DN til landbruget: Lad os gå til politikerne med en fælles plan
DEBAT: Når Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer stiller sig skulder ved skulder og anviser fornuftige løsninger på bundne opgaver, så lytter politikerne på Christiansborg, skriver Maria Reumert Gjerding.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystAmalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.
Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at når store organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer stiller sig skulder ved skulder og anviser fornuftige løsninger på bundne opgaver, så lytter politikerne på Christiansborg.
Ja – nogle gange er det måske ligefrem lidt irriterende, da alt for meget enighed gør det svært at positionere sig politisk.
Men for os, der oprigtigt søger at finde gode og varige løsninger, skal det politiske spil ikke være en stopklods. Vi skal derimod insistere på dialog, den gode tone og finde fælles løsninger.
Skriv til [email protected]
Dialogen skaber løsningerne
Derfor er jeg også superglad for at læse indlægget her på Altinget fra Lone Andersen om en ordentlig samtale.
Viceformanden i Landbrug & Fødevarer fremhæver vores gode snak over en kop kaffe, og hun understreger, at dialog fremmer forståelsen og skaber løsninger. Det er jeg helt enig i.
Vi bliver nok ikke enige om, at eksempelvis antallet af produktionsdyr skal ned, men vi kan nok blive enige om, at noget skal ske.
Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Jeg vil gerne kvittere for, at den store landbrugsorganisation søger dialogen, og vi har her i Danmarks Naturfredningsforening i flere omgange også både søgt såvel som sagt ja tak til at gå sammen med Landbrug & Fødevarer om fælles indstillinger til Christiansborg.
Og nej – det er ikke alt, vi er enige om, men de forskelle skal ikke stå i vejen for de områder, hvor vi har en fælles interesse.
Ikke kun uoverskuelige indsatser
Det er nødvendigt. Vi fik en ny og dyster rapport fra FN’s klimapanel forleden dag, og før 2030 skal vi have fundet yderligere nedskæringer i udledningen af klimagasser i forhold til dem, der blev fundet i Parisaftalen.
For mig er det den største opgave, vi som samfund står over for, og det indebærer en gennemgribende ændring, at hele samfundet skal bidrage – herunder naturligvis også landbruget.
Der er en tilsvarende stor udfordring, når det gælder tabet af biodiversitet. Af levesteder, drikkevand, naturtyper. Af kirkeugler, sommerfugle og masser af andre arter.
Nu er det jo ikke sådan, at det bare er en uoverskuelig stor bunke indsatser, der skal presses ned over den enkelte landmand. Men på flere områder er løsningerne for klima, natur og miljøbeskyttelse faktisk de samme.
Landbruget sidder med nøglen
Erhvervet anvender godt 60 procent af vores samlede landareal, og landbrugets andel af Danmarks direkte samlede klimabelastning var i 2015 21,3 procent.
Klimabelastningen fra køer og svin stod for 89 procent af landbrugets samlede klimabelastning.
Vi bliver nok ikke enige om, at eksempelvis antallet af produktionsdyr skal ned, men vi kan nok blive enige om, at noget skal ske.
Lad os derfor få en ærlig snak om, hvor samfundet får mest ud af de investeringer i klima, natur og miljø, der nødvendigvis skal foretages i tiden fremover.
Og lad os i fællesskab kommunikere ærligt om, hvad konsekvenserne af de forskellige indsatser vil være for den enkelte landmand.
Vi er med, men det er jer – landbrugets egen interesseorganisation, der sidder med nøglen ind til den enkelte landmand her.
Vi bør kunne finde sammen om jordfordeling, som også Lone Andersens næstformandskollega Lars Hvidtfeldt her i Altinget har talt varmt for.
Lad os komme videre sammen
Det er naturligvis et sårbart emne, fordi de jorder, der skal i spil, jo tilhører nogen. Det har vi stor respekt for og ser det som afgørende, at landbrugets egen organisation er med her.
Men det er også en hasteopgave. Ved at ekstensivere udvalgte jorder, der i dag drives intensivt, kan vi spare CO2, vi kan få bedre sammenhæng og plads i naturen, og vi kan skåne fjorde, vandløb og søer for kvælstof og sprøjtegifte.
Jeg er glad for, at landbruget også ser mulighederne i en jordfordeling – ser muligheden for dels for at komme af med nogle af de dårligste jorder – eller bytte sig til bedre.
Så lad os komme videre. Sammen. Og hellere i dag end i morgen, for der ligger en kæmpeopgave i at få dette arbejde sat på skinner, sådan at alle kan se sig selv i løsningen.
Jeg er ikke i tvivl om, at vores medlemmer og alle vores aktive ude i kommunerne vil bakke op om sådan et samarbejde, og jeg er lige så sikker på, at danskerne vil kvittere med respekt for landbruget, hvis det lykkes os sammen at sparke den bold i mål.
Jeg giver den næste kop kaffe, Lone.