Kommentar af 
Jakob Zeuthen

Dansk Erhverv: Sådan bruger man miljømærker effektivt

DEBAT: Mærkeordninger kan være effektive til at fremme grøn omstilling, men det skal give mening. En analyse viser, at hver tredje forbruger finder mærkerne forvirrende, mens blot hver femte melder, at de kan navigere blandt mærkerne, skriver Jakob Lamm Zeuthen.

Mærkeordninger skal bibringe forbrugeren mening, indsigt og troværdig dokumentation, skriver Jakob Lamm Zeuthen.
 
Mærkeordninger skal bibringe forbrugeren mening, indsigt og troværdig dokumentation, skriver Jakob Lamm Zeuthen.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Lamm Zeuthen 
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Findes der en relevant mærkningsordning, bør man som udgangspunkt støtte den og ikke søsætte nye.

Jakob Lamm Zeuthen 

Der er i øjeblikket en ganske livlig debat om mærkeordninger. Det handler især om, hvornår mærkeordninger bidrager med mening og troværdig dokumentation.

En troværdig dokumentation baseret på en uafhængig vurdering og altså ikke foretaget af virksomheden selv. En vurdering som viser, at løsningen ligger i den grønne top sammenlignet med de gennemsnitlige løsninger på markedet.

Dette er centralt for at undgå vildledning og for at sikre en fortsat tillid til, at markedsføringen af mere miljø- og klimavenlige løsninger bidrager til et mere bæredygtigt forbrug.

Fakta
Jakob Lamm Zeuthen (født 1961) er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og skriver hver fjerde uge en kommentar til Altinget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Stort set alle interessenter er enige om, at troværdige og uafhængige mærkningsordninger er vigtige leverandører af dokumentation til virksomheder og det offentlige, når de skal dokumentere, at de indfrier for eksempel klimamålsætninger og verdensmål og bidrager effektfuld til en bæredygtig omstilling.

Transparent og uafhængig ordning
Debattens forskellige synspunkter skyldes helt enkelt en mangel på fælles forståelse. Når det gælder forståelsen af troværdighed, så har Forbrugerombudsmanden en udmærket vejledning.

Den går på, at en troværdig ordning er transparent, driver uafhængig certificering og kontrol, inddrager interessenterne og reviderer sin standard dynamisk. Så alle mærkeordninger, der opfylder disse principper kan kalde sig troværdige og brugbare som leverandører af dokumentation.

Det gode ved vejledningen er, at den fortolker på, hvordan man overholder markedsføringslovens regler angående vildledning, hvilket er afgørende centralt for brugen af mærkningsordninger. Vejledningen er blevet til med inddragelse af alle relevante interessenter, og har derfor markedernes og samfundets opbakning.

Hvad angår relevansen, er det afgørende, at der er brug for den på et marked, og om en ordning støtter en forbruger til at vælge mere bæredygtigt på en enkel måde.

Mærke-forvirring
Findes der en relevant mærkningsordning, bør man som udgangspunkt støtte den og ikke søsætte nye. Mærkeforvirring skal undgås. Svanemærket er kendt, men hvis ikke mærket udvikler større fokus på klimaområdet i tide, så åbnes der op for, at nye mærkeordninger tager klimastafetten.  

Det er vigtigt, at der er styr på mærkerne. At de ikke forvirrer. En Dansk Erhverv analyse fra 2018 viser, at hver tredje forbruger finder mærkerne forvirrende, mens blot hver femte melder, at de kan navigere blandt mærkerne.

Forvirringen opstår typisk, fordi der stort set ikke eksisterer information om mærket på det enkelte produkt.  Informerer man om, hvad mærket står for på sine produkter, så kan forbrugerne orientere sig her.  

Det er vigtigt at forstå, at standarder og mærkeordninger indfrier forskellige formål. Hvor en produktudvikler på en virksomhed har brug for materiale-deklarationer eller en grøn standard til at udvikle på produktprofilen og få beregninger og dokumentation, så har markedsføreren brug for mærket til at kommunikere til slutkunder.

Denne to-deling af en standard med en mærkningsordning tilbyder en attraktiv forretningsmodel især for SMV’er i form af tilførsel af grøn know-how og tillid fra kunderne.

Det er ikke skidt for den grønne omstilling, at den kan fremmes af de omkring 60 troværdige uafhængige mærkeordninger vi har på det danske marked. For det giver et stort udvalg af spændende og bæredygtige produkter til forbrugerne, der stimulerer interessen for at indkøbe mere bæredygtigt.

Enkle købeknapper
Der kommer hele tiden nye relevante mærkeordninger, fordi der løbende opstår huller i mærkemarkedet. 

EU er på vej med en ny mærkningsordning kaldet PEF (Product Environmental Footprint). Den tilbyder ikke en grøn ambition, men blot en neutral deklaration om bestemte miljøforhold for et produkt. 

Mærket er udset til at være et supermærke, men det hører helt enkelt ikke hjemme på et slutprodukt til forbrugere, fordi PEF ikke garanterer det bedste grønne valg. Mærker skal være enkle købeknapper i en travl forbrugers hverdag. PEF kan udmærket bruges af produktudvikleren på en virksomhed.

Det bør være et mål for det offentlige grønne indkøb at sætte sig ind i, hvordan de køber ind efter alle 60 troværdige mærkeordninger. Det vil sikre indkøb af flere bæredygtige produkter.

Når det gælder det offentlige indkøbs ansvar i forhold til at fremme innovation for klimaløsninger, skal dette ske i samarbejde med erhvervslivet via målsætninger der løfter antallet af funktionsudbud og TCO (total cost of ownership)-beregninger ind i udbudene. Her hjælper de eksisterende mærkeordninger så ikke.

For at styrke markedsdialogen omkring fælles kommunale sammenlignelig klimadokumentation skal erhvervslivet og det offentlige indkøb blive enige om en ”positivliste” for solide og troværdige klimastandarder og metoder til klimaberegninger.

Positivlisten skal medvirke til en ensartet markedsdialog, der giver en mere troværdig og solid dokumentation, hvor igennem det offentlige kan påvise, at de indfrier bundne målsætninger og bidrager til den danske 70 procent-målsætning.

Positivlisten udpeger sine klimastandarder og klimaberegnere ud fra bredt accepterede kriterier anerkendt af enten EU, internationalt eller inden for brancher og sektorer. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Lamm Zeuthen

Klima- og fødevarepolitisk chef, DRC, næstformand, Forum for Bæredygtige Indkøb
ph.d. i økologi og menneskeskabte klimaeffekter (Københavns Uni. 1998)

0:000:00