
Jørn Lehmann Petersen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, tidligere borgmester i Broager, er død 71 år gammel.
Det oplyser Jydskevestkysten.
Efter den lange lokalpolitiske karriere blev han i 2013 valgt ind i regionsrådet i Region Syddanmark, hvor han har været lige siden.
I regionsrådet var Jørn Lehmann Petersen formand for Miljøudvalget, hvor han blandt andet har brugt tid på at rydde op i den ulovlige forurening, som han selv demonstrerede imod allerede i 60'erne.
I forbindelse med oprydningen inddrog han borgerne i høj grad og udtalte ifølge Jydskevestkysten: "Vi skal ikke sidde ved et skrivebord i Vejle og træffe beslutninger om oprensningen, der vedrører jer. Så kom med det, I tænker på."
Før regionsrådet var han fra 2007 til 2013 valgt ind i byrådet i Sønderborg efter at have været borgmester i Broager kommune fra 1990 til 2007.
Selvom Petersen var mangeårig borgmester i Broager, var han for sammenlægningen af kommuner, da han ikke så muligheder for, at de små kommuner kunne leve op til velfærden.
Jørn Lehmann Petersen var, som konsekvens af hans erfaring og viden, en respekteret kollega i regionsrådet, skriver regionsformand Stephanie Lohse (V) i en nekrolog. Han var dog ikke mindst også en afholdt politiker og til sidste regionsvalg, blev han valgt ind med over 8000 personlige stemmer.
Sideløbende med hans politiske poster var Jørn Lehmann Petersen formand for Landsforeningen Ligeværd, hvor han kæmpede for unge med særlige vanskeligheder.
Før han gik ind i politik blev han udlært som radiomekaniker og arbejdede blandt andet på Tele Denmark Aabenraa.
Jørn Lehmann Petersen efterlader sig hustruen Vita og to voksne døtre*.
*Det fremgik tidligere, at Jørn Lehmann Petersen døtre var plejebørn. Oplysningen var ukorrekt. Altinget beklager fejlen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Maria Gjerding i stort forsvar for grøn trepart
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde

















