Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

De samlede grønne initiativer "forventes at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med mindst 0,5 millioner ton CO2-ækvivalenter”, står der i aftaleteksten for finansloven 2020 fra 2. december.

Men hvad det dækkede over kunne ikke oplyses lige så hurtigt. Allerede i januar indkaldte Venstre finansministeren i samråd om spørgsmålet. Inden da havde Nicolai Wammen i et foreløbigt svar oplyst, at der var behov for længere tid til at regne på finanslovens grønne tiltag.

"Når man kan skrive i finanslovsaftalen, hvad effekten er, så kan man vel også forklare, hvad der ligger til grund for det. Når man ikke gør det, lugter det langt væk af, at der ligger en død rotte begravet. Nemlig, at man nu skal øve sig på at lave et svar, der både kan leve op til det, man har skrevet i aftalen, men som også illustrerer den store usikkerhed," sagde Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, dengang til Altinget.

Lavbundsjorde skal levere halvdelen
Men tirsdag kunne finansministeren altså endelig løfte sløret for, hvordan finanslovens tiltag kan reducere drivhusgasserne i 2030.

Og her har udtagning af såkaldte lavbundsjorde en central rolle og skal efter planen levere godt halvdelen af finanslovens CO2-reduktioner (se faktaboks).

Det er til trods for, at der er opstået tvivl om den reelle klimaeffekt ved udtag af landbrugets lavbudsjorde, som Altinget kunne afsløre tilbage i december.

Derfor bad Troels Lund Poulsen også finansministeren om at uddybe, hvad forventningerne er til klimaeffekten ved at bruge de to milliarder, der er afsat i finansloven til over de næste ti år at udtage lavbundsjorde.

Her henviste Nicolai Wammen til et skriftligt svar fra Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

”Udtagning af lavbundsjorder vurderes fortsat ud fra en faglig betragtning at være et væsentligt klimavirkemiddel i forhold til landbrug,” skrev ministeren blandt andet. 

Beregninger er et ”skøn”
Derudover ville Troels Lund Poulsen vide, hvorfor finansministeriet vælger at bruge ordet ”skøn” om finanslovens klimaberegninger. Og om det så også gælder for regeringens nye klimaudspil, hvilket finansministeren bekræftede.

”Der er tale om et skøn. Man kan ikke sige det præcist, og derfor er det også det, der er oplyst til Folketinget. Det er den bedste vurdering på nuværende tidspunkt, at det er de reduktioner, der kan leveres,” svarede finansminister Nicolai Wammen og tilføjede:

”Det er klart, at der er usikkerheder med skøn – især med effekter i 2030 – sådan er det, og det har vi heller ikke lagt skjul op.”