Køb abonnement
Annonce

Klimaminister vil fjerne loft over antallet af vindmøller på land

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12. maj 2020 kl. 05.00

Aftalen er baseret på en forkert forventning om, hvor længe vindmøllerne ville holde.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Danmark er måske nok kendt for vindmøller ude i den store verden, men energiaftalen er p.t. et benspænd for udbygningen af nye vindmøller på land herhjemme.

Fakta
Det står der i energiaftalen

Erfaringerne fra de seneste års udbud af havvindmøller viser, at el fra havvindmøller inden for en årrække forventes at kunne produceres uden direkte tilskud til etablering og drift.

Parterne er på den baggrund enige om, at antallet af landvindmøller skal reduceres betydeligt over aftaleperioden og årene efter, og at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet, baseret på en forventning om, at pris og teknologisk udvikling vil understøtte denne udvikling.

Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til et loft på 1.850 i 2030.

Energistyrelsen udarbejder en plan for gradvis reduktion i antallet af landvindmøller og giver hvert andet år en status på udviklingen. Hvis reduktionen af landvindmøller ikke følger planen, udsættes udbud af ny landvind, indtil der er reduceret tilstrækkelig antal landvindmøller.

Parterne anerkender nødvendigheden af at give kommunerne mulighed for at give tilladelse til at opføre tidssvarende vindmøller i henhold til gældende praksis.

Udviklingen vil blive sikret gradvist over perioden baseret på årlige redegørelser og løbende opfølgning på udviklingen.

Kilde: kefm.dk

Det har mødt hård kritik for at gøre det mere besværlig og dyrere at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030, og nu stiller klimaminister Dan Jørgensen sig også op i køen af kritikere af energiaftalens loft over, hvor mange vindmøller der må stå på land.

”Det vil være en god ide at fjerne loftet. Men det kan ikke gøres inden for det gældende forlig. Det skal vi finde en god løsning på, og det forhandler jeg om lige nu sammen med Folketingets partier,” skriver Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar til Altinget.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026