Debat

Formand for Danva: Beskyttelse af drikkevandet bidrager til landbrugets klimamål

Folketingets partier bør inddrage drikkevandsbeskyttelse som en del af regnestykket i forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget. Beskyttelse af drikkevandet er nemlig ikke bare en gevinst i det samlede CO2-regnskab, men for alle inklusive landmændene, skriver formanden for Danva, Lasse Frimand Jensen. 

Der er mange positive afledte effekter ved at tænke beskyttelse af drikkevandet ind i forhandlingerne om CO2-afgifter på landbruget, skriver Lasse Frimand Jensen. 
Der er mange positive afledte effekter ved at tænke beskyttelse af drikkevandet ind i forhandlingerne om CO2-afgifter på landbruget, skriver Lasse Frimand Jensen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lasse Frimand Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Træer er den helt store CO2-støvsuger, så når man udtager landbrugsarealer for at beskytte grundvandet, kan man plante træer og opnå en klimagevinst.

Samtidig understøtter den model opfyldelsen af ambitionen i Folketingets nationale skovprogram, som skal give 25 procent skov i Danmark.

Temadebat: Hvordan skal vi sikre det danske drikkevand?

Det danske drikkevand er truet.

Et nyt udspil med bred politisk opbakning foreslår, at et forbud mod sprøjtemidler på 20% af Danmarks areal kan sikre rent dansk drikkevand. Men er det den bedste måde at sikre det danske drikkevandet? Det spørger Altinget Miljø om i ny temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas

Man kan oveni undersøge, om der på de friholdte arealer uden at påvirke grundvandet kan anlægges vindmøller eller solceller, så den grønne energi dermed udløser både en klimamæssig og økonomisk gevinst.

Samlet set kan grundvandsbeskyttelse være et element, som kan kompensere landbrugets klimabelastning og dermed være en faktor, i den måde en CO2-afgift skal udregnes på.

Lodsejerne vinder også

Meldingen fra flere partier lyder, at landbruget skal bidrage både med at reducere klimabelastningen og afstå arealer til grundvandsbeskyttelse.

I dag er der et stigende antal fund af pesticidrester i grundvandet, som giver problemer for vandselskaber landet over.

Lasse Frimand Jensen
Formand for Danva

Det ligger lige for at kombinere ønskerne fra Christiansborg for at se på, om det giver en fællesløsning til de politiske ønsker.

Skovrejsning kan gøre landbrugets klimaudfordring mindre og samtidig være en økonomisk gevinst for lodsejere.

Hvis man desuden i stedet for at dyrke afgrøder kan få lov til at anlægge solceller eller vindmøller, uden at det påvirker grundvandet, vil det oveni være til gavn for Danmarks bestræbelser på at blive selvforsynende med grøn energi uden russisk gas.

Og hvis politikerne ovenikøbet vælger at indføre mulighed for, at man kan ekspropriere opkøb af arealer til drikkevandsbeskyttelse, vil lodsejerens erstatning blive skattefri, så han med pengene i hånden kan gå ud og købe tilsvarende jord for det fulde beløb et andet sted, hvis det er det, han ønsker.

En fælles drikkevandsløsning

Folketingets partier er enige om, at vi også i fremtiden skal have rent drikkevand i Danmark.

I dag er der et stigende antal fund af pesticidrester i grundvandet, som giver problemer for vandselskaber landet over.

Vi ønsker grundvandsparker, som er friholdt fra aktiviteter, der kan forurene det grundvand, vi bruger til drikkevand.

Lasse Frimand Jensen
Formand for Danva

Det er også tilladte stoffer, der finder vej til grundvandet, hvorfor DANVA arbejder på at beskytte de større, sammenhængende arealer - grundvandsparker - mod produktion med pesticider.

DANVA udtrykte glæde i 2018, da et bredt flertal med Jacob Ellemann-Jensen som miljøminister i spidsen vedtog loven om sprøjtefrie, boringsnære, beskyttelsesområder (BNBO), hvor det samlede areal omfatter cirka 20.000 hektar.

DANVAs mål er, at der bliver politisk enighed om at få beskyttet et areal på 200.000 hektar i indvindingsområder – cirka fem procent af Danmarks samlede areal hvor grundvandet dannes.

Derfor er det nu igen en glæde, at partierne fra både rød og blå blok under valgkampen er kommet med hver deres udspil til at beskytte drikkevandet.

I regeringsforhandlingerne er det nødvendigt at finde en fælles drikkevandsløsning, som kan rummes af både de røde og blå partier samt deres vælgere.

Grundsvandsparker er højeste ønske

Vi ønsker grundvandsparker, som er friholdt fra aktiviteter, der kan forurene det grundvand, vi bruger til drikkevand.

I Regeringens klimaprogram er der afsat midler til 28.000 hektar skov, som kan etableres som grundvandsbeskyttelse.

I flere grundvandsparker vil det være relevant at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan omlægges til økologisk drift, vild natur samt rekreative formål.

Og som nævnt - hvis man ønsker CO2-fangst og -reduktion, kan man på arealerne plante skov og undersøge muligheden for at producere vedvarende energi uden risiko for påvirkning af grundvandet.

På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima. Ligesom den er en faktor, som kan lægges ind i regnskabet for en CO2-afgift på husdyr og afgrøder.

Det giver derfor på alle måder god mening at indregne grundvandsbeskyttelse i forhandlingerne om, hvordan en CO2-afgift på landbruget skal formes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Frimand Jensen

Borgmester (S), Aalborg Kommune, formand, KKR Nordjylland
master i udvikling og internationale relationer (2011)

0:000:00