Navnet på Dansk Retursystems nye driftschef er Jesper Larsen.
Det skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.
Jesper Larsen kommer fra en stilling hos transportvirksomheden GLS, hvor han er ansvarlig for sortering og distribution på GLS' depoter i Østdanmark.
”Mit mindset er altid udefra og ind, for det er derfra, vi skal finde de løsninger, der er gode for kunderne og brugerne. Jeg tapper ind i hele tanken om cirkulær økonomi og genanvende ressourcer. Det er en dagsorden, der interesserer mig meget, og som jeg ser frem til at bidrage til gennem vores arbejde i Dansk Retursystem,” lyder det fra Jesper Larsen.
Foruden GLS har Jesper Larsen desuden erfaring som terminalchef hos Carlsberg og regionschef hos Marius Pedersen A/S. Dansk Retursystems direktør Lars Krejberg Petersen byder ham velkommen.
”Med de stigende mængder vi har oplevet de seneste år, og som ser ud til at fortsætte, er det vigtigt, at vi har fokus på vores kunder og sammenhæng mellem indsamling og kundeservice. Det er netop her, hvor Jesper Larsen kan bidrage med sin mangeårige erfaring og gode resultater på området,” udtaler han.
Jesper Larsen tiltræder stillingen 1. april.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- SVM-regeringen i skrottet strategi: Havne må finde alternativer til klapning



















