Greenpeace: Nej, dansk havbrug er ikke vejen til at brødføde verdens befolkning

Af Magnus Eckeskog
Havansvarlig, Greenpeace Danmark

Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur, fremfører i et nyligt indlæg her i Altinget den 23. maj en række påstande om havbrug og Greenpeace, der har meget lidt hold i virkeligheden.

Vi er enige med Brian Thomsen, når han skriver, at vi globalt er udfordret af at skulle brødføde verdens sultende befolkning, og at fisk kan være en sund fødekilde for nogle af de omkring 800 millioner mennesker på jorden, der ikke får tilstrækkelig ernæring.

Men ingen forestiller sig vel, at danske havbrugsfisk er løsningen på den udfordring? Dels kan man sætte spørgsmålstegn ved sundheden af opdrætsfisk, og dels er de fisk, der i dag produceres i danske havbrug, et luksusprodukt, som især eksporteres til Japan.

Faktisk viser forskningen, at et bedre forvaltet fiskeri kunne generere øgede fangster og en bedre fortjeneste globalt – og det er bestemt ikke lave tal, der er tale om.

Et internationalt studie fra 2016 dokumenterer potentielle stigninger i fangsten på over 16 millioner ton og en øget fortjeneste på 53 milliarder dollars, hvis man sammenligner med et business as usual-scenarie!

Faktisk bidrager havbrug til et øget pres på vilde fiskebestande, da produktionen af fisk, som spiser animalsk føde, er baseret på foder fra vildtfanget fisk, og opdrættet laksefisk risikerer at sprede parasitter til vilde bestande.

Magnus Eckeskog
Havansvarlig, Greenpeace Danmark

Løsningen er derfor en bedre forvaltning af vilde bestande, snarere end etablering af flere havbrug og da slet ikke i havområder i så dårlig miljøtilstand som Kattegat og Østersøen.

Brian Thomsen argumenterer for, at havbrug bidrager til at lette presset på de vilde fiskebestande.

Men faktisk bidrager havbrug til et øget pres på vilde fiskebestande, da produktionen af fisk, som spiser animalsk føde, er baseret på foder fra vildtfanget fisk, og opdrættet laksefisk risikerer at sprede parasitter til vilde bestande.

Ensidigt fokus på kvælstof
Brian Thomsen mener endvidere, at Greenpeace har et for ensidigt fokus på kvælstof.

Det er ikke så mærkværdigt, da det indlæg i Altinget den 15. maj, han har valgt at kommentere, netop handler om vedtagelsen af en lov (L169) om indfasning af kvælstof i akvakulturerhvervet, blandt andet ved oprettelse af en kvælstofpulje.

Vi er selvfølgelig enige i Brian Thomsens betragtning om, at mere viden og flere undersøgelser om presfaktorer på havmiljøet er en god ting. Viden er altid godt.

Det har dog længe været kendt, at udledning af næringsstoffer fører til såkaldt eutrofiering – en tilstand, hvor havområder, vandløb og søer plags af for mange næringssalte, særligt i forbindelse med udledning af kvælstof og fosfor.

Eutrofiering fører til forværret vandmiljø med algeopblomstring, iltsvind og død havbund. Ifølge professor Stiig Markager udleder havbrug kvælstof og fosfor i næsten præcis det forhold, alger har behov for.

Forskning peger derudover på, at kyst-økosystemer, der er ramt af eutrofiering, bliver mere følsomme over for andre presfaktorer som klimaforandringer og overfiskeri. Derfor er det relevant at fokusere på udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor.

Det skal også bemærkes, at Greenpeace også arbejder for at mindske presset på havmiljøet fra andre faktorer som overfiskeri, destruktivt fiskeri og råstofudvinding. Hvilket ikke burde komme bag på nogen, der følger den hjemlige debat om hav.

Vi har det seneste år skrevet en række artikler, hvor vi forholder os sagligt, men kritisk i forhold til havbrug. Derfor har vi meget svært ved at forstå Brian Thomsen, når han skriver, at vi fører en skræmmekampagne.

Til gengæld mener vi, at Brian Thomsen maler et skønmaleri, når han hævder, at der ikke kan registreres negativ påvirkning af den økologiske tilstand omkring havbrugene.

For dels påvirkes havbunden under de mange kvadratkilometer havbrug negativt af den organiske bundfældning, mens udledningen af næringsstoffer bidrager til eutrofieringen, som er beskrevet herover.

Øget udledning af kvælstof
Til sidst hævder Brian Thomsen, at det er faktuelt forkert, når vi peger på, at lovændring L169 baner vej for flere havbrug.

Det er sandt, at den kvælstofpuljeordning, der etableres med L169, er en udmøntning af “fødevare og landbrugspakken” – men med vedtagelsen af L169 gives der ifølge lovteksten “… mulighed for at udvide havbrugsproduktionen med ca 750 tons fisk, isoleret på baggrund af de 43 tons kvælstof, der kan tildeles havbrugssektoren. ”

Om det fører til flere havbrug er selvfølgelig uvist. Men lovgivningen giver tilladelse til en øget udledning af kvælstof på et tidspunkt, hvor vi i stedet burde mindske udledningen af forurenende stoffer, så vi kan forbedre miljøet i de danske farvande.

Ikke mindst set i lyset af de ifølge forskerne alarmerende analysefejl, myndighederne har begået, og at vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år. 

På den baggrund mener Greenpeace, at det var uansvarligt at vedtage en lovændring, der tillader en øget udledning af kvælstof.