Ellemann vil nedsætte skov-udvalg i foråret

SKOVPOLITIK: Efter kritik fra Dansk Skovforening vil den nye miljøminister, Karen Ellemann (V), sørge for, at et skovpolitisk udvalg bliver nedsat i foråret. Udmeldingen vækker glæde hos skovenes organisationer.
Miljøministeren lover at nedsætte et skovpolitisk udvalg i foråret.
Miljøministeren lover at nedsætte et skovpolitisk udvalg i foråret.Foto: colourbox

Det skovpolitiske udvalg har været længe undervejs – som ny minister har jeg taget opgaven op, og jeg forventer, at udvalget kan være nedsat i løbet af foråret.

Karen Ellemann (V)
Miljøminister
Fakta

Det vil Dansk Skovforening: 

Foreningen opfordrer til, at regeringen genetablerer seks konkrete skovordninger, som er blevet fjernet fra finansloven.

Foreningen mener, at man burde gøre en indsats for at fremme produktudviklingen af skov og træ. Den opfordrer også til, at der indføres konsulentbistand i bæredygtig skovdrift. Derudover ønsker Dansk Skovforening mere løvskov og flere grønne driftsplaner. Den mener ligeledes, at man bør sikre en udvikling af naturværdier i private skove og sørge for en mere miljøvenlig produktion af juletræer.

Den nyudnævnte miljøminister, Karen Ellemann (V), forventer, at et skovpolitisk udvalg vil blive nedsat i løbet af de kommende måneder. Udmeldingen kommer i kølvandet på kritik fra Dansk Skovforening og Skovrådet, som er utilfredse med, at regeringen trods løfter om det modsatte, endnu ikke har nedsat udvalget.

Karen Ellemann erkender, at det har taget sin tid at få nedsat udvalget.
"Det skovpolitiske udvalg har været længe undervejs - som ny minister har jeg taget opgaven op, og jeg forventer, at udvalget kan være nedsat i løbet af foråret," siger miljøministeren og tilføjer:

"Jeg er enig i, at der er mange og vigtige udfordringer for de danske skove. Vi skal løfte en kæmpe klimaudfordring, vi skal sørge for, at der er muligheder for friluftslivet og ikke mindst skal vi passe på den natur, der findes i skovene."

Karen Ellemann mener, at erhvervslivet og organisationerne kan bidrage til at finde løsninger på udfordringerne for de danske skove.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00