rolle i strategien. For jo større bidrag fra de troværdige miljømærker, des større udvalg af bæredygtige produkter og større interesse og omstilling.

Fordi disse mærker ejes af internationale private organisationer, ligger det ikke lige for en dansk regering og dansk erhvervsliv at sikre, at disse får større fokus på klimaet. Men vi kan kortlægge dem, vurdere dem, og erhvervet kan sammen med NGO’er, myndigheder og andre aktører give dem relevante anbefalinger, der vil fremme klimakrav med tiden. 

Det er dén vej, som vi kan, skal og bør gå.

Hvis der introduceres helt nye mærker, så bygger vi ikke oven på allerede eksisterende viden og troværdighed. Der er en risiko for at øge forbrugernes forvirring, og det tager flere årtier at få et nyt mærke op at køre og gøre det tilstrækkeligt kendt, så befolkningen får tillid til mærket og vil bruge det. 

Det har klimaindsatsen ikke tid til at vente på, og uden tilstrækkeligt højt kendskab i befolkningen bidrager mærket kun lidt til et bæredygtigt forbrug.