Debat: Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere

DEBAT: Vandbruget vil bruge miljømuslinger til at fjerne kvælstof fra landbruget, men muslingefarme både fylder og forurener. Vi skal passe på med at lytte til hjemlige forskere, hvis økonomiske interesser er åbenlyse, skriver Steen Ulnits og Nina Bjarup Vetter.

Af Steen Ulnits og Nina Bjarup Vetter
Henholdsvis fiskeribiolog og cand.theol.

Limfjordsrådet har onsdag indkaldt til et politisk temamøde på Christiansborg.

Emnet er opdræt af de såkaldte "miljømuslinger". Mødet er lukket og dermed også lukket for den åbne debat, som emnet fortjener. Derfor dette orienterende indlæg.

Skadelige følgevirkninger
Som det nærmest er blevet kutyme, bruges FN's verdensmål i øjeblikket som løftestang for ethvert tiltag. Således tages de nu også til indtægt for, at en række danske fjorde skal lægge ryg og bund til forurening fra store muslingefarme og med dem en lang række skadelige følgevirkninger.

Muslinger lever af at filtrere store mængder vand fra et stort område. Blåmuslinger kan således filtrere næsten ti liter vand i timen – per gram tørvægt af muslingekødet.

Muslingerne optager de spiselige dele, som indbygges i kroppen. Og udskiller de ikke-spiselige dele sammen med ekskrementerne.

"Miljømuslinger" er det nye navn for de muslinger, som vandbruget fremover vil dyrke for at fjerne kvælstof fra landbruget. Der fjernes kvælstof fra vandmiljøet, når der høstes muslinger fra et vandområde.

Samtidig bliver det filtrerede overfladevand typisk klarere omkring en muslingefarm. Umiddelbart et positivt resultat.

Men muslinger har en fordøjelse som alle andre levende organismer. Problemet er her, at samtlige deres ekskrementer havner på bunden under muslingefarmene.

Muslingerne filtrerer store mængder vand fra et område, der er mange gange større end deres egen afgrænsede lokalitet. De koncentrerer således forureningen fra et stort vandområde til et meget lille område under og omkring farmen, hvor bundmiljøet uundgåeligt ødelægges. 

Fylder og forurener
Samtidig fylder muslingefarme rigtig meget. Fra debatten om den forrige regerings planer for nye forurenende havbrug i Kattegat fik vi meget varierende tal om det nødvendige areal.

Miljøstyrelsen mente selv, at der kun skulle godt én kvadratkilometer muslinger til for at kompensere forureningen fra et standardhavbrug med en udledning på 100 ton kvælstof.

Forskere fra Københavns Universitet mente allerede dengang, at der snarere skulle tre til fire kvadratkilometer muslinger til for at rense op efter samme forurening.

Og de seneste tal nåede helt op på ti kvadratkilometer i farvande som Kattegat, der ikke kan sammenlignes med referenceanlægget i den meget næringssalt-belastede Skive Fjord.

Fra én til ti kvadratkilometer for fjernelse af kvælstof fra ét enkelt 100 tons havbrug. Det er de flere hundrede meter lange liner eller sorte smartfarm-plastrør, som muslingerne hænger fra, der sammen med utallige bøjer fylder voldsomt på søterritoriet.

Hvor skal der dog kunne findes plads til flere kvadratkilometer store anlæg i de allerede tæt trafikerede indre danske farvande?

Plastforurening i højeste potens
Muslingeopdræt resulterer ikke kun i organisk forurening lokalt under anlæggene. Ud over en permanent visuel forurening, som skæmmer kyst og fjord, driver rigtig mange løsrevne bøjer og liner i land efter perioder med storm og blæst.

De bliver kun undtagelsesvis samlet op igen. Det har vi set samtlige steder, hvor der er dyrket muslinger – om det så er Limfjorden, Horsens Fjord, Mariager Fjord eller Knebel Vig, hvor man i flere år og uden held har forsøgt sig med muslingeopdræt. Plastforurening i højeste potens.

De filtrerende blåmuslinger forurener ikke blot lokalt under og omkring muslingefarmene. De opkoncentrerer også forekommende tungmetaller samt eventuelle skadelige stoffer fra giftige alger, der efterfølgende kan optages af de mennesker, som spiser dem.

Maveinfektioner efter indtagelse af forgiftede eller fordærvede muslinger er derfor ganske almindelige.

Svinevirus og havkolera
Blåmuslinger fra Limfjorden har endda vist sig at indeholde svinevirus fra gylle udledt på de tilstødende marker. Det blev ved et tilfælde opdaget i 2013, da man moniterede muslinger fra hele landet. 

