Gribskov: Staten betaler for kystsikring på Vestkysten - men ikke i Nordsjælland

Af Pernille Søndergaard (G)
Formand for Udvalget for Udvikling, By og Land

På kysten i Nordsjælland – i Helsingør, Gribskov og Halsnæs – står grundejerne og kommunen ladt alene med en millionregning til kystsikring.

Helt konkret er der i projektet 'Nordkystens fremtid' lagt op til et samarbejde mellem de tre kommuner på de meget udsatte kyststrækninger i disse tre kommuner om sandfordring på de mest udsatte strækninger, således at de mere og mere hyppige storme ikke æder mere og mere af kysten.

Men modsat Vestkysten er der for os på denne strækning ingen hjælp at hente fra staten, trods det faktum at 'Nordkystens fremtid' netop er opstået grundet klimaforandringer og de dertil hørende storme.

Statslig medfinansiering
Der er ingen tvivl om, at det er grundejerne, der har ansvaret for deres grunde og deres kyster, men opgaven er med årene blevet større, og nu er er det nødvendigt at se på et samlet tiltag, der altså betyder en ekstra samlet millionregning til både kommuner og grundejere.

'Nordkystens fremtid' er et tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt i Halsnæs, Helsingør og Gribskov. Projektet omfatter strandfodring med sand, grus og ral for at hindre yderligere erosion langs kysten. 'Nordkystens fremtid' opstod efter stormen Bodil i 2013, der helt tydeligt viste, at der nu også på Nordkysten er alvorlige problemer med erosion.

Spørgsmålet for os alle i Gribskov er, hvorfor vi – som kommune - og grundejerne i de kystnære områder skal stå med regningen for klimaforandringerne alene?

Pernille Søndergaard (G)
Formand for Udvalget for Udvikling, By og Land

Spørgsmålet for os alle i Gribskov er, hvorfor vi – som kommune - og grundejerne i de kystnære områder skal stå med regningen for klimaforandringerne alene? Måske især netop fordi man andre steder i landet – ved Vestkysten – ser, at der er en statslig medfinansiering.

En ekstra skat
Vi er ikke mere velpolsteret i Gribskov, Halsnæs og Helsingør, end man er i de vestjyske kommuner, og vi kæmper hvert år med de kommunale budgetter for at få råd til kernevelfærden, og oveni dette skal vi nu finde finansiering til ekstra kystsikring.

Herudover skal vi pålægge vores borgere, der bor kystnært en ”ekstra skat” i form af finansiering til ekstra kystsikring. Borgerne i første række har jo – for manges vedkommende – allerede anvendt og anvender mange penge årligt til anlæggelse og vedligeholdelse af faste kystsikringsanlæg ud for deres egen grund for at sikre deres ejendom.

'Nordkystens fremtid' vil være en ekstra udgift til et fælles anlæg af sandfordring, og spørgsmålet her er, om det er rimeligt at pålægge denne udgift til ejerne? En ting er dog sikkert, der skal laves ekstra kystsikring langs vore kyster - og ved Nordkysten - for at sikre fremtiden for Nordkysten.

Er der Christiansborg-stemmer i det?
Spørgsmålet er, om der er Christiansborg-stemmer i at sørge for en statslig medfinansiering, eller om vi som kommune og borgerne i Gribskov, Halsnæs og Helsingør endnu engang i Nordsjælland må stå med hele regningen selv?

Indtil nu er vi blevet afvist på Christiansborg, og det betyder, at der endnu engang skal graves dybt i de kommunale – i forvejen udhulede - budgetter og ikke mindst i vores borgeres lommer.