Peder Størup: Danmark er et uland, når det kommer til naturbeskyttelse

Af Peder Størup 
Naturbeskyttelse.dk

Regeringen er nu kommet med sit bud på, hvilke statsskove der skal lades urørte.

Det er som skrevet tidligere positivt, at urørt skov italesættes som et vigtigt værktøj til at beskytte skovenes arter. Det skal der lyde en anerkendelse for.

Problemet er bare, at det, der ifølge regeringen skulle være en "historisk stor udlægning af urørt skov giver naturen førsteprioritet”, forslår som en skrædder i helvede.

Når regeringens urørt skov eller anden biodiversitetsskov er indfaset om 50 år, vil 4 % af Danmarks samlede skovareal være omfattet af en hel eller delvis beskyttelse.

Man kunne have håbet på, at regeringspartierne var kommet på bedre tanker og selv kunne se det absurde i, at der i en 10 - 50 årig periode skal drives skovhugst, inden skovene lades urørte.  

Det burde være en selvfølgelighed, at levesteder for de vilde arter som minimum ikke ødelægges i offentligt ejede skove. Det er ikke længere et spørgsmål, om vi har råd til beskyttelsen, men alene om den politiske vilje er til stede. 

Peder Størup 

Blev der skovet af yngre træer og tæt plantage i en kort årrække med det eneste formål at naturgenoprette, kunne det måske give mening - men formålet her er at udtage økonomiske værdier.

Økonomiske værdier er tæt forbundet med træernes alder, hvilket vil sige, at det er mange af de ældste træer, der vil blive fældet – netop de træer, skovenes arter så desperat har brug for bliver stående til naturligt forfald.

Den lange tidshorisont og det lille areal står også i skærende kontrast til, at Danmark har forpligtet sig til at stoppe tabet af biodiversitet senest i 2020, og at vi er meget, meget langt fra at nå målet.

Yderligere er der en vis overlapning med skov, der allerede er urørt eller er ude af produktion. For skovenes arter ændrer det ikke meget, at deres levesteder på papiret får en ny status. Det positive er, at det umiddelbart ser ud til at være skove, som forskerne har anbefalet at lade være urørte, der er valgt. Dog kan man være bekymret for, at skovningsmaskinerne nu kører endnu hurtigere mod dem.

Et spørgsmål om politisk vilje - ikke økonomi
I en tid, hvor politikerne strides, om det økonomiske råderum på cirka 35 milliarder kroner skal bruges på skattelettelser eller andet, der kommer os mennesker til gavn, er det absurd, at gamle træer i statslige skove skal falde, for at andre kan få lov til at blive stående.

Det burde være en selvfølgelighed, at levesteder for de vilde arter som minimum ikke ødelægges i offentligt ejede skove. Det er ikke længere et spørgsmål, om vi har råd til beskyttelsen, men alene om den politiske vilje er til stede. Et første skridt er at fjerne de økonomiske bånd, der tvinger Naturstyrelsen til at fælde skov, der reelt burde være beskyttet som natur.

Ægte helthjertet naturbeskyttelse drejer sig om at beskytte arterne, hvor de lever. Begyndende fra den ende af, hvor de er mest truede, uanset, om det er i offentlige eller private skove, i små eller store områder.

På det område er Danmark stadigvæk et uland, hvor det areal, der nyder en reel naturbeskyttelse, også efter regeringens ”historisk store udlægning af urørt skov”, er yderst beskedent.