Eksperter støtter S-SF-idé om landbrugsafgifter

Afgifterne skal lægges på forbrug af pesticider og gødning, og så skal energiafgifterne hæves til samme niveau som i andre erhverv.

Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, var medlem af regeringens skattekommission, som også foreslog at øge afgifterne på landbrugets forurening. Det var der en grund til, påpeger han:
"Isoleret set betaler landbruget ikke for det, de udleder. Landbruget har bedre bedre ordninger end andre."

Et godt princip 
Han kalder S-SF's forslag om at tilpasse landbrugets energi-afgifter for 'et godt princip'.
"Det giver meget god mening at have samme energiafgifter, uanset hvem der forbruget energien, for det forurener lige meget."

Han erkender, at øgede afgifter vil påvirke landbrugets økonomi, men påpeger, at mange andre brancher også er økonomisk pressede.
"Forslaget skal i givet fald indfases over flere år, så landbruget får mulighed for at tilpasse sig, men selvfølgelig presser det erhvervets rentabilitet," siger han og understreger, at det er en politisk prioritering, hvor stort landbrugserhvervet skal være.

Vi har røde tal over hele bundlinjen, og en afgift på en milliard ekstra vil kun gøre ondt værre.

Claus Søgaard-Richter
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Afgifter er effektive 
Lars Gårn Hansen, seniorforsker, Fødevareøkonomisk Institut, mener, at S og SF's forslag om øgede afgifter inden for gødning, pesticider og energi er et godt redskab til at nå miljømål.

"Hvis der er miljøproblemer, som kan reguleres med afgifter, er det næsten altid en god ide at bruge dem, fordi man decentraliserer beslutningen ud til den enkelte landmand om, hvordan han vil tilpasse sig," siger han og understreger, at afgifterne skal skrues rigtigt sammen for at have en omkostningsbegrænsende effekt.

Lars Gårn Hansen mener, at politikerne i mange år har satset på regler og regulering frem for afgifter.
"Afgifter er et alternativ til regler, fordi afgifter rummer et incitament. Det gør regler ikke. Derfor er afgifter ofte billigere en billigere måde at opnå en miljøeffekt," siger han og understreger, at afgifterne skal afløse eksisterende regler og regulering. "Det er altafgørende, så landmanden selv kan vælge, hvordan han vil tilpasse sig," siger han.

Lars Gårn Hansen mener ligesom Bo Sandemann Rasmussen, at det er fornuftigt at regulere landbrugets energi-forbrug med afgifter.
"Det et godt princip at sikre, at alle dele af samfundet er underlagt de samme energi-afgifter. Det skader jo lige meget, om det er landbruget, industrien eller de private husholdninger, som udleder CO2, så alle skal have det samme incitament for at lave besparelser," siger han.

"Her er det afgørende, at afgifterne hænger sammen med prisen på CO2-kvoter i den kvotebelagte del af samfundet."

Han understreger, at det er en politisk beslutning om provenuet fra de øgede afgifter skal havne i statskassen eller føres tilbage til landbrugserhvervet.

Man kunne gå længere 
I Danmarks Naturfredningsforening glæder direktør René la Cour Sell sig over S og SF's forslag.
"Det er rigtig rigtig fornuftigt, for landbruget er en af de helt store syndere. De er indtil nu gået fri, men bør behandles som al anden industri. Det er et sundt princip, at der er sammenhæng mellem, hvor meget man forurener, og hvor meget man betaler. Indtil nu har landbruget haft frivillige aftaler og særhensyn, men det må være slut. Forslaget fra S og SF peger i den rigtige retning, men for vores skyld kunne man gå endnu længere," siger han.

Røde tal 
I landbrugets organisation, Landbrug & Fødevarer, er direktør Claus Søgaard-Richter en hel del mindre begejstret.
"Vi har røde tal over hele bundlinjen, og en afgift på en milliard ekstra vil kun gøre ondt værre. Trods vores høje produktivitet bliver vores konkurrenceevne over for udlandet svækket i øjeblikket. Derfor er der behov for et skattesystem, der er gearet til at skabe vækst og udvikling. Dette forslag gør det modsatte," siger han.

S og SF påpeger, at regeringen siden 2001 har sænket landbrugets jordskatter, men Claus Søgaard-Richter afviser, at der er tale om skattelettelser. I stedet er der tale om kompensation for en lavere EU-landbrugsstøtte på 1,1 milliard kroner årligt.

Han erkender, at miljø-afgifter har en effekt, men mener, at der skal bruges andre værktøjer for at nå miljømålene.
"Der er en masse andre værktøjer i værktøjskassen, man kan bruge til at fremme sine mål, for eksempel selvregulering, love, påbud og kvoter," siger han og understreger, at dansk landbrug på de fleste miljøområder er bedre end de lande, som vi normalt sammenligner os med.