Vandværker efter PFOS-fund: Overvågning af drikkevand skal kigges efter i sømmene

Flere hundrede medlemmer af Korsør Kogræsser og Naturplejeforening har spist kød, der indeholder det kræftfremkaldende stof PFOS.  

Ifølge Fødevarestyrelsens analyse overskrides grænseværdien for PFOS i kødet i en sådan grad, at "der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød".

I medierne er sagen blevet udråbt som en skandale, og jeg kan i den grad forestille mig, hvor meget udmeldingen fra Fødevarestyrelsen vækker både bekymring og harme hos de mennesker, der har spist kødet. Og som nu afventer, hvilken indflydelse det har på deres helbred.

De her stoffer er ikke til at spøge med
Perfluorerede stoffer (PFAS) er en stor gruppe af såkaldte per- og polyfluoroforbindelser. Stofferne omfatter blandt andet PFOS, PFOA og en lang række andre fluorerede forbindelser. Stofferne bruges blandt andet på teflonpander, i emballage, i maling og lak, og til imprægnering af tøj og tæpper, og altså også i skum til brandslukning.

Er vi generelt dygtige nok til at arbejde på tværs af myndighedsområder? Her tænker jeg specifikt på rollefordelingen mellem Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, regioner og kommuner

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Sidstnævnte er blandt andet blevet brugt på brandskolen i Korsør og har altså resulteret i en meget alvorlig jordforurening med deraf følgende risiko for befolkningens helbred.

For de her stoffer er ikke til at spøge med, og listen over mistænkte helbredseffekter er lang blandt andet kræft, påvirkning af hjernens udvikling og hormonforstyrrelser.

Ifølge en artikel i Ingeniøren er mistankerne knyttet op på undersøgelser fra udlandet, blandt andet en fluorforurening fra Veneto i Italien og en sag fra kemifabrikken DuPont i USA.    

Hvem har den overordnede og koordinerende rolle?
Selv om der tilsyneladende ikke er fare for drikkevandet i Korsør i forbindelse med disse stoffer, følger jeg nøje sagen fra sidelinjen.

I en artikel i Sjællandske Medier 29. maj fremgår det, at i Hedehusene kan den lokale forurening fra mange år med brandøvelser på Beredskabscentret på Hedelykken potentielt blive et problem for de to lokale vandværker Hedehusene Østre og Vestre Vandværk Hedehusene. For vandværkerne har indvindingsboringer placeret i den retning, som grundvandet strømmer fra Hedelykken. 

Sagen rejser en række principielle spørgsmål.

Er vi generelt dygtige nok til at arbejde på tværs af myndighedsområder? Her tænker jeg specifikt på rollefordelingen mellem Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, regioner og kommuner.

Og hvorfor har vi intet hørt fra Miljøstyrelsen om de skærpede grænseværdier, som er 0,006 mikrogram per liter for perfluoroctansulfonat (PFOS) og 0,003 mikrogram per liter for perfluoroctansyre (PFOA)? Da styrelsen meldte sine anbefalinger ud, var grænseværdierne foreløbige og frem til december 2019.

Det er på tide, at vi får en strategi til grundvandsbeskyttelse, som handler om mere og andet end pesticider

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Og hvad sker der egentlig, når vi springer fra miljøområdet til forsvaret, hvis områder spiller en stor rolle især i forhold til PFOS, eftersom det er brugt på militære områder? Kan vi nu være sikre på, at koordineringen virker, også i forhold til regioner og kommuner, og at der er det tilstrækkelige fokus på sagen hele vejen rundt?

Eller risikerer vi, at sager om uønskede stoffer ender midt imellem de to berømte stole, fordi det kan være uklart, hvem der reelt har ansvaret for hvad?

Grundvandsbeskyttelse handler om mere end pesticider
Her er tale om spørgsmål, som i høj grad også er relevante, når vi taler om overvågning og regulering i forbindelse med vores drikkevand. Måske er det på høje tide, at vi får kigget systemet efter i sømmene.

En del af systemet er blandt andet Vandpanelet. Det er et forum, hvor en række interessenter drøfter, hvordan vi håndterer konkrete trusler for grundvands- eller drikkevandsforureninger. Udover Danske Vandværker er også DANVA, Kommunernes Landsforening, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner, GEUS samt Miljøstyrelsen en del af panelet.

Heldigvis er der både blandt politikere og i Vandpanelet et stort fokus på pesticider. Men i Danske Vandværker har vi længe ment, at det er på tide, at vi får en strategi til grundvandsbeskyttelse, som handler om mere og andet end pesticider.

Vi har brug for en bred indsats mod uønskede stoffer i grundvandet, for har vi reelt helt styr på, hvad der i dag ryger ned i grundvandet med fare for at forurene vores drikkevand? Og har vi nu også helt styr på hvilken myndighed, der er ansvarlig for hvad, når vi taler om uønskede stoffer i forbindelse med vores grundvand eller i det øvrige miljø, hvor vi lever og bor?