Forsker: Der er sandsynligvis mere forurening på vej ned i vores grundvand. Så det er på tide at sætte skub på beskyttelsen

Forurening af grundvand med fremmedstoffer fra industri og landbrug giver os et miljøproblem. Men det er også et sundhedsproblem, hvis der er tale om koncentrationer, som er farlige for mennesker – især sårbare som gravide kvinder, ældre og børn samt for miljøet.

Vi er blevet bedre til at få øje på stofferne

Det toksikologiske koncept bygger i stort omfang på data fra dyreforsøg og cellekulturer, hvor resultater af studier kan fastsætte de koncentrationer, hvor der ses skadelige effekter. Med anvendelse af sikkerhedsfaktorer bestemmes maksimalt tilladelige koncentrationer for enkeltstoffer, som udgør grænseværdier.

For pesticider opereres også med en maksimal grænseværdi ud fra et EU-direktiv på 0,1 mikrogram per liter for fund af forskellige pesticidrester i drikkevand. Denne grænseværdi kan kritiseres, da den ikke tager forbehold for de forskellige stofklassers toksicitet. Det er problematisk på grund af de synergetiske effekter. Da stofferene kan vekselvirke, vil selv lave koncentrationer af mange stoffer udgøre en risiko – eller den såkaldte cocktaileffekt.

Med vores muligheder for at analysere for mange kemiske stoffer på én gang og i lave koncentrationer er blevet bedre, og vi bliver i stigende grad opmærksomme på flere forureninger i flere områder af Danmark.

De kemikalier, som er fundet i grundvandet, er fortrinsvis pesticider fra landbrug og fra byområder. Det er i høj grad stoffer, som i dag er forbudt, fordi de er giftige. Dog er der også forureninger fra industrier, som har produceret eller benyttet kemikalier, og udledt spildevand uden at rense det op. De gammelkendte forureninger er typisk tungmetaller, for eksempel bly fra akkumulatorindustri, og opløsningsmidler for eksempel klorerede forbindelser fra renserier.

Ideelt set bør der kun være ’naturligt’ forekommende mineraler og smagsstoffer i grundvandet, og selv de kan udgøre en risiko. Det gælder for eksempel arsen og nikkel, der findes i relativt høje koncentrationer i grundvandet visse steder.

Det er fortidens syndere, vi finder i dag

Rent drikkevand baseret på upåvirket grundvand har været et kendetegn for dansk vandforsyning. De stigende fund af flere forskellige fremmedstoffer i grundvandet fører til lukning af forsyninger og bekymring i befolkningen.

Befolkningen er henvist til at stole på vandværkernes håndtering af overskridelser af grænseværdier. Dog får vandværkerne i nogle tilfælde dispensationer fra myndighederne for overskridelser af grænseværdierne, hvilket ikke altid befordrer tilliden, som vi kan se i presseomtaler af sager med pesticider på Nordfyn og i Nordjylland.

De fleste pesticider, som findes i dag, er fortidens syndere, som nu er forbudt at anvende, da de har vist sig farlige for mennesker og miljø. Men der forekommer også stoffer, der stammer fra godkendte pesticider, for eksempel nedbrydningsprodukter fra svampemidler der anvendes i korn.

En særlig udfordring er forureninger fra blandt andet øvelser med brug af brandskum med indhold af det persistente stof PFOS, som er fundet i blandt andet Korsør, Odense og Mølleåen samt Thyborøn. PFOS påvirker blandt andet evnen til at få raske børn, samt leverfunktion og immunforsvar, hvilket skaber stor bekymring omkring konsumering af egen opdrættet dyrehold, hjemmedyrkede afgrøder og æg samt fisk fanget i berørte vandområder.

Lige nu gambles der med de kommende generationers ve og vel, hvilket de seneste fund af nedbrydningsproduktet ML6, der overskrider tålegrænsen for børn, viser.

Lisbeth E. Knudsen
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Vi kan risikere, at vandboringer lukkes

Det vigtigste, vi kan gøre for at komme problemet til livs, er at stoppe udledningen af farlige kemikalier.

Mere forudgående undersøgelser af produkter, som kommer på markedet, samt kontrol af vandforsyninger, er nødvendige muligheder. Og i værste fald må vandboringer lukkes, og vi kan blive nødt til at finde andre kilder.

Øget rensning af drikkevand for miljøfremmede stoffer er en sidste mulighed, da en række påviste stoffer i grundvandet har vist sig meget vanskelige at rense. Øget rensning er derfor som regel dyrt, kan fjerne gavnlige stoffer i vandet, stiller større krav til betjening og øger energi- og materialeforbruget.

Derfor handler det om at få gennemført en effektiv beskyttelse af de områder, hvor grundvand oppumpes for at ende som rent drikkevand.

Usikkerheden må komme folkesundheden og miljøet til gode. Vi bør i langt større udstrækning anlægge et forsigtighedsprincip omkring håndteringen af kemikalier som pesticider, der årligt i store mængder udspredes i vores omgivelser.

Lisbeth E. Knudsen
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Der er mere forurening på vej i vores grundvand

De seneste fund af pesticider i aktive drikkevandsboringer viser på landsplan, at over halvdelen af disse indeholder rester af pesticider. Undersøgelser af det terrænnære grundvand viser en fundprocent på over 70 procent, hvor næsten halvdelen overskrider grænseværdien for drikke og grundvand.

Meget alarmerende, fordi det jo viser, at der er mere forurening på vej ned til de grundvandsmagasiner, der udgør rygraden i vores drikkevandsforsyning.

Vi savner viden om, hvilken effekt de efterhånden mange påviste kemikalier i grundvand og drikkevand på sigt kan få på folkesundheden og i naturen. Vi skal her huske på, at grundvandet udgør en delmængde af det samlede vandkredsløb, så forurenes grundvandet med stoffer der nedbrydes langsomt, så havner den forurening før eller senere også i overfladevand og i levende organismer.

Lige nu gambles der med de kommende generationers ve og vel, hvilket de seneste fund af nedbrydningsproduktet ML6, der overskrider tålegrænsen for børn, viser.

Derfor er der ingen vej udenom – usikkerheden må komme folkesundheden og miljøet til gode. Vi bør i langt større udstrækning anlægge et forsigtighedsprincip omkring håndteringen af kemikalier som pesticider, der årligt i store mængder udspredes i vores omgivelser.

I første omgang handler det om at få en bedre beskyttelse af de områder, hvor vi henter vores drikkevand. Dernæst handler det om også at sikre miljø og natur i bredere forstand. Endeligt bør vores viden omkring kemiske stoffers opførsel og skadevirkning i miljøet forbedres.