Debat

Dansk Infrastruktur: Der venter meget store udfordringer for kystsikringen

DEBAT: Det er positivt, at finansloven giver flere penge til kystsikring flere steder end den jyske vestkyst. Der skal mere til, hvis vi skal hele vejen rundt, skriver Henrik Ruge-Andersen Friis fra Dansk Infrastruktur.

"Den jyske vestkyst har siden 1983 haft statens bevågenhed, mens resten af landet så at sige har sejlet i sin egen sø," skriver Dansk Infrastruktur.
"Den jyske vestkyst har siden 1983 haft statens bevågenhed, mens resten af landet så at sige har sejlet i sin egen sø," skriver Dansk Infrastruktur.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Ruge-Andersen Friis
Chef, Dansk Infrastruktur

Med aftalen om finansloven for 2021 er der afsat 350 millioner kroner til kystbeskyttelse. Nu er det ikke kun langs den jyske vestkyst, at der gives en hjælpende hånd.

Det er tiltrængt og meget positivt, men forhåbentlig ikke den sidste håndsrækning til at sikre Danmarks kyster og byer. For forude venter meget store udfordringer.

Vi kan ikke forvente, at lods- og grundejere alene kan finansiere udgifterne til kystbeskyttelse. Samtidig er der store samfundsværdier på spil, ikke mindst bag kysterne, som skal sikres.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kystbeskyttelse i hele landet
Den tidligere VLAK-regering afsatte i forbindelse med finansloven for 2019 den såkaldte "kystmilliard", hvor fællesaftaler med vestjyske kommuner fra 2020 næsten fik fordoblet det årlige tilskud til 185 millioner kroner til sandfodring frem til 2024.

Samtidig kom der en tilskudspulje i 2020 og 2021 til diger langs Vadehavet og kommunale fællesløsninger på årligt 40 millioner kroner. Det er denne pulje, som regeringen nu styrker med 50 millioner kroner i 2021, så der samlet afsættes 90 millioner kroner.

Der er meget store samfundsværdier i spil, og det er god samfundsøkonomi at sikre kyster mod erosion og oversvømmelse.

Henrik Ruge-Andersen Friis
Chef, Dansk Infrastruktur

Puljen videreføres med 150 millioner kroner i både 2022 og 2023. Samtidig udvides kriterier til flere kystbeskyttelsesprojekter. 

Dermed har vi nu endelig fået fokus på behovet for kystbeskyttelse i hele landet. Den jyske vestkyst og en række vestjyske kommuner har siden 1983 haft statens bevågenhed med fællesaftaler (og tidligere andre tiltag), der har sikret bevarelsen af en stor del af kyststrækningen, mens resten af landet så at sige har sejlet i sin egen sø.

Erosion af kysten, forhøjet vandstand og stormflod er ikke kun fænomener langs Vestkysten, men rammer hele landet. Det vil kun blive forstærket af klimaforandringer med voldsommere vejr og forhøjede vandstande, der giver næring til flere storme, orkaner, stormfloder og mere erosion af kysterne.

Det gælder for eksempel de østjyske fjordbyer, Nord- og Sydfyn, Nordsjællands kyst og hele sikringen af store dele af Amager og København mod oversvømmelse.

Kystdirektoratets nyeste kortlægningsværktøj, Kystplanlægger, viser med al tydelighed, at erosion og oversvømmelse er en risiko på stort set alle kyststrækninger, men også, at der er mange muligheder for at sikre sig mod yderligere erosion og oversvømmelse.

Store samfundsværdier på spil
For tre år siden satte Cowi tal på skaderne for byer langs kysterne de kommende 100 år som følge af stormfloder og havvandsstigning. Samlet løber omkostningerne op i knap 1.000 milliarder kroner i faktiske priser (ikke tilbagediskonteret).

Her er ikke medtaget skader som følge af skybrud, vedvarende regn, stigende grundvandsspejl, storme og orkaner, så de samlede omkostninger som følge af klimaændringerne er større.

Det gælder især også, hvis havvandsstigningen bliver større, hvilket meget tyder på. Senest har Københavns og Hvidovre Kommuner analyseret sig frem til, at en voldsom stormflod fra syd vil kunne give skader og tab for op til 28 milliarder kroner. 

Analyserne viser, at der er meget store samfundsværdier i spil, og at det er god samfundsøkonomi at sikre kyster mod erosion og oversvømmelse.

De fleste værdier i form af ejendomme, infrastruktur og sikring af forsyningssikkerheden ligger i og omkring de store byer, så de afsatte beløb i finansloven til næste år falder på et tørt sted.

Det er dog langt fra nok, hvis vi skal hele vejen rundt om Danmarks kyster og sikre byer, ejendomme, infrastruktur og forsyninger mod klimaændringerne.

Årets pulje til digeprojekter og fælleskommunale løsninger kunne for eksempel kun dække under en syvendedel af de ansøgte beløb.

Læs også

Klimatilpasning
Som det også fremgår af aftalen om finansloven for 2021, så skal puljen indgå i arbejdet med en national klimatilpasningsplan, hvilket er yderst fornuftigt.

Mange løsninger til kystbeskyttelse skal planlægges sammen med klimasikring af byer, hvor begivenheder som skybrud og stormflod med tilhørende oversvømmelser ofte er sammenfaldende i byer, der ligger i bunden af fjorde og ud til vandet.

Her presser vandet sig på fra alle sider. Både fra opland, åer og havet, og meget vand skal ud til havet, samtidig med at vandet presser på den anden vej. Hertil kommer, at det stigende grundvandsniveau ikke gør det nemmere at få fjernet vandet.

Heldigvis er mange kommuner og forsyningsselskaber kommet langt med klimatilpasning, og de kommunale klimatilpasningsplaner har kortlagt de oversvømmelsestruede områder.

Ændringerne af kystbeskyttelsesloven i 2018 har også givet muligheder for flere hårde og vedvarende løsninger til kystbeskyttelse, der kan kombineres med sandfodring.

Så jo hurtigere pengene kommer ud at arbejde, jo bedre. En håndsrækning til kommunernes medfinansiering vil være at undtage klimatilpasning fra anlægsloftet og give låneadgang udenom lånerammen til kystbeskyttelse, som det er muligt i dag for klimasikringsprojekter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00