Topforskere og ledere: Bæredygtighed handler om at forstå vores rolle i Jordens økosystem. Det skal eleverne lære

Naturen er vores livsgrundlag

I naturfagsundervisningen bliver naturen alt for ofte præsenteret udelukkende som et objekt – noget, der kan måles, beskrives, forvaltes og eventuelt reddes – og som eksisterer adskilt fra os mennesker og vores samfund.

Det placerer os på afstand fra naturen, som observatører og forbrugere af en ydre “ressource”.

Men naturen er ikke uden for os. Den er vores livsgrundlag. Vi er biologiske organismer, vævet ind i økosystemer, afhængige af de samme kredsløb som alt andet levende.

Bæredygtighed er ikke opgave, vi blot skal “fikse”. Det er ikke en to-do liste med verdensmål, som vi kan krydse af på.

Carsten Rahbek, Katherine Richardson, Karsten Elmose Vad og Thomas Ziegler Larsen
Hhv. professor, professor, programleder og leder

Hvis vi vil danne og uddanne elever til at kunne håndtere de store udfordringer gennem bæredygtighed, så må vi starte her.

Det betyder, at undervisningen ikke alene skal handle om klima­modeller, energiformer og teknologiske løsninger.

Den må også fastholde det grundlæggende perspektiv, at mennesker er natur. Vi er en del af de kredsløb, som vi forsøger at forstå og bevare.

Denne indsigt er ikke et følelsesmæssigt tillæg, men en realitet. Den bør stå centralt i alle love og planer for et bæredygtigt samfund – og dermed også i skolens fagplaner og formål for fagene.

Det er forudsætningen for, at vores viden om naturen kan omsættes til handlinger, der faktisk kan skabe bæredygtige samfund.

Det er derfor glædeligt at se dette forslag til en formulering i natur/teknologi-fagets indholdsområde: “Eleverne oplever, at mennesket i en bæredygtighedskontekst er en organisme på lige fod med andre”.

En del af naturen

Men i resten af udkastet til natur/teknologi og til udskolingens naturfag, fysik/kemi, geografi og biologi, ser vi desværre, at bæredygtighed i stedet gøres til et emneområde på lige fod med for eksempel ressourcer og teknologi.

Man forholder sig ikke til den grundlæggende præmis for bæredygtighed, at vi er en del af naturens systemer, men man bibeholder en forvaltnings- og ressourcetilgang, hvor naturen fremstår som noget, der skal reguleres og styres udefra.

For eksempel skal biologifaget lede eleverne til at foreslå handlinger, der “understøtter en bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget”.

Hvis eleverne kun lærer, at naturen er noget udenfor, som de skal regulere, forvalte og beskytte, risikerer vi at reproducere den samme afstand, der har skabt problemerne.

Carsten Rahbek, Katherine Richardson, Karsten Elmose Vad og Thomas Ziegler Larsen
Hhv. professor, professor, programleder og leder

Dermed bliver bæredygtighed reduceret til en styringsopgave frem for en grundlæggende indsigt i, at vi selv er natur.

I geografi optræder begrebet bæredygtighed flest gange, men fremstilles ret abstrakt som et “perspektiv”. Noget, eleverne skal have refleksioner over eller finde løsninger på. Ikke som noget grundlæggende.

Og i fysik/kemi optræder bæredygtighed færrest gange, og her virker det næsten påklistret.

Bæredygtighed er ikke opgave, vi blot skal “fikse”. Det er ikke en to-do liste med verdensmål, som vi kan krydse af på. Bæredygtighed handler om at forstå vores egen plads og rolle i Jordens økosystem.

Bæredygtighed bør være en central og integreret del af alle naturfagenes formål og deres indholdsområder. Og den centrale forståelse bør være, at eleverne lærer at se sig selv som en del af naturen.

Først når undervisningen tager udgangspunkt i denne grundlæggende indsigt, kan arbejdet med klima, biodiversitet og ressourcer med videre blive meningsfuldt.

Hvis eleverne kun lærer, at naturen er noget udenfor, som de skal regulere, forvalte og beskytte, risikerer vi at reproducere den samme afstand, der har skabt problemerne. Bæredygtighed kræver, at vi lærer at tænke med naturen – fordi vi er natur.