Frej: Nej, regenerativt landbrug er ikke økologi – men vi har brug for begge

I et indlæg i Altinget argumenterer Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening for, at virksomheder risikerer at udnytte regenerativt landbrug som markedsføring over for forbrugerne, og at det kan skade økologien.
Jeg er enig i hovedpointen: Regenerativt landbrug er ikke det samme som økologi, og det bør ikke forveksles i kommunikationen til forbrugerne.
Men uenigheden ligger i, hvordan vi griber det an.
Hvis vi ser regenerativt landbrug som en trussel, risikerer vi at kvæle et momentum, der lige nu kan trække store dele af det konventionelle landbrug i en grønnere retning.
Flere redskaber i spil
Økologiens markedsandel på cirka 12 procent er vigtig, og jeg køber selv økologisk. Men økologien forandrer ikke hele landbruget.
Hvis vi skal have de 88 procent af jorden, der dyrkes konventionelt, til at blive grønnere, skal vi også have andre redskaber i spil. Her kan regenerativt landbrug være en løftestang.
EU-Kommissionen vurderer, at 60 procent af EU’s landbrugsjord er i dårlig forfatning. Klimaforandringer og tab af frugtbar jord vil ramme udbytterne hårdt. Regenerativt landbrug kan, hvis det bruges rigtigt, være med til at vende udviklingen.
Hvor økologien er et regelsæt, er regenerativt landbrug en proces: mere frugtbar jord, mindre brug af pesticider og gødning, større afgrødediversitet og opbygning af kulstof.
Det betyder også, at man godt kan arbejde regenerativt, selvom man ikke opfylder økologiens krav – men omvendt er økologi ikke automatisk regenerativt, eksempelvis hvis man har intensiv jordbearbejdning.
Greenwashing kan blive aktuelt
Regenerativt landbrug er endnu ikke en beskyttet betegnelse. Det gør det sårbart over for greenwashing, hvis virksomheder selv kan definere begrebet.
Lige nu er der, mig bekendt, ingen supermarkeder, der markedsfører regenerativt som salgskategori.
Direktør, Tænketanken Frej
Derfor anbefaler vi i Frej, at regenerative produkter ikke markedsføres direkte til forbrugerne, særligt nu når vi ikke har fælles standarder og dokumenteret viden om effekterne – især på kulstofbinding.
Men lige nu er der, mig bekendt, ingen supermarkeder, der markedsfører regenerativt som salgskategori.
Lad os derfor bruge kræfterne på at udvikle klare rammer og sikre, at investeringer fra både virksomheder og landmænd omsættes til reel forandring – frem for at se hinanden som konkurrenter.
I Frej arbejder vi på at samle aktører på tværs af værdikæden i et regenerativt partnerskab. Kun gennem samarbejde kan vi løfte hele landbruget, ikke bare nicherne.
Hvis vi skal lykkes med regenerativt landbrug i Danmark, kræver det, at vi holder samtalen åben og samarbejdet bredt.
Det her handler ikke om økologi eller regenerativt. Det handler om, at vi har brug for begge.
Indsigt
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Jørn Henrik Levy Rasmussen54 årI dag
Salgsdirektør, Palantir Technologies (USA), fhv. international direktør, Senior Vice President, Terma
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat


