Myndighederne sagde efterfølgende, at svinevirus i muslinger er uskadeligt for mennesker. Men det sagde de jo i sin tid også om svine-MRSA. Det siger de ikke mere nu, hvor mennesker er døde af infektion med disse resistente bakterier. Slut med at lade skolebørn kysse bløde grisetryner ude i staldene.

Flere restauranter afviste efter fundet af svinevirus at servere limfjordsmuslinger for deres gæster. Den årlige skaldyrsfestival i Nykøbing Mors med sine mange turister stod jo også på spil.

Og hvis der kan være svinevirus i blåmuslinger, så er det jo nok også tilfældet i de berømte østers. De filtrerer jo det samme vand fra Limfjorden.

Muslinger er også kendt som overvintringssted for de vibrio vulnificus-bakterier, der forårsager havkolera – en potentielt livstruende infektion. De er især farlige ved vandtemperaturer over 20 grader. 

Myndighederne har valgt at registrere havkolera som blodforgiftning, hvilket da også er den endelige dødsårsag. Trods anbefalinger i Ugeskrift for Læger om at etablere et centralt register, så man løbende kunne følge udbredelsen af netop havkolera med de stigende vandtemperaturer.

Fiktive høsttal
De i litteraturen af DTU Aqua og Aarhus Universitet opgivne tal for høst af muslinger har desværre vist sig ikke at have hold i virkeligheden.

De matcher i hvert fald ikke de reelle og registrerede høsttal, men lægges alligevel til grund for de nuværende planer om et fremtidigt muslingeopdræt. Branchen vrimler med røde tal trods millionstore tilskud. 

Vi kan her blot tage det danske referenceanlæg 112, som af branchen selv, DTU Aqua og Aarhus Universitet frejdigt opgives til at have en produktion på "1.100 ton friske muslinger om året og fjerne 600-900 kilogram kvælstof per hektar om året samt 30-40 kilogram fosfor per hektar om året."

Virkeligheden ser anderledes ud
Virkelighedens verden ser imidlertid ud til at være en ganske anden. Efter flere ansøgninger om aktindsigt og et regeringsskifte lykkedes det endelig naboerne til anlæg 112 at få fat i alle høsttallene.

De viser en samlet produktion på 745 ton – på 15 år. Altså under fem procent af de tal, som Aarhus Universitet og DTU Aqua opgiver. Det er beskrevet i tre artikler på webmediet nejtilhavbrug.dk.

Følgende danske vandområder er blevet undersøgt og af branchen vurderet som egnede til "kompenserende opdræt af miljø-muslinger": Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde.

Aarhus Bugt er "muligvis egnet" til denne form for ekstensiv vandrensning.

Muslinger er dyrere end traditionelle rensningsanlæg
Forskere på Lunds Universitet i Sverige har længe beskæftiget sig med "miljømuslinger" til rensning af Kattegat og Østersø.

De anslår, at det er to til fem gange dyrere at fjerne kvælstof fra vandmiljøet ved at opdrætte muslinger – end ved at bygge traditionelle rensningsanlæg eller udlægge traditionelle vådområder som dyrknings- og gødningsfrie.

De samme forskere fra Lunds Universitet advarer samtidig om, at de iltfri bundforhold under muslingefarmene, forårsaget af muslingernes egne koncentrerede ekskrementer, kan øge frigivelsen af skadelig fosfor, der hidtil har været bundet i sedimentet. 

Dyrkede muslinger er i reglen små og tyndskallede. De egner sig derfor ikke som spisemuslinger. I stedet vil man bruge dem som tilskud til svinefoder. Hermed kan man frygte, at "miljømuslingerne" tages til indtægt for en endnu større svine- og gylleproduktion og dermed yderligere fører til en yderligere belastning af vandmiljøet.

Lyt mere til de uvildige udenlandske forskere
Vi anbefaler, at man lytter mere til de uvildige udenlandske forskere end til hjemlige, hvis økonomiske interesser i et fortsat tilskudsstøttet muslingeopdræt synes ganske åbenlyse.

Man bør ikke lægge vandmiljøets skæbne i hænderne på en håndfuld muslingefarmere og de forskningsinstitutioner, som har meldt ud med tvivlsomme resultater.

Det er langtfra sikkert, at man i EU vil acceptere opdræt af miljømuslinger som en realistisk måde for Danmark at nå i mål med vandrammedirektivet på.

Desuden kan omdannelsen af de danske fjorde til industriområder ramme både fastboende og turismen hårdt.

Forrige artikel S: Det er ikke gratis at rette op på natur­krisen, men det er dyrere at lade være S: Det er ikke gratis at rette op på natur­krisen, men det er dyrere at lade være Næste artikel DN: Overvågning af fisk er i alles interesse DN: Overvågning af fisk er i alles interesse