Havmiljøet er i dyb krise. Der er brug for et markant skifte i måden, vi forvalter havet på

De opdaterede vandområdeplaner for 2021-2027, også kaldet genbesøget af Vandområdeplan 3, er lige nu i høring til 20. juni.

I de nye tilstandsvurderinger er den dystre virkelighed blevet understreget: Ingen af Danmarks 109 såkaldte kystvande vurderes længere at være i god økologisk tilstand.

Endnu værre er det dog, at 12 danske kystvande har fået forværret deres samlede økologiske tilstand. Et faktum, som endnu ikke har fået opmærksomhed.

Det går den forkerte vej.

Økologisk tilstand fortæller, hvor sundt havmiljøet er – for eksempel om vandet er rent og klart, om der er planteliv på havbunden, og om der er nok ilt til stede for fisk og smådyr. Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal kystvande som minimum have god økologisk tilstand.

Vi taler om reelle forringelser i havmiljøets tilstand.

Ditte Mandøe Andreasen

Ved første blik kunne man tro, at forværringen alene skyldes, at flere kemiske stoffer nu indgår i vurderingen af kystvandendes tilstand, hvilket tidligere har været fremme i Altinget. Men det er langt fra hele sandheden.

Af de 12 områder med en samlet forværret tilstand er to af dem (et i Kattegat og et i Skagerrak) forværret fra god til såkaldt moderat økologisk tilstand på grund af for mange alger, der gør vandet uklart.

Fem andre områder er forværret til en ringe økologisk tilstand, mens yderligere fem er forværret fra ringe til dårlig økologisk tilstand. Det skyldes enten færre bundplanter (primært ålegræs) eller flere alger i vandet.

Det er ikke længere muligt at bortforklare udviklingen som et spørgsmål om datagrundlag eller metodik. Vi taler om reelle forringelser i havmiljøets tilstand.

Det kommer måske ikke som en stor overraskelse. Men det er alarmerende, at vi nu tilsyneladende står med ret klare overtrædelser af EU-lovgivningen. Nemlig en reel forringelse i havets økologiske tilstand i minimum 12 kystområder.

Ud over kravet om, at alle vandområder skal opnå mindst god økologisk tilstand, indeholder vandrammedirektivet nemlig også et såkaldt ikke-forringelsesprincip. Det betyder, at et vandområdes tilstand ikke må blive forværret.

For eksempel må et område med "god" tilstand ikke glide ned til "moderat". Det er en retslig forpligtelse, som alle EU-medlemslande – også Danmark – skal overholde.

Det er svært ikke at læse de nye opdaterede tal som andet end forringelser.

Jeg mener, at disse nye oplysninger bør få konsekvenser. Vi kan ikke ignorere mulige brud på EU-reglerne – ligesom vi ikke kan acceptere, at vores havmiljø er ved kollapse om ørerne på os.

Så sent som i februar i år blev Danmark kritiseret af EU-Kommissionen for ikke at implementere vandrammedirektivet tilstrækkeligt. Og det var endda uden oplysningerne om de opdaterede tilstandsvurderinger med forringelser.

Et åbenlyst spørgsmål er, om regeringen har orienteret EU-Kommissionen om udviklingen.

Nu står det forhåbentligt lysende klart for alle: Der er brug for et markant gearskifte i vores tilgang til måden, vi forvalter havet på.

Heldigvis er der flere ting i støbeskeen.

Aftalen om den grønne trepart og udtag af landbrugsjord har stort potentiale til at blive en reel løftestang for forbedringer. Samtidig skal en ny fiskeriaftale bane vej for trawlfrie områder og omstilling til et mere miljømæssigt bæredygtigt fiskeri.

Danmark bør ikke være det land, der svigter sine egne farvande.

Ditte Mandøe Andreasen

Det er afgørende, at disse aftaler bliver til reelle forbedringer i havet. At man snarest bliver enige om en ambitiøs kvælstofregulering og et målrettet udtag af landbrugsjord, der hvor behovet er størst.

At der reelt sker en omstilling af fiskeriet, og at de trawlfrie områder iværksættes effektivt. At tidligere tiders nølen og uenigheder om havets tilstand lægges endegyldigt i graven.

Det er endnu usikkert, om initiativerne i forhold til landbruget er nok til at vende udviklingen. For eksempel vil højere temperaturer i havet få en stigende betydning for, hvor mange næringsstoffer havmiljøet kan klare i fremtiden.

Men der er også brug for at sætte ind over for de mange andre presfaktorer, som påvirker kystvandene og det øvrige havmiljø – det gælder blandt andet vores alt for høje udledninger af miljøfarlige stoffer.

Et sundt havmiljø er ikke bare et EU-krav. Det er fundamentet for biodiversitet, fødevaresikkerhed, fiskeri og fredelig sameksistens mellem maritime aktiviteter og havnaturen.

Danmark bør ikke være det land, der svigter sine egne farvande. Vi skal kunne fejre Havets Dag hvert år 8. juni med stolthed og god samvittighed. Forværringen af havmiljøet skal stoppes nu.