Debat

Forsker: Der er sandsynligvis mere forurening på vej ned i vores grundvand. Så det er på tide at sætte skub på beskyttelsen

Lige nu gambles der med de kommende generationers ve og vel, og der er mere forurening på vej ned til de grundvandsmagasiner, der udgør rygraden i vores drikkevandsforsyning, skriver Lisbeth E. Knudsen.

Vi skal have bedre beskyttelse af de områder, hvor vi henter vores drikkevand. Dernæst handler det om også at sikre miljø og natur i bredere forstand, skriver Lisbeth E. Knudsen.
Vi skal have bedre beskyttelse af de områder, hvor vi henter vores drikkevand. Dernæst handler det om også at sikre miljø og natur i bredere forstand, skriver Lisbeth E. Knudsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lisbeth E. Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forurening af grundvand med fremmedstoffer fra industri og landbrug giver os et miljøproblem. Men det er også et sundhedsproblem, hvis der er tale om koncentrationer, som er farlige for mennesker – især sårbare som gravide kvinder, ældre og børn samt for miljøet.

Temadebat

Hvor bekymrede skal vi være, når der bliver fundet giftige stoffer i vores grundvand? Der er nye fund af pesticider over grænseværdien i vores grundvand – og nogle steder er fundene så store, at det kan være skadeligt for mindre børn. Det viser foreløbige resultater af Miljøministeriets seneste massescreening af grundvandet, hvis fulde resultat præsenteres i foråret. 

Der er tale om tre rester fra sprøjtemidler i landbruget, som ikke har været tilladt i Danmark i over ti år – og to fund af stoffet LM6 er så høje, at de for små børn overstiger, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Det har fået Miljøstyrelsen til at bede vandforsyningerne om at undersøge, om disse stoffer også er i vores grundvand fremover. Og samtidig skal de 17 kommuner, hvor der er gjort fund, og deres nabokommuner undersøge sagen hurtigst muligt.

Derudover er der to stoffer, der er fundet i vores grundvand, som i øjeblikket er på manges læber – henholdsvis pesticidet glyphosat og flourstofferne PFAS.

Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidlet roundup, som er det mest brugte ukrudtsmiddel i landbruget. PFAS er en gruppe fluorholdige stoffer, som i mange år er blevet brugt som overfladeaktive stoffer i emballage og i brandskum. Sidste år blev det fundet i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Det kan have en række negative helbredseffekter og mistænkes for blandt andet at være kræftfremkaldende. 

I den forbindelse sætter vi i den kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på grundvandet, når vi spørger politikere, aktører og forskere:

  • Hvad er det for nogle problemer, vi står overfor med vores grundvand?
  • Skal vi være bekymrede, når vi finder disse potentielt farlige stoffer i grundvandet?
  • Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Vi er blevet bedre til at få øje på stofferne

Det toksikologiske koncept bygger i stort omfang på data fra dyreforsøg og cellekulturer, hvor resultater af studier kan fastsætte de koncentrationer, hvor der ses skadelige effekter. Med anvendelse af sikkerhedsfaktorer bestemmes maksimalt tilladelige koncentrationer for enkeltstoffer, som udgør grænseværdier.

For pesticider opereres også med en maksimal grænseværdi ud fra et EU-direktiv på 0,1 mikrogram per liter for fund af forskellige pesticidrester i drikkevand. Denne grænseværdi kan kritiseres, da den ikke tager forbehold for de forskellige stofklassers toksicitet. Det er problematisk på grund af de synergetiske effekter. Da stofferene kan vekselvirke, vil selv lave koncentrationer af mange stoffer udgøre en risiko – eller den såkaldte cocktaileffekt.

Med vores muligheder for at analysere for mange kemiske stoffer på én gang og i lave koncentrationer er blevet bedre, og vi bliver i stigende grad opmærksomme på flere forureninger i flere områder af Danmark.

De kemikalier, som er fundet i grundvandet, er fortrinsvis pesticider fra landbrug og fra byområder. Det er i høj grad stoffer, som i dag er forbudt, fordi de er giftige. Dog er der også forureninger fra industrier, som har produceret eller benyttet kemikalier, og udledt spildevand uden at rense det op. De gammelkendte forureninger er typisk tungmetaller, for eksempel bly fra akkumulatorindustri, og opløsningsmidler for eksempel klorerede forbindelser fra renserier.

Ideelt set bør der kun være ’naturligt’ forekommende mineraler og smagsstoffer i grundvandet, og selv de kan udgøre en risiko. Det gælder for eksempel arsen og nikkel, der findes i relativt høje koncentrationer i grundvandet visse steder.

