Forskere: Klimatilpasning af kystområder vil påvirke alle danskere, så lad os nu tænke os om

I) Oversvømmelser i kystområder er den største klimatrussel for Danmark, og det vil ændre udseendet af en væsentlig del af vores kyster.

Hvor meget der påvirkes, afhænger i høj grad af, hvor hurtigt og kraftigt de globale udledninger reduceres.

II) Klimatilpasning har et stort potentiale for at mindske de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, men selv med økonomisk optimal tilpasning peger de eksisterende analyser på, at vi omkring 2100 hvert år skal bruge adskillige milliarder kroner for at betale kysttilpasning og genopretning efter stormfloder.

III) Havvandsstigninger accelerer fortsat og uanset fremtidige udledninger vil havvandet stige også efter år 2100.

Hvordan skal danske byer se ud?

FNs klimapanel opdeler strategier for klimatilpasning i kystområder i fire temaer.

Det ene er at bygge ud i kysten og anvende det nye område til både ny by og sikring af eksisterende områder. I Danmark er Dokk1 i Aarhus og Lynetteholm de to vigtigste eksempler.

Der er brug for at tænke over, hvordan de danske byer skal se ud på lang sigt, når den nuværende kystsikring ikke vil være tilstrækkelig.

Roland Löwe
Lektor i miljø, DTU

Det andet er stormflodsporte, diger og anden hård og blød beskyttelse. Denne metode er langt den mest almindelige.

De to sidste tilgange – imødekommelse (at lære at leve med vandet) og tilbagetrækning (at fjerne sig fra vandet) - er der kun sporadiske eksempler på i Danmark.

Især tilbagetrækning bør formentlig have højere vægt.

Det skyldes, at de områder, vi vælger at beskytte i dag, skal beskyttes mod endnu højere stormfloder i fremtiden.

Der er derfor brug for at tænke over, hvordan de danske byer skal se ud på lang sigt, når den nuværende kystsikring ikke vil være tilstrækkelig.

Vil det være teknisk og økonomisk muligt at sikre disse områder på lang sigt, og vil det være realistisk at fremskaffe den nødvendige finansiering?

Klimatilpasning er en stor og vanskelig opgave

Ved at tænke langsigtet får man også mulighed for at indtænke flere aspekter i projektet.

Hård kystbeskyttelse er en umiddelbart enkel og populær løsning, men der er sociale og især miljømæssige konsekvenser, som kan være betydelige.

Biodiversiteten er truet såvel på land som under vandet, og vores kyststrækninger er blandt de områder, hvor Danmark bidrager med habitatnatur af særlig international værdi, og hvor vi derfor har et skærpet globalt ansvar.

FNs klimapanel fremhæver dette som et væsentligt aspekt ved vurdering af behovet for og effektiviteten af tiltag til klimatilpasning.

I mange projekter ser vi, at udgangspunktet for alle byer er, at de nuværende byområder skal opretholdes, ofte endda udvides i risikoområderne, og at store forventede oversvømmelsesskader bruges for at argumentere for beskyttelse.

Det bliver ikke italesat, at vi derved pålægger fremtidens Danmark en ekstra stor opgave, da vi fortsat vil koncentrere bygninger, infrastrukturer og mennesker på sårbare steder.

Gode klimafremskrivninger findes helt frem til år 2300, så der er ingen undskyldning for ikke at vurdere, hvornår en påtænkt løsning ikke er tilstrækkelig, og skønne hvad konsekvenserne vil være til den tid.

Lad os slutte med at gentage, at klimatilpasning af kystområderne er en stor og vanskelig opgave, der vil berøre alle i det danske samfund.

Vi har hverken brug for at springe på hurtige løsninger, før vi har tænkt os om, eller at blive lammet af dystopiske fremtidsscenarier.

Udfordringen er stor og kalder på tid, omtanke, samarbejde og fleksibilitet for, at vi kan lykkes med opgaven.