DN: Der bør være råd til naturen

Af Ella Maria Bisschop-Larsen 
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening   

Det er ikke til at misforstå regeringsgrundlaget fra 2016: Der er brug for at "give større og bedre sammenhæng i naturområderne".

Netop derfor skal kommunerne udpege grønne Danmarkskort i kommuneplanerne. Og civilsamfundets og erhvervslivets mulighed for at påvirke den proces går gennem de lokale naturråd. Her kan lokale kræfter komme med deres bud på, hvor naturen lige præcis i deres område er værd at prioritere.

Behovet for større og bedre sammenhængene naturarealer har været kendt i årevis: Det er et kardinalpunkt for udvikling af biodiversiteten, at naturnetværk rundt i landet bliver styrket. Derfor mener vi også, at regeringen så helt rigtigt, da man indskrev de grønne Danmarkskort i regeringsgrundlaget – og ligeledes har kommunerne efterlyst en sammenhængende planlægning af denne slags i årevis.

Hvis Grønt Danmarkskort skal lykkes, sådan som både regeringen, kommunerne og mange andre parter ønsker det, så kræver det, at alle aktører er enige om, at der bør være konsekvenser – nemlig bedre plads til naturen. 

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Derfor er det mærkværdigt at læse indlægget her i Altinget om de nye lokale naturråd af Lars Hvidtfelt, næstformand i Landbrug & Fødevarer og Niels luel Reventlow, formand for Dansk Skovforening.

På den ene side mener skribenterne, at "intentionen om en planlægning og målretning af naturindsatsen sympatisk". Men på den anden side ønsker de en komplet handlingslammelse af kommunernes mulighed for at bruge udpegningen til noget som helst: "hvem skal fungere som vagthund over for kommunerne og sikre, at det (red. udpegningen) reelt ikke får nogen betydning?"

Værktøjer til at styrke naturen savnes
Hvis Grønt Danmarkskort skal lykkes, sådan som både regeringen, kommunerne og mange andre parter ønsker det, så kræver det, at alle aktører er enige om, at der bør være konsekvenser – nemlig bedre plads til naturen. Hvordan det så skal ske, afhænger i høj grad af, hvad der bliver puttet i kommunernes og i statens værktøjskasser. 

Som det ser ud lige nu, så er de nemlig fuldstændig tomme, og derfor kan der være mere begrundet frygt for, at der ikke kommer nogen konsekvenser af udpegningen overhovedet.

Fra Danmarks Naturfredningsforening side så vi gerne, at der kom mere fokus på kommunernes mulighed for at prioritere naturen, når de nye naturnetværk er blevet udpeget. Vi er med på, at de grønne kort vil kunne have konsekvenser for nogle lodsejere og landmænd. Derfor skal der selvfølgelig findes bedre muligheder for at give lodsejere incitamenter til at styrke natur på deres arealer indenfor udpegningen – eksempelvis igennem skattefritagelse, eller måder hvorpå kommunerne kan frikøbe værdifulde naturarealer.

Arbejdet skal nytte
Men selvom vi kan være uenige med L&F og Skovforeningen i, hvad konsekvenserne bør være, så er vi enige i, at arbejdet i de lokale naturråd skal gøre nytte.

Rådene har netop konstitueret sig, og det ser ud som om, at der er gode muligheder for at få samlet nogle fornuftige indspil til kommunerne i første halvdel af 2018. Men så er der brug for, at der rent faktisk sker noget med forslagene.

Vi håber meget, at regeringen vil tage regeringsgrundlaget til efterretning og samle indspil sammen fra kommunerne, så man allerede sidst i 2018 vil kunne have et samlet Grønt Danmarkskort for hele Danmark.

Det er bydende nødvendigt, at der kommer mere fart i processen, hvis indsatsten med Grønt Danmarkskort skal have en reel betydning for naturen.