KU-forsker: Københavns Universitet undergraver ny forskningsstrategi med massefyring

Amputerer naturvidenskaben

Jeg er i alt fald holdt op med at tælle hvor mange gange, at kongen, ministeren eller andre dignitarer er troppet op herude på campus for at klippe en snor over til endnu flere nybrydende centre, satsninger eller bygninger i verdensklasse. Vi har sågar en levende nobelpristager ovre i laboratoriet på Kemi.

Et universitets ledelse skal hellere tænke på samfundsansvar end bundlinje.

Jes Søe Pedersen

Men vi kommer ikke til at løfte opgaverne, når armene bliver skåret af. Københavns Universitets ledelse besluttede i foråret at forbedre universitetets økonomi med 100 millioner kroner ved at spare her på naturvidenskab, selv om ingen rigtig kan forklare hvorfor.

Vi kan ikke skære mere på drift uden at stoppe driften, og der er kun de mest nødvendige laboranter og teknikere tilbage, så det bliver lektorer og professorer, som får mest af kniven.

Beløbet svarer til lønudgiften til 97 professorer – det er mere end en tredjedel af alle vores professorer – og så kan læseren selv se konsekvenserne for sit indre blik.

De sidste måneder har jeg været forbi Folketingets ordførere og ministeren for at tale om andre sager i den danske forskningsverden, og det var svært at undgå at komme ind på massefyringerne. Ofte fuldt af undrende blikke og en tør konstatering af, at universiteterne jo har selvstyre. Kan man så gøre noget politisk?

Bestemt, og det har politikerne faktisk lovet. Den årelange skandale med Niels Bohr Bygningen, der uden Københavns Universitets skyld endte med at koste over tre milliarder kroner mere end planlagt, har påført universitetet en økonomisk belastning, som er udløsende for den forestående massefyring.

Ministerens dårlige samvittighed

Allerede i 2022 lovede daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), at hvis "Københavns Universitet skal betale en uholdbart høj husleje, så vil regeringen tage hånd om det politisk efter drøftelse med Folketingets partier".

I øvrigt efter, at Troels Lund Poulsen som finansordfører for Venstre over flere år havde bidt regeringen i haserne om netop det spørgsmål, så mon ikke flertallet allerede er hjemme?

Alle kan se, det er "uholdbart", at vi lige nu står til at fyre forskere til fordel for glas og stål. Derfor vil jeg opfordre den nuværende minister, Christina Egelund (M), til øjeblikkeligt at indfri løftet fra hendes forgænger og lukke skandalen ved at gøre den nuværende og midlertidigt sænkede husleje for Niels Bohr Bygningen permanent, så universitetet undgår en forudsagt stigning på cirka 150 millioner kroner om året.

Når ministeren alligevel har rektor David Dreyer Lassen i røret for at meddele det gode budskab, kan hun passende minde ham om de andre gode nyheder, der letter budgettet. Med politikernes aftale om forskningsstrategien er der frie midler til Københavns Universitet med 148,8 millioner kroner ekstra i 2026 og 186 millioner kroner mere i årene herefter.

Desuden kan hun minde om, at Københavns Universitet som led i regeringens program for administrationsbesparelser i hele statsapparatet skal finde i retning af 90 til 140 millioner kroner på årlig administration og i stedet bruge pengene til universitetets kerneydelser, altså lige der hvor man er i gang med at fyre folk.

Lægger vi beløbene sammen, viser det en langvarig forbedring af Københavns Universitets midler til forskning, innovation, undervisning og formidling for op mod 470 millioner kroner årligt i forhold til den økonomi, der var kendt, da ledelsen besluttede at tage vejen mod massefyringer.

Hvis de gode nyheder når frem, kan rektor reagere lettet og bryde ud af den økonomiske spændetrøje, for et universitets ledelse skal hellere tænke på samfundsansvar end bundlinje. Det lærte RUC på den hårde måde.