Debat

DANVA og Danske Vandværker: Det er godt, at der er gået politik i beskyttelsen af drikkevandet

Knud Jeppesen fra Bæredygtigt Landbrug skriver negativt om, at der er gået politik i beskyttelsen af drikkevandet. Han nedgør fejlagtigt den alvorlige situation grundvandet er i og forsøger at stikke en kæp i hjulet for beskyttelsen af drikkevandet, skriver Lars Therkildsen og Ole Wiil i en replik.

Der giver rigtig god mening at gøre områderne omkring drikkevandsboringer sprøjtefri, skriver Lars Therkildsen og Ole Wiil.<br><br>
Der giver rigtig god mening at gøre områderne omkring drikkevandsboringer sprøjtefri, skriver Lars Therkildsen og Ole Wiil.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Therkildsen
Ole Wiil
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Under overskriften Der er gået politik i beskyttelsen af drikkevandet påstår Knud Jeppesen på den ene side, at pesticider ikke er til fare for grundvandet og på den anden, at "andre og reelt giftige stoffer kan sive uforstyrret ned i grundvandet. Det er grotesk, hvordan danskernes penge bruges af pesticidanalfabeter,” harcelerer han.

For det første er det en kæmpe fordel for os alle, at der er gået politik i det drikkevand, som vi alle sammen har ret til. Drikkevandet skal beskyttes mod særinteresser, som hos Knud Jeppesen, der vil gå langt for at forhindre restriktioner, som sikrer danskernes ret til rent drikkevand. Og hvis ikke grundvandsbeskyttelse skulle være et spørgsmål om politisk prioritering, så burde det måske heller ikke gælde rigets finanser, sundhed, klima, ældre, erhverv, børn, kultur eller velfærd. Ved at drikkevandet er politisk, sikrer demokratiet samfundsnytten og værdisætningen for fællesskabet. Det er vi alle sammen glade for, med undtagelse af Knud Jeppesen.

Løse gætterier og usandheder
I indlægget latterliggør Knud Jeppesen grundvandsbeskyttelsen og udmøntningen af den politiske aftale om sprøjtefrie områder omkring drikkevandsboringer ved at påstå, at der ikke er et problem, og at det bliver alt for dyrt at betale landmænd for at droppe giftsprøjten.

Aktuelt bliver der stadig færre steder, hvor vandværkerne kan hente drikkevand fra grundvandet

Lars Therkildsen, Ole Wiil
Formand, DANVA, formand, Danske Vandværker

Han underbygger sit argument med en fejlagtig påstand om, at indsatsen vil påføre hver dansker en udgift på over 1500 kroner. Da BNBO’erne omfatter et areal på cirka 15000 hektar, vil det give en samlet udgift på ni milliarder kroner og en hektarpris på 600.000 kroner, hvilket er 300-600 procent mere end kendte priser. Hvordan Knud Jeppesen kommer frem til sit vanvittige resultat, forklarer han intet om, men det er misinformation af værste skuffe.

Han fremkommer desuden med så mange sammenblandede postulater, motivanklager og løse gætterier, at det vil være at gå, hvis man skulle imødegå dem alle. Men det er en direkte usandhed, at vejsalt og overløb fra spildevand har ført til forureninger af grundvandet, og at gamle lossepladser ikke er overvåget, for det er i de i høj grad.

Vandværkerne kæmper mod forurenet grundvand
Vandværkerne kæmper hver dag med rester af pesticider, biocider og kemikalier, og det gælder også midler, der anvendes i dag. Således blev der alene i 2020 fundet rester af pesticider over grænseværdien i flere end 300 boringer. Der giver derfor rigtig god mening at gøre områderne omkring drikkevandsboringer sprøjtefri.

Politikerne på Christiansborg har truffet denne beslutning, fordi de ønsker, at der er rent vand i hanerne til voksne, børn og børnebørn, også i fremtiden. Aktuelt bliver der stadig færre steder, hvor vandværkerne kan hente drikkevand fra grundvandet, fordi det er påvirket at menneskelig aktivitet. Men heldigvis har politikerne taget sig af problemet.

Det er godt for danskerne, at der er gået politik i beskyttelsen af drikkevandet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00