Det er fortidens syndere, vi finder i dag

Rent drikkevand baseret på upåvirket grundvand har været et kendetegn for dansk vandforsyning. De stigende fund af flere forskellige fremmedstoffer i grundvandet fører til lukning af forsyninger og bekymring i befolkningen.

Befolkningen er henvist til at stole på vandværkernes håndtering af overskridelser af grænseværdier. Dog får vandværkerne i nogle tilfælde dispensationer fra myndighederne for overskridelser af grænseværdierne, hvilket ikke altid befordrer tilliden, som vi kan se i presseomtaler af sager med pesticider på Nordfyn og i Nordjylland.

De fleste pesticider, som findes i dag, er fortidens syndere, som nu er forbudt at anvende, da de har vist sig farlige for mennesker og miljø. Men der forekommer også stoffer, der stammer fra godkendte pesticider, for eksempel nedbrydningsprodukter fra svampemidler der anvendes i korn.

En særlig udfordring er forureninger fra blandt andet øvelser med brug af brandskum med indhold af det persistente stof PFOS, som er fundet i blandt andet Korsør, Odense og Mølleåen samt Thyborøn. PFOS påvirker blandt andet evnen til at få raske børn, samt leverfunktion og immunforsvar, hvilket skaber stor bekymring omkring konsumering af egen opdrættet dyrehold, hjemmedyrkede afgrøder og æg samt fisk fanget i berørte vandområder.

Lige nu gambles der med de kommende generationers ve og vel, hvilket de seneste fund af nedbrydningsproduktet ML6, der overskrider tålegrænsen for børn, viser.

Lisbeth E. Knudsen, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Vi kan risikere, at vandboringer lukkes

Det vigtigste, vi kan gøre for at komme problemet til livs, er at stoppe udledningen af farlige kemikalier.

Mere forudgående undersøgelser af produkter, som kommer på markedet, samt kontrol af vandforsyninger, er nødvendige muligheder. Og i værste fald må vandboringer lukkes, og vi kan blive nødt til at finde andre kilder.

Øget rensning af drikkevand for miljøfremmede stoffer er en sidste mulighed, da en række påviste stoffer i grundvandet har vist sig meget vanskelige at rense. Øget rensning er derfor som regel dyrt, kan fjerne gavnlige stoffer i vandet, stiller større krav til betjening og øger energi- og materialeforbruget.

Derfor handler det om at få gennemført en effektiv beskyttelse af de områder, hvor grundvand oppumpes for at ende som rent drikkevand.

Usikkerheden må komme folkesundheden og miljøet til gode. Vi bør i langt større udstrækning anlægge et forsigtighedsprincip omkring håndteringen af kemikalier som pesticider, der årligt i store mængder udspredes i vores omgivelser.

Lisbeth E. Knudsen, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Der er mere forurening på vej i vores grundvand

De seneste fund af pesticider i aktive drikkevandsboringer viser på landsplan, at over halvdelen af disse indeholder rester af pesticider. Undersøgelser af det terrænnære grundvand viser en fundprocent på over 70 procent, hvor næsten halvdelen overskrider grænseværdien for drikke og grundvand.

Meget alarmerende, fordi det jo viser, at der er mere forurening på vej ned til de grundvandsmagasiner, der udgør rygraden i vores drikkevandsforsyning.

Vi savner viden om, hvilken effekt de efterhånden mange påviste kemikalier i grundvand og drikkevand på sigt kan få på folkesundheden og i naturen. Vi skal her huske på, at grundvandet udgør en delmængde af det samlede vandkredsløb, så forurenes grundvandet med stoffer der nedbrydes langsomt, så havner den forurening før eller senere også i overfladevand og i levende organismer.

Lige nu gambles der med de kommende generationers ve og vel, hvilket de seneste fund af nedbrydningsproduktet ML6, der overskrider tålegrænsen for børn, viser.

Derfor er der ingen vej udenom – usikkerheden må komme folkesundheden og miljøet til gode. Vi bør i langt større udstrækning anlægge et forsigtighedsprincip omkring håndteringen af kemikalier som pesticider, der årligt i store mængder udspredes i vores omgivelser.

I første omgang handler det om at få en bedre beskyttelse af de områder, hvor vi henter vores drikkevand. Dernæst handler det om også at sikre miljø og natur i bredere forstand. Endeligt bør vores viden omkring kemiske stoffers opførsel og skadevirkning i miljøet forbedres.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Walter Brüsch

Politisk rådgiver, geologi, grundvand og sprøjtegift, Danmarks Naturfredningsforening
Cand. scient. i geologi (Københavns Universitet)

Annette Plesner

Seniorforskningskonsulent
Msc., ph.d. i biokemi og molekylær biologi (Københavns Uni. 2000)