DN: Biomasse bidrager ikke til den grønne omstilling og skal udfases

DEBAT: Regeringens klimamål er ambitiøse, som de skal være, men de kan ikke nås, hvis vi bliver ved med at brænde biomasse af. Det er nemlig ikke reel grøn energi, skriver Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening ønsker en plan for, hvordan og hvornår brugen af biomasse i de danske kraftvarmeværker skal ophøre. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at vi mener, det skal ske hellere i dag end i morgen.

For verden har et kæmpeproblem. Vi har brugt så voldsomt af klodens ellers rige ressourcer, at vi har fjernet livsgrundlaget for andre arter og snart også for os selv.

Samtidig løber klimaet løbsk. Det skal der helt indlysende sættes en stopper for i en fart.

Derfor skal biomasse – der for en stor del består af træ omgjort til flis, træpiller og brænde - så vidt muligt blive i skovene og gøre gavn for klima og biodiversitet.

Vi er blevet klogere
Med energiaftalen fra 2012 blev der satset massivt på omlægning fra kul til biomasse i den danske energiforsyning. Det var på daværende tidspunkt den mulige og hurtige vej til at udfase kullene.

Det har betydet milliardstore investeringer i biomasse i energisektoren, anlæg, der først bliver afskrevet over de næste 30-40 år. I dag bliver over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove brændt af i kraftvarmeværker.

Derudover importeres der store mængder træ til afbrænding fra flere steder i verden.

I dag er vi blevet klogere, og vi ved, at afbrænding af biomasse i energisektoren ikke er vejen frem.

Når biomassen afbrændes til energiformål, udledes den lagrede CO2 direkte i atmosfæren, og CO2-udledningen er i visse tilfælde lige så høj, som når man afbrænder kul. 

Vi står ikke alene med det synspunkt. FN’s klimapanel, IPCC, peger i en ny rapport på, at bevarelsen af eksisterende skove og etableringen af nye skove er en af de mest effektive måder at lagre CO2 på.

Fra international forskning ved vi, at urørt skov indeholder et større lager af CO2 end produktionsskov. Disse skove vil altså dels bevare deres nuværende CO2-lager, dels fortsætte med at trække store mængder CO2 ud ad atmosfæren i flere årtier eller århundreder fra nu.

Samtidig er urørte skove nøglen til at demontere den bombe, der er under biodiversiteten, og vil give levesteder til tusindvis af arter.

Jeg kan ikke understrege det mere tydeligt: Langt flere skove skal lægges urørt.

Træ skal optage CO2, ikke brændes af 
Vi skal politisk være parate til at erkende, at aftalen fra 2012 ikke længere holder vand. Det synes der heldigvis også nu at være en bred forståelse for både blandt partierne og i energibranchen.

Der er derfor nu brug for en plan for udfasningen af biomasseafbrændingen i den danske energisektor. Det kræver, at vi får et solidt grundlag, som Folketinget kan bruge, når energiaftalen skal genforhandles.

Udfasningsplanen skal indeholde scenarier for, hvor hurtigt reelle VE-teknologier direkte kan erstatte biomasse.

Der er tale om teknologier, der både kan producere, lagre og distribuere energien på en god måde – sol, vind, varme, biogas og så videre, koblet med varmepumper, energilagring, elektrofuels med videre, så vi samtidig opretholder forsyningssikkerheden i det danske energisystem.

Heldigvis er mange af de nødvendige, nye teknologier godt på vej ind i energisystemet – men der er behov for at presse på med den rigtige regulering af både afgifter og lovgivning for at sikre, at det sker så hurtigt som muligt. 

Vores skovdrift skal over de kommende år tilrettelægges på en sådan måde, at mange flere skove henlægges urørt til det langsigtede og stigende CO2-optag, og at produktionsskov forvaltes på en måde, der som et minimum sikrer et stabilt kulstoflager på skovniveau og det højest mulige CO2-optag – og samtidigt den størst mulige biodiversitet.

Biomassen, der hentes fra produktionsskove, skal fungere som en erstatning for andre materialer, der indeholder et stort CO2-udslip (beton og så videre) og skal bruges på en måde, der lagrer CO2’en i længst mulig tid, eksempelvis ved at bruge den i vores bygninger eller i møbler.

Biomasse er ikke reel grøn energi
Indtil alternative og reelle VE-teknologier er på plads, er det bydende nødvendigt, at vi skaber et system, der sikrer, at både den danske og den importerede biomasse, der anvendes i energisektoren og i alle andre sektorer, lever op til alle de nødvendige bæredygtighedskriterier.

Kriterierne skal blandt andet garantere, at der ikke sker en nettoudledning af CO2 fra skovproduktionen, og at vi får tilstrækkeligt styr på bæredygtigheden i al den biomasse, der anvendes, både fra skovene og uden for skovene.

Det skal ske på to måder: En bedre certificering, end vi har i dag, baseret på en egentlig regulering – og en effektiv håndhævelse af reguleringen.

Vi er i den gode situation, at vores statsminister, Mette Frederiksen (S), har sat sig som mål, at Danmark skal være foregangsland – ja, Jordens mest ambitiøse – når det gælder den grønne omstilling.

Det mål nås kun, hvis vi baserer vores energiforsyning på reel, ægte grøn energi. Det er biomasse ikke.

Forrige artikel António Guterres: Vi har en lang vej foran os for at redde verdenshavene og skove António Guterres: Vi har en lang vej foran os for at redde verdenshavene og skove Næste artikel Skovbruget til DN: Biomasse er en del af løsningen, ikke problemet Skovbruget til DN: Biomasse er en del af løsningen, ikke problemet
Ekspert: Spildevandsindsats er nødvendig for at nå miljømål

Ekspert: Spildevandsindsats er nødvendig for at nå miljømål

INTERVIEW: Det er nødvendigt med en spildevandsindsats i dele af landet, hvis vi skal nå vores mål for vandmiljøet, lyder det fra KU-forsker Brian H. Jacobsen. Men det er ikke nogen let opgave, og landbruget kommer også til at levere, understreger han.