Professor til politikere: Husk nu, at vindmølleloftet kun er en målsætning

DEBAT: Klimaministeren virker til at fortryde, at Folketinget har vedtaget et loft over antallet af vindmøller på land. Men Folketinget har kun forpligtet sig på en politisk målsætning, skriver Bent Ole Gram Mortensen.

Placeholder image
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har åbenbart fortrudt aftalen om antallet af vindmøller på land i 2030, skriver professor. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet og en af formændene for Taksationsmyndigheden

Folketingets partier lavede i 2018 en bred politisk aftale om en række energiretlige emner. Heriblandt var et loft over antallet af vindmøller på land i år 2030. Fra de daværende cirka 4.300 skal antallet reduceres til maksimalt 1.850.

Den aftale har den nuværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) åbenbart fortrudt. Det giver han i al fald udtryk for i Altinget den 12. maj 2020.

Det kommer ikke som en overraskelse. Dels har der fra mange sider været kritik af det reduktionsmål, dels har de selvsamme partier fraset Liberal Alliance efterfølgende ultimo 2019 indgået en ny politisk aftale om blandt andet 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990 – den aftale, der skal udmøntes i klimaloven. Lovforslaget behandles stadig i Folketinget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

I den politiske aftale fra 2019 eller i det tilknyttede forslag til ny klimalov anføres der ikke noget om vindmølleloftet. Det samme gør sig gældende for det ændringslovforslag til VE-loven, der på nuværende tidspunkt også behandles af Folketinget.

Man skulle næsten tro, at vindmølleloftet indtil for nyligt var gået i glemmebogen. Den ambitiøse målsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne har ellers deadline selvsamme år om 2030, hvor antallet af vindmøller skulle være mere end halveret.

Nu er det så heldigt, at loftet slet ikke er indført.

Bent Ole Gram Mortensen, Professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Svært at beregne vindmøllers levetid
Det er to målsætninger, som man kunne have mistænkt for at modarbejde hinanden.

Under alle omstændigheder kan det næppe blive lettere af nå 70 procentsmålsætningen, hvis et loft over landvindmøller reducerer muligheden for at øge produktionen af vindmøllestrøm.

Bevares, vi kan da stille vindmøller op på havet, der er alternativer til landvindmøllestrøm, men landvind regnes stadig som det mest konkurrencedygtige alternativ. Se for eksempel Klimarådet.

Samtidig er det kommet frem, at den forventede levetid på eksisterende vindmøller er længere, end man tidligere havde kalkuleret med. Energistyrelsen har måtte opjustere.

Nu er levetiden svær at beregne. Tekniske dele kan skiftes, så levetiden afhænger mere af økonomien, heraf under markedsprisen på elektricitet. Og den kan være svært at forudse ti år frem i tiden.

Landvindstrømproduktionen kan dog øges betragtelig, hvis eksisterende vindmøller pilles ned, eksporteres og erstattes med nye og større møller. Det sker faktisk, men med et loft over antallet af landvindmøller bliver den trafik lidt op ad bakke.

Læs også

Loft er faktisk en målsætning
Så hvorfor ikke afskaffe det loft? De, der går ind for loftet, vil sikkert sige, at landskaber og befolkningen i det åbne land skal beskyttes mod alt for mange og dominerende vindmøller. Men her er et loft over antallet af vindmøller næppe nogen universalløsning. Størrelsen og placeringen er også væsentlige parametre.

Nu er det så heldigt, at loftet slet ikke er indført – ikke sådan rigtigt. Indtil videre er det blot en politisk målsætning, som et flertal i Folketinget dog har forpligtet sig på.

Etableringen af landvind har hidtil været drevet primært af private opstillere, der har ageret på baggrund af businesscases. Kommunerne har været planmyndighed og har ved hjælp af lokalplaner skulle godkende opsætningen.

Hverken opstillere eller kommuner er i skrivende stund underlagt noget loft over antallet af vindmøller. Det mest forpligtende, der indtil videre er indskrevet i 2018-aftalen, er en plan for gradvis reduktion i antallet af landvindmøller og hvert andet år en status på udviklingen, som Energistyrelsen skal udarbejde. En sådan plan er vist endnu ikke udarbejdet.

Så mon ikke, at vi trygt kan afvente, at vindmølleloftet bliver fjernet ved næste politiske aftale? De laves traditionelt jævnligt og med de fleste af Folketingets partier. Og det er en tradition, som vi skal være glade for. 

Omtalte personer

Bent Ole Gram Mortensen

Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (Aarhus Uni. 1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser