Han skal slukke Maria Gjerdings præsident-drøm: ”Jeg er fri af partipolitik”

INTERVIEW: Det kan godt være, at Maria Reumert Gjerding har flest likes på Facebook, men jeg kender Danmarks Naturfredningsforening bedst, siger Rune Kjærgaard Lange. Mød manden, der skal udfordre EL-politikerens drøm om at stå i spidsen for DN.

Med Maria Reumert Gjerdings (EL) kandidatur til posten som præsident i Danmarks Naturfredningsforening er der blæst til valgkamp i landets største naturorganisation.

For det nuværende medlem af DN’s hovedbestyrelse Rune Kjærgaard Lange har også meldt sig klar til at gå efter posten. Og han hilser valgkampen velkommen.

”Jeg har hele tiden forventet, at der kommer en valgkamp. For det er måske det allerstærkeste mandat, man kan få til at kæmpe naturens og miljøets sag. Foreningen har fortjent, at der er forskellige kandidater at vælge imellem,” siger Rune Kjærgaard Lange.

7. april skal præsidentvalget i Danmarks Naturfredningsforening afgøres. Her skal de 220 medlemmer af foreningens repræsentantskab afgøre, hvem der skal være den næste spydspids for foreningen. I mandags meldte Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding højest overraskende ud, at hun går efter posten.

Hun har på forhånd opbakning fra den nuværende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, der ”med ro i sindet” vil trække sig, når Maria Reumert Gjerding stiller op.

Alt ser timet og tilrettelagt ud, men Rune Kjærgaard Lange strækker ikke våben af den grund.

”Jeg kunne selvfølgelig godt have tænkt mig, at Ella Maria havde bakket op om mig. Men det er ikke noget, der bekymrer mig. Vi skal nok få en god og fair valgkamp,” siger han.

Langt fra Kolding
Rune Kjærgaard Lange er 37 år. Han bor i Kolding med sin kone og to børn. I dag sidder han både i DN Koldings bestyrelse og i foreningens hovedbestyrelse. Han har i årevis været en del af det grønne foreningsliv. Allerede som 11-årig meldte han sig ind i Natur & Ungdom, som han var medlem af i næsten 20 år.

”Jeg startede i 1991 i Kolding naturklub. Og første gang jeg var til møde i DN var i 1999, hvor jeg var med som repræsentant for Natur & Ungdom,” beretter Rune Kjærgaard Lange.

Naturinteressen blev oprindelig vækket af begivenheder langt fra Kolding.

”Min første kampagne var mod nedskydning af trækfugle i Malta. Jeg stod som dreng i den lokale brugs og samlede 150 underskrifter for Natur & Ungdom. Jeg var så stolt over det,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Senere blev Rune Kjærgaard Langes aktiviteter flyttet til Danmarks Naturfredningsforening, hvor han blev aktiv i afdelingen i København. Her blev det først til en bestyrelsespost, og fra 2011-2014 var han formand. Han er for tiden på orlov fra sit job som naturvejleder i Naturcenter Amager, der hører under Naturstyrelsen.

Fri af partipolitik
For Rune Kjærgaard Lange har foreningsvejen været et helt bevidst valg.

”Jeg er fri af partipolitik. Det har givet meget mere mening for mig at slås for naturen i miljøorganisationerne. Jeg har ikke kunnet forlige mig med at melde mig ind i et politisk parti og tilhøre en bestemt fløj,” siger Rune Kjærgaard Lange og fortsætter:

”Det er hammer ærgerligt, at partipolitik i dag er blevet sådan, at hvis man er rød, er man grøn. Og hvis man ikke er grøn, er man blå. Det er simpelthen ikke rigtigt. Det ligger mig meget på sinde, at DN skal kunne samarbejde med alle politikere og borgere uanset deres politiske ståsted.”

Men kan Maria Reumert Gjerding ikke det samme?

”Det tror jeg, hun får svært ved, når hun kommer fra Enhedslisten,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Er det her, du ser en fordel over for Maria Reumert Gjerding?

”Ja. Man kan sige, at forskellen mellem os er, at hun har væsentlig flere likes på Facebook, end jeg har. Men modsat kender jeg organisationen væsentlig bedre, end hun gør,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Vil gå på tre ben
Men er det ikke også vigtigt, at man har noget pondus i medierne?

”Jeg har været frivillig i Danmarks Naturfredningsforening i rigtig mange år. Og jeg mener bestemt, at jeg har den pondus, der skal til for at være præsident. Så det er ikke noget, der bekymrer mig,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Det lyder som om, at du egentlig ikke ser forskel på det i står for. At du ikke er uenig i den linje, som Maria Reumert Gjerding har lagt an til?

”Nej. Det er jeg faktisk ikke. Jeg mener også, at vi skal være en rigtig, rigtig bred organisation, og at den linje, vi har kørt i årevis, har været rigtigt god,” siger han og fortsætter:

”Vi har tre ben at gå på: økologi, natur og klima. Den måde, vi har kørt den økologiske dagsorden på, har været fænomenal, og den skal vi blive ved med.”

Grib momentum
Men der er vel noget, man gerne vil lave om, når man stiller op?

”Natur- og biodiversitetsdagsordenen er blevet det nye politiske på landsplan. Og dér synes jeg, at der har været noget momentum, som vi har været for dårlige til at gribe i DN,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Hvad tænker du konkret på?

”Det vil jeg hellere tale med medlemmerne om, når valgkampen går i gang,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Det får han mulighed for, når valgkampen officielt begynder 24. februar, hvor der er frist for at tilmelde kandidater. DN’s præsidentvalg løber af stablen 7. april, når repræsentantskabet mødes i Faaborg på Fyn.

Forrige artikel Ulovlig handel med pesticider falder markant Ulovlig handel med pesticider falder markant Næste artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, andre syntetiske kemikalier og økologi

    Held og lykke med dit kandidatur til posten som præsident for Danmarks Naturfredningsforening Rune Kjærgaard Lange.

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionelt udviklet ny teknologi, herunder pesticider og andre syntetiske kemikalier, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, vort samfunds svagest stillede individer samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.