Debat: Byggebranchen skal i fremtiden være cirkulær og genanvendelig

Af Palle Adamsen, 
Formand for Byggeriets Samfundsansvar og administrerende direktør i Lejerbo

Madspild er fråseri. Sådan tænker de fleste nok. For det er nemt at forstå, at når de ellers så friske, røde tomater ender deres dage på bunden af skraldespanden sammen med resten af den gode leverpostej, ja, så er det netop spild. Og selv om de måske kan gøre lidt nytte på det lokale biogasanlæg, så er de fleste enige om, at det er en unødig belastning af miljøet blot at smide mad ud. Særligt når mennesker sulter andre steder i verden.

Helt samme "stop madspild-forståelse" findes desværre ikke omkring vores byggerier.

Byggebranchen har i hundreder af år udvundet ressourcer, forbrugt og kasseret dem. Metaller, træsorter, grus, sand og vand er indgået som naturlige elementer i byggeriet af vores huse, virksomheder og infrastruktur, og brug-og-smid-væk-kulturen lever i bedste velgående. Blandt andet derfor producerer byggebranchen 35 procent af al affald i Danmark. 

Byggeri er storforbrugere
I byggebranchen må vi tage på os, at vi er storforbrugere af materialer, og lige nu vokser og vokser affaldsmængderne blot. Og det er et problem fremadrettet. Særligt i et globalt perspektiv, hvor det tager naturen halvandet år at udvikle, hvad vi mennesker globalt forbruger på et år. Og hvis alle verdens indbyggere havde "et europæisk forbrug", skulle vi endda have tre jordkloder til rådighed.

Læg dertil, at vi står over for verdenshistoriens største byggeboom. Eksperter anslår, at befolkningstilvækst, urbanisering og klimaforandringer betyder, at 60 procent af den bygningsmasse, der globalt vil findes i 2050, endnu ikke er bygget.

Den dårlige nyhed er, at vi, såfremt vi ikke får omstillet vores produktion i tide, som branche både vil miste konkurrencekraft og skabe dårligere byggeri.  

Palle Adamsen
Formand for Byggeriets Samfundsansvar og administrerende direktør i Lejerbo

Inden for et overskueligt antal år vil ressourcemangel betyde, at "engangsprodukter" bliver så dyre, at vi hverken kan basere en forretnings- eller en samfundsmodel på dem. Prisstigningerne vil ramme bredt – ikke kun på ædelmetaller og særlige træsorter.

I den globale byggeindustri ser vi allerede i dag store udsving i priserne på stål, kobber, zink, cement med videre. Med andre ord kan de kendte forbrugs- og produktionsmønstre ikke fortsætte uændret.

Nye forretningsmuligheder
Den dårlige nyhed er, at vi, såfremt vi ikke får omstillet vores produktion i tide, som branche både vil miste konkurrencekraft og skabe dårligere byggeri.

Omvendt er den gode nyhed, at udviklingen giver nye muligheder for industrier og virksomheder, der formår at gribe de nye forretningsmuligheder, som behovet for genanvendelse og de cirkulære processer vil skabe.

Men spørgsmålet er, hvordan vi i praksis får skubbet på udviklingen og forbereder branchen på at gribe de nye muligheder.

Forslag til mere cirkulært
I Danmark er en stor gruppe aktører gået sammen om at konstruere principperne for Danmarks første cirkulære boligbyggeri, Circle House.

Et byggeri, der har som målsætning, at 90 procent af materialerne i byggeriet efter endt brug kan skilles ad og genanvendes. For nylig var projektet rundt i hele byggebranchen for at spørge til, hvordan vi helt overordnet kan omstille byggeriet til at arbejde mere cirkulært. Og blandt de mange forslag er det særligt fire indsatser, som kan gøre det nemmere for branchen at agere cirkulært:

1. Udvikle infrastruktur
   Der er brug for aktører, der kan gøre det til en forretning at udtænke effektive logistikløsninger til systematisk at indsamle, sortere og videredistribuere affaldet til genanvendelse. For det er ikke realistisk, at alle byggematerialeproducenter har hver deres affaldscontainer stående på en byggeplads, når et byggeri tages ned. Det er derfor afgørende at udvikle såkaldte take-back-systemer, for at den cirkulære tankegang virkelig kan få fodfæste i byggeriet.
2. Fælles mærkningsordning
   Det skal gøres meget lettere af deklarere brugte byggematerialer med anerkendte mærkningsordninger, så materialernes ydeevne, kvalitet og overholdelse af relevant lovgivning fremgår. I dag er cirka 70 procent af alle konventionelle "engangsbyggematerialer" CE-mærkede, så de kan sælges på det europæiske marked. Men det gælder kun meget få af de genbrugte produkter.
3. Lovgivning understøtter det cirkulære
   Branchen peger på, at der mangler økonomiske incitamenter til at vælge en cirkulær retning. Selv om de fleste kan se, at det bliver en del af fremtiden, skal det cirkulære også kunne give en stærk bundlinje her og nu. Prisen for cirkulære løsninger er stadig for høje. Det er oplagt, at lovgivningen i højere grad favoriserer cirkulært byggeri, for eksempel ved at halvere momsen på materialer, der genanvendes ved re- eller upcycling.
4. Mere videndeling og erfaringsudveksling
   Men rigtig mange aktører mangler endnu viden om, hvad cirkulært byggeri konkret indebærer. Begrebet er endnu ikke præcist defineret og beskrevet. For mange virksomheder, uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer med videre er cirkulært byggeri en abstrakt betegnelse. Der er brug for mere videndeling og erfaringsudveksling.

Generelt mener jeg, at byggebranchen egentlig gerne vil gå i en mere cirkulær retning. Og der sker også rigtigt meget både forretningsmæssigt og politisk – i Danmark såvel som i andre lande.

Skal vi videre, kræver det dog, at vi i branchen mødes og deler viden, erfaringer og nye ideer, og at de relevante uddannelsesinstitutioner og organisationer er med til at sprede den viden, der udvikles.

Sidst, men ikke mindst, skal vi have politikerne med ombord, så de kan understøtte rammerne for, at vores byggeri kan være konkurrencedygtigt i en fremtid med færre ressourcer.