Forsker: Treparten er præget af lukkethed. Det er en demokratisk udfordring

Demokratiske udfordringer

Forperson for Trepart Østersøen Martin Graff Jørgensen medgiver, at man i den lokale trepart har besluttet, at planer og kort først bliver offentliggjort, når de skal vedtages i byrådet.

Argumentet for den fremgangsmåde er, at de enkelte lodsejere ikke skal risikere at kunne læse om et skitseprojekt på deres jord ad omveje:

Der kan være flere både demokratiske og juridiske udfordringer med udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Kenneth Løvenskjold Andreasen
Ph.d.-stipendiat i klima -og energiret, SDU

“De her omlægningsplaner skal ikke offentliggøres, før alle involverede lodsejere er informerede. Alt andet vil være urimeligt,” siger Martin Graff Jørgensen.

Interviewet i Altinget bekræfter, at der kan være flere både demokratiske og juridiske udfordringer med udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Blandt andet en manglende reel inddragelse af offentligheden, mens alle muligheder stadig er åbne og manglende miljøvurdering af planer og programmer.

Den grønne trepartsaftale blev indgået 24. juni 2024, hvori det fremgår, at: “aftalen indeholder indsatser og initiativer, der understøtter indfrielse af Danmarks 2030-klimamål og lægger sporene frem mod regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045”.

Herudover er “parterne enige om, at det er en opgave, der er så omfattende og langsigtet, at vi som samfund har et ansvar for at bidrage til løsningerne på natur- og biodiversitetskrisen i fællesskab”.

Da trepartsaftalen skal understøtte indfrielsen af flere klimamålsætninger, er den omfattet af governanceforordningen og den europæiske klimalov.

Mulighed for at deltage 

Herudover er der forlydender om, at de lokale omlægningsplaner i treparten skal indgå i de kommende nationale naturgenopretningsplaner, der skal indsendes til Kommissionen inden september 2026.

De nationale naturgenopretningsplaner fremgår af naturgenopretningsforordningen, der også trådte i kraft 24. juni 2024.  

Naturgenopretningsforordningen fastsætter regler om genopretning af økosystemer i havet og på land for at sikre genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur i hele unionen.

Genopretning af økosystemer bidrager også til unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Herudover stilles der krav om, at de nationale genopretningsplaner sikrer, at udarbejdelsen af dem er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv.

Med andre ord er der lukkethed, hemmeligholdelse og manglende inddragelse af offentligheden.

Kenneth Løvenskjold Andreasen
Ph.d.-stipendiat i klima -og energiret, SDU

Desuden skal offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt have mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen

Både governanceforordningen og den europæiske klimalov sikrer, at offentligheden tidligt i processen får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af planer på energi- og klimaområdet, mens alle muligheder stadig er åbne.

Der lægges vægt på en inklusiv og tilgængelig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og både arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, erhvervslivet, borgerne og civilsamfundet skal deltage.

I naturgenopretningsforordningen lægges der endnu stærkere vægt på, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner bør fremme en fair tilgang, der omfatter alle dele af samfundet.

De bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at inddrage lokale og regionale myndigheder, jordejere og jordbrugere og deres sammenslutninger, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, forsknings- og uddannelsessamfund, landbrugere, fiskere, skovbrugere, investorer og andre relevante interessenter.

Governanceforordningen, den europæiske klimalov og naturgenopretningsforordningen er allerede nu gældende ret i Danmark.

Lukkethed og hemmeligholdelse

Det fremgår af miljøvurderingsloven, at myndighederne skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse blandt andet udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse.

Bestemmelsen gælder, når de fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Derved skal de ansvarlige myndigheder for de lokale omlægningsplaner i treparten udarbejde en miljøvurdering, der sendes i offentlig høring.

Herefter skal de indkommende høringssvar behandles for at se, om de giver anledning til ændringer af planerne, inden de vedtages i byrådet.

Miljøvurderingsloven implementerer SMV-direktivet i dansk ret.

En manglende opfyldelse af kravet om miljøvurdering af planer inden for de ovennævnte områder kan medføre, at de bliver kendt ugyldige ved Planklagenævnet, domstolene og i sidste ende af EU-Domstolen.

Med andre ord er der lukkethed, hemmeligholdelse og manglende inddragelse af offentligheden forud for vedtagelsen af de lokale omlægningsplaner i treparten.

Det kan være i strid med både EU-retten og dansk ret.

Derved har Lars Hvidtfeldt vist, at der er demokratiske udfordringer med en af de største ændringer af det danske landskab i mange år for at imødegå de tæt forbundne klima-, natur- og biodiversitetskriser